Kapsk Hyacint, fra det sydlige Afrika, har i sin
blomsterstand en vis lighed med Hyacint farvespillet og blomsterne er dog
anderledes: Gule og orange farver og lukkede, hængende rørblomster.
Lachenalia aloides 'Tricolor' har plettede blade, hvilket
gør den ekstra spændende som potteplante.
INDKØBSTIPS
Kapsk Hyacint er lettest at skaffe sig som tørre løg i
frøhandelen, idet der sjældent er blomstrende planter i handelen.
Livslængde: Løgene kan bruges i flere år.
Sæson: Forårstiden, når planten blomstrer.
Sværhedsgrad: Dyrkningen volder ikke besvær, forudsat man
kan råde over et køligt lyst værelse.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Kapsk Hyacint har bløde, hængende blade, der knap går 10 cm
udenfor potten. Blomsterstænglen er 1S-20 cm høj. Fra juli til november er de
bladløse.
Blomstring og duft
Blomsterstænglerne vokser frem fra løgenes midte og herpå sidder 1S-25 holdbare
rørblomster.
Lys og temperatur
Tåler ikke at drives i blomst før forårslyset er stærkt.
Løgene ynder høj temperatur om sommeren indtil de omplantes. I vintertiden
bedst 1012°C.
Vanding og gødning
Efter at løgene er lagt, vandes kun når jorden er tør. Når bladene
viser sig, vandes ugentlig og fra februar til afblomstring regelmæssigt.
Derefter tørt til løgene igen optages.
Jord og omplantning
I oktober optages de tørre løg. De største lægges med 3-5 i
hver' potte i kraftig pottejord. Nyindkøbte løg lægges om efteråret.
Beskæring
Ingen. Løgene kan soigneres, inden de lægges i potte.
Formering
Småløgene, der sidder omkring de gamle løg, lægges i potter
med rigelig plads til at de kan vokse. Efter kølig roddannelse anbringes de
lyst og varmt fra marts af, og vandes og gødes til væksten standser. Normalt
blomstrer småløgene efter to sæsoner.
Miljø
Kapsk Hyacint er en dekorativ bladplante fra februar af og
er blomstrende i forårstiden. Resten af året er ingen blade synlige. Kræver en
kølig vinterstue.
Lachenalia 'Nelsonii' er en af de populæreste
aloideshybrider. Den har svagt spættede blade.
Kapsk Hyacint vinter-
og forårsblomstrende
De fleste løgplanter fra Kaplandets tørre egne har hviletid
om sommeren, hvilket også gælder for Lachenalia, der i sommertiden skal have
det varmt og tørt. Løgene er ret små, og for at de kan samle kræfter til at
danne gode, velformede blomster, skal de også have en lang, kølig
vinterperiode, hvor bladene udvikles. Når lyset igen i marts-april bliver
stærkt, kommer de smukke blomsterklaser frem.
Mange små sideløg
Lachenalia har en tendens til at danne en mængde små
sideløg, og gør man ikke noget, bliver planten til en tue med få blomster.
Derfor skal planten, efter nedvisningen om sommeren, slåes ud af potten, og de
store, blomsterdygtige løg lægges for sig selv i ny jord. Ønskes flere planter,
kan de små løg lægges i andre potter med god afstand, så de kan gro til og
blive til blomsterdygtige løg året efter.
En velformet plante
For at få en pæn blomstrende plante må der lægges mindst 5
løg i hver potte, der ikke bør være under 12 cm. De blomsterdygtige løg vil have
en omkreds på 7-8 cm. Plantetiden er oktober, og løgene skal dækkes helt af en
god kraftig pottemuld.
Start langsomt!
De nylagte løg kræver god tid til at danne nye rødder, og
det nytter ikke noget at presse dem frem i varmen. lO-12°C er ideelt. Så dannes
faste, pæne blade, mens de i stuevarmen bliver lange og bløde. Når først bladene
er veludviklede og forårslyset vendt tilbage, tåler de at sættes i stuens
lyseste vindue, hvor blomsterne så skyder frem. Jo lysere placering, des
stærkere farve på blomsterne
De enkelte gule og orange blomster ligner ikke Hyacintens,
men i vækstmåden ses ligheden.
Dyrkning af Kapsk
Hyacint
Købes en Kapsk Hyacint i blomsterhandelen, gælder det om at
holde bladene friske så længe som muligt. Derfor må planten placeres lyst,
vandes og gødes regelmæssigt. Jo længere væksten varer, desto bedre udvikles
løgenes blomsteranlæg. Planten må efter afblomstringen gerne stå meget varmt,
også efter at bladene er visnede.
Løg købes i
efterårstiden
Indførte løg, avlet i syden, fås i velassorterede frøhandler
i efterårstiden. De sælges med 3--5 løg i en plastpose og svarer til en fyldt
urtepotte. Løgene lægges i en 12-14 cm potte i god jord og anbringes i et køligt
værelse. Når bladene kommer frem, må de stilles så lyst som muligt og vandes 12
gange ugentligt.
Lys placering
nødvendig
Efter den kølige roddanneistid kan blomsterne fremdrives ved
stuevarmen. Har man flere planter, kan de første sættes ind i februar, de næste
i april. I forårstiden vandes og gødes som for andre stuevækster.
Flere sorter
Der findes over tyve arter af Kapsk Hyacint, men mest dyrket
er Lachenalia aloides hybriderne. Den festligste er nok den orangefarvede
Piersonii med de smukke plettede blade. En fin gul sort er Nelsonii med
elegante, åbne blomsterstande.
PLANTEDOKTOREN
Løgplanter er, grundet deres afbrudte vækst, normalt sunde
vækster. Dette gælder også Lachenalia.
Bladlus kan i den lange vinterperiode angribe bladene, og
man finder de grønne insekter på bladundersiden. De er lette at bekæmpe ved at
sprøjte med et pyrethrum-middel.
Løgråd kan optræde. Især hvis man fortsætter med at vande,
efter at løgene begynder hvilen. De rådne, bløde løg kasseres og kun sunde
plantes igen.