De fleste Primula har en kort, rig blomstring om foråret,
men Bægerprimula derimod blomstrer over lange perioder og er en af de mest
taknemmelige Primula, der findes.
Bægerprimula kan være lys eller lidt mørkere, som her.
Tone-i-tone-sammenplantninger er altid en god ide med disse planter.
INDKØBSTIPS
Køb blomstrende planter tidligt på året, så de vænnes til stueklimaet gennem
sommeren.
Livslængde: Bægerprimula er flerårig, men bruges ofte som engangsplante.
Sæson: Blomstringen er størst fra maj til september, men blomsterne kan også
komme om vinteren.
Sværhedsgrad: Letdyrkelig plante.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Bægerprimula er ikke pladskrævende med de runde stilkede
blade. Planten breder sig ud i potten, og gives regelmæssig næring behøves ikke
større potte end 12 cm.
Blomstring og duft
Blomsterne sidder på 15 cm høje stande over løvet og
fremkommer i modsætning til andre Primula successivt sommeren igennem og endda
også om vinteren. Duften er typisk Primulaagtig krydret.
Lys og temperatur
En normal stue temperatur tåles, selvom de gerne må stå
køligere om vinteren. Forårssolen tåler Bægerprimula godt, men de må skærmes
for sommerens stærkeste sol.
Vanding og gødning
Den kraftige vækst fremkalder et stort vandforbrug, og de må
aldrig tørre ud. Hverdagsgødning er bedst eller i alt fald ugentlig gødning i
sommertiden.
Jord og omplantning
Årligt bør der omplantes i ny sphagnumjord og helst i marts.
Den ældste del af planten kan bortskæres, så der ikke behøves en større potte.
Beskæring
Alle afblomstrede stilke fjernes med er ryk og ligeledes de
udlevede blade.
Formering
Det er muligt at dele en gammel plante i flere, og potte
delene enkeltvis. Gartnerne formerer Bægerprimula ved frø formering. De spirede
planter kan plantes enkeltvis i småpotter. Spiringen tager ca. en måned og det
varer 8 måneder før blomstring kan forventes.
Miljø
Placer ikke Bægerprimula på sygehjem og i lokaler, hvor der
færdes mennesker med tendens til allergiske problemer!
Smukke lilla blomster hos Bægerprimula er en almindeligfarve,
ligesom tofarvet lilla/hvid.
Bægerprimula trives
godt i stuen
Få potteplanter er så villige til at fortsætte blomstringen
indendørs som Bægerprimula. Det er en tropisk, flerårig staudevækst, som for
hundrede år siden kom til Europa, hvor den blev genstand for stærk forædling,
så blomstene blev store og farvespillet stort.
Plantens handicap
I folkemunde kendes planten som "Eksemprimula".
Sagen er, at visse mennesker får allergisk hudeksem ved berøring med den. Der
findes på bladene to slags hår: lange spidse, der kan kradse huden svagt og
desuden korte kirtelhår, der indeholder stoffet Primin, som flyder ud og giver
hudirritationer for nogle mennesker.
De senere år har planteforædlerne frembragt typer med mindre
Primin, og der tales ikke så meget om problemet som før. Stadig må man dog
tænke på det, hvis der opstår problemer for folk i plantens nærhed.
Blå og røde farvekombinationer
Den karminrøde farve er grundfarven og findes i fortyndinger
ned til en svag æbleblomstfarve. Desuden er der de kraftige mørkblå og blegere
nuancer heraf. I dag er de tofarvede meget på mode, f.eks. rød/hvid, blå/hvid
og det allernyeste en kombination af laksrosa og orange.
Abrikos-rosa er en ny blomsterfarve hos Bægerprimula ... vi
ser sikkert mere til denne farve!
Dyrkning af Bægerprimula
Bægerprimula hører til de let dyrkelige stueblomster, men
kvitterer dog smukt for god og omsorgsfuld pleje, hvilket vil sige
regelmæssig" hed. At de tåler både sult og tørke uden at dø må ikke
forlede til forsømmelse.
Gartnerplanter i
stuen
De kraftige farver og store blomster frister til at placere
de hjem købte blomster inde i stuen. Selvom blomsten har god holdbarhed, vil de
små knopper ikke udvikles, og blomstringen vil slutte hurtigt. Blomstrende
planter bør have en lys vinduesplacering, helst i øst- eller vestvindue. De
skal gødes ugentlig og må aldrig være helt tørre.
Bægerprimula i sammenplantninger Blomsterhandlere synes at
have forkærlighed for at indplante Bægerprimula sammen med grønne bladplanter
for at få farveeffekt. Selvom sammenplantningen placeres lyst, har Primulaerne
det ikke godt. Tag dem op og plant dem i en passende potte og giv dem en god
vinduesplads!
PLANTEDOKTOREN
Bægerprimula er meget efterstræbt af grønne bladlus, som sidder helt nede i
plantens bund på de unge blade.
I sommertiden kan planten, hvis den står varmt, få angreb af spindemider. Med
en kraftig vandstråle kan de voksne hvide fluer og nogle mider fjernes, men
sikrere er det at sprøjte med et pyrethrum-middel ned i plantens bund.
Gule blade er et tegn på dårlig ernæring. Er det en bleg misfarvning, der
særlig er kraftig på de ældste blade, er det næringsmangel. Er det de unge
blade, der er citrongule skyldes det jernmangel forvoldt af kalkoverskud. Vand
med 1 teskefuld salmiakvand pr. liter vand i stedet for gødningsvandingen.