Jernurtfamilien - Verbenaceae
Ildkrone stammer fra tropisk Amerika, men er nu om dage
forvildet næsten overalt i troperne. Blomsterstandene er flerfarvede, idet de
enkelte blomster i løbet af tiden skifter farve, fx fra orange over gult til
mørkerødt. Foruden vildformen findes der et stort antal temmelig lignende
kulturformer.
Om sommeren skal planten stå solrigt og luftigt og kan også
stilles ud på friland. På den tid vandes og gødskes der rigeligt, mens
vandtilførslen begrænses kraftigt om vinteren.
Overvintringstemperaturen skal være 8-10 °C. Ildkrone kan
blive over en meter høj og må som potteplante derfor skæres tilbage i tide. Den
blomstrer på vore himmelstrøg fra maj til oktober.
Ildkrone