Fuglemælk er dejlige planter både ude og inde. Der findes
forskellige arter og de har alle en relativ kort, men meget dejlig
blomstringsperiode. Heldigvis kan man have glæde af dem år efter år.
Løg og stængler af ornithogalum caudatum.
INDKØBSTIPS
Fuglemælk forhandles næsten altid som løg, der skal lægges i
jorden om efteråret. Løgene må ikke være hvidmelede eller have begyndende råddannelse.
Livslængde: Disse planter kan man have glæde af i mange år.
Sæson: Fra medio maj til hen i august måned.
Sværhedsgrad: Ingen særlige vanskeligheder.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Fuglemælk er altid beskeden i forhold til mange andre
planter. Højden bliver omkring 20-30 cm høj, afhængig af arten. Væksten er kraftig
med stor bladmasse.
Blomstring og duft
De smukke blomster er oftest meget betagende. De kommer
normalt fra sidst på foråret til et stykke hen på midsommeren. Duften er svag, men
meget fin.
Lys og temperatur
Fuglemælk skal altid udplantes eller hensættes på en solrig
plads.
Temperaturen i haven følger årsrytmen og planter i vinterhave
eller potte skal have nogenlunde samme betingelser.
Vanding og gødning
Der vandes rigeligt i vækstsæsonen, d.v.s. et par gange om
ugen. Sørg for at grundvande og se efter at der ikke står vand i underskålen
bagefter. Gødning tilsættes hver 2.-3. gang. Især kvæl- stofgødning.
Jord og omplantning
Fuglemælk foretrækker en humusrig, veldrænet jord. I haven
omplantes der ikke og måske er det heller ikke nødvendigt i hus, men en deling engang
imellem, tilførsel af ny jord, og frasortering af sideløg vil gavne og forskønne
væksten.
Beskæring
Beskæres ikke.
Formering
Planten er dejlig nem at formere. Under sin vækst dannes i
jorden nogle små side- eller yngle løg. Disse opgraves og lægges i jorden et nyt
sted, hvorefter der et års tid senere vil være nye planter det pågældende sted.
Miljø
I forhold til mange andre planter har Fuglemælk en kort blomstring.
Det er derfor vigtigt, at miljøet omkring den lægger op til denne blomstring. Bedst
sker det ved grønne planter eller planter, hvis blomstring ikke sker på samme
tid.
Blomster af Omithogalum umbellatum. Alle Fuglemælk har
vidunderlige blomster.
Smukke, dekorative
løgplanter
Fuglemælk er en meget smuk og dekorativ løgplante, der
dukker frem i det tidlige forår med sine linjeformede eller smalt lancetformede
blade. Først senere på foråret eller midt på sommeren dannes blomsterne. De
sidder tæt sammen i klaser eller halvskærme på det 20-30 cm høje, nøgne skaft.
En solelsker
Blomsterne er gullige eller måske oftere hvide med en
karakteristisk grøn bagsidestribe. De elsker sol og trives bedst på en solåben
vokseplads. På latin hedder planten Ornithogalum. Ornithos betyder fugl og gala
mælk. Det hentyder sandsynligvis til den mælkehvide farve på blomsterne.
Fra Afrika
Oprindeligt stammer de fleste arter fra det sydlige Afrika,
men en del ses udbredt i store områder ved Middelhavet og endog et stykke op i
det sydlige Europa. Her vokser de ofte i tætte kolonier, der for visse arters
vedkommende breder sig kraftigt ved sideeller yngleløg.
Jordbunden skal helst være humusrig, veldrænet og
kvælstofholdig, men da disse faktorer er nemme at sørge for, er planten en
blandt mange, man kan få meget stor glæde af. Ikke mindst er de forskellige
arter (især de ikke vinterhårdføre) dejlige at dyrke i potter og baljer. Har
man ikke lagt løg direkte i potter, kan man grave nogle af de Fuglemælk, der
vokser i haven op og nyde dem i potter i den forholdsvis korte blomstringstid.
Fuglemælk i hus og
potte
Der findes mange forskellige arter, der ikke med held lader
sig dyrke i haven. En potte i stuen eller en vinterhave vil derfor kunne udgøre
den rigtig ramme for disse planters årsrytme.
arabicum er hjemmehørende i Middelhavslandene. Den er så absolut
en af vore smukkeste arter. Blomsterne er store og hvide med den
karakteristiske bagsidestribe og en helt sort frugtknude.
caudatum er en høj art. Omkring 80-90 cm. Den har igennem
mange år været anvendt som stueplante. Løgene er overjordiske med kødede
stængler og blade. Den tåler absolut ikke frost.
thyrsoides kaldes også for 'Afrikas hvide lilje'. Den har
været i kultur i mange år og er en særdeles værdsat snitplante. Blomsterne er
meget store og hvide.
PLANTEDOKTOREN
Fuglemælk er oftest en sund og rask plante, der kun sjældent
angribes af sygdomme. Skadedyr forekommer ligeledes sjældent, men undertiden
kan man se angreb af bladlus.
Løgene kan blive angrebet af skimmelsvampe eller rådsvampe.
Dette er den hyppigste årsag til at man opnår uhensigtsmæssige resultater. Det
kan forebygges ved at behandle løgene med et svampemiddel inden de bliver lagt
i jorden.
Dårlige vækstforhold kan være skyld i at planten undertiden
ikke trives. Den flyttes hen til et bedre voksested med sol og kraftig jord.
Her vil den hurtigt rette sig op.