Dendrobium - Dendrobium thyrsiflorum - Gøgeurtfamilien - Orchidaceae
Dendrobierne tæller langt over 1000 arter udbredt i Asien,
Australien og Oceanien og omfatter arter med de mest forskellige krav til dyrkningsbetingelserne.
Den populære Dendrobium nobile med de mange hybrider anbringes tempereret til
køligt, mens den afbildede Dendrobium thyrsiflorum fra Burma ynder noget mere
varme. Om sommeren anbringes den varmt og lyst og vandes kun lidt.
Om vinteren stilles den køligere (ca. 18 °C) og vandes
næsten slet ikke. Blomstringstiden falder i marts til maj, men blomsterne
holder sig desværre kun nogle få dage. De gulblomstrede arter Dendrobium
densiflorum og D. fimbriatum har en lignende blomsterstand som den afbildede
art og passes på samme måde.