Vidunderblomstfamilien - Nyctaginaceae
Hjemstedet for denne yppigt blomstrende klatrebusk er
Brasilien. Nu om stunder udplantes den overalt i de varme områder. Den klatrer
omkring 4-5 m i vejret. På vore himmelstrøg kommer blomstene som regel frem om
sommeren. Blomsterne er uanselige, gullighvide. Det er de rødviolette eller
lillarøde, sjældnere lysere eller hvide højblade, der gør denne plante
attraktiv. Højbladene holder sig ret længe og længere end blomsterne. Om
sommeren anbringes bougainvillea varmt og solrigt, eventuelt på et beskyttet
sted på friland. På den årstid behøver planten rigelig vanding og gødskning,
mens den i hviletid der skal vare fire til seks uger skal stå køligt (5-10 °C)
og tørt.