Logo

Kapsk Hyacint - Lachenalia aloides

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kapsk Hyacint - Lachenalia aloides

 

Kapsk Hyacint, fra det sydlige Afrika, har i sin blomsterstand en vis lighed med Hyacint farvespillet og blomsterne er dog anderledes: Gule og orange farver og lukkede, hængende rørblomster.

 

Kapsk Hyacint - Lachenalia aloides

Lachenalia aloides 'Tricolor' har plettede blade, hvilket gør den ekstra spændende som potteplante.

 

INDKØBSTIPS

Kapsk Hyacint er lettest at skaffe sig som tørre løg i frøhandelen, idet der sjældent er blomstrende planter i handelen.

 

Livslængde: Løgene kan bruges i flere år.

 

Sæson: Forårstiden, når planten blomstrer.

 

Sværhedsgrad: Dyrkningen volder ikke besvær, forudsat man kan råde over et køligt lyst værelse.

 

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

Kapsk Hyacint har bløde, hængende blade, der knap går 10 cm udenfor potten. Blomsterstænglen er 1S-20 cm høj. Fra juli til november er de bladløse.

 

Blomstring og duft Blomsterstænglerne vokser frem fra løgenes midte og herpå sidder 1S-25 holdbare rørblomster.

 

Lys og temperatur

Tåler ikke at drives i blomst før forårslyset er stærkt. Løgene ynder høj temperatur om sommeren indtil de omplantes. I vintertiden bedst 1012°C.

 

Vanding og gødning

Efter at løgene er lagt, vandes kun når jorden er tør. Når bladene viser sig, vandes ugentlig og fra februar til afblomstring regelmæssigt. Derefter tørt til løgene igen optages.

 

Jord og omplantning

I oktober optages de tørre løg. De største lægges med 3-5 i hver' potte i kraftig pottejord. Nyindkøbte løg lægges om efteråret.

 

Beskæring

Ingen. Løgene kan soigneres, inden de lægges i potte.

 

Formering

Småløgene, der sidder omkring de gamle løg, lægges i potter med rigelig plads til at de kan vokse. Efter kølig roddannelse anbringes de lyst og varmt fra marts af, og vandes og gødes til væksten standser. Normalt blomstrer småløgene efter to sæsoner.

 

Miljø

Kapsk Hyacint er en dekorativ bladplante fra februar af og er blomstrende i forårstiden. Resten af året er ingen blade synlige. Kræver en kølig vinterstue.

 

Kapsk Hyacint - Lachenalia aloides

Lachenalia 'Nelsonii' er en af de populæreste aloideshybrider. Den har svagt spættede blade.

 

Kapsk Hyacint vinter- og forårsblomstrende

De fleste løgplanter fra Kaplandets tørre egne har hviletid om sommeren, hvilket også gælder for Lachenalia, der i sommertiden skal have det varmt og tørt. Løgene er ret små, og for at de kan samle kræfter til at danne gode, velformede blomster, skal de også have en lang, kølig vinterperiode, hvor bladene udvikles. Når lyset igen i marts-april bliver stærkt, kommer de smukke blomsterklaser frem.

 

Mange små sideløg

Lachenalia har en tendens til at danne en mængde små sideløg, og gør man ikke noget, bliver planten til en tue med få blomster. Derfor skal planten, efter nedvisningen om sommeren, slåes ud af potten, og de store, blomsterdygtige løg lægges for sig selv i ny jord. Ønskes flere planter, kan de små løg lægges i andre potter med god afstand, så de kan gro til og blive til blomsterdygtige løg året efter.

 

En velformet plante

For at få en pæn blomstrende plante må der lægges mindst 5 løg i hver potte, der ikke bør være under 12 cm. De blomsterdygtige løg vil have en omkreds på 7-8 cm. Plantetiden er oktober, og løgene skal dækkes helt af en god kraftig pottemuld.

 

Start langsomt!

De nylagte løg kræver god tid til at danne nye rødder, og det nytter ikke noget at presse dem frem i varmen. lO-12°C er ideelt. Så dannes faste, pæne blade, mens de i stuevarmen bliver lange og bløde. Når først bladene er veludviklede og forårslyset vendt tilbage, tåler de at sættes i stuens lyseste vindue, hvor blomsterne så skyder frem. Jo lysere placering, des stærkere farve på blomsterne

 

Kapsk Hyacint - Lachenalia aloides

De enkelte gule og orange blomster ligner ikke Hyacintens, men i vækstmåden ses ligheden.

 

Dyrkning af Kapsk Hyacint

 

Kapsk Hyacint - Lachenalia aloides

Købes en Kapsk Hyacint i blomsterhandelen, gælder det om at holde bladene friske så længe som muligt. Derfor må planten placeres lyst, vandes og gødes regelmæssigt. Jo længere væksten varer, desto bedre udvikles løgenes blomsteranlæg. Planten må efter afblomstringen gerne stå meget varmt, også efter at bladene er visnede.

 

Løg købes i efterårstiden

Indførte løg, avlet i syden, fås i velassorterede frøhandler i efterårstiden. De sælges med 3--5 løg i en plastpose og svarer til en fyldt urtepotte. Løgene lægges i en 12-14 cm potte i god jord og anbringes i et køligt værelse. Når bladene kommer frem, må de stilles så lyst som muligt og vandes 12 gange ugentligt.

 

Lys placering nødvendig

Efter den kølige roddanneistid kan blomsterne fremdrives ved stuevarmen. Har man flere planter, kan de første sættes ind i februar, de næste i april. I forårstiden vandes og gødes som for andre stuevækster.

 

Flere sorter

Der findes over tyve arter af Kapsk Hyacint, men mest dyrket er Lachenalia aloides hybriderne. Den festligste er nok den orangefarvede Piersonii med de smukke plettede blade. En fin gul sort er Nelsonii med elegante, åbne blomsterstande.

 

Kapsk Hyacint - Lachenalia aloides

 

PLANTEDOKTOREN

Løgplanter er, grundet deres afbrudte vækst, normalt sunde vækster. Dette gælder også Lachenalia.

 

Bladlus kan i den lange vinterperiode angribe bladene, og man finder de grønne insekter på bladundersiden. De er lette at bekæmpe ved at sprøjte med et pyrethrum-middel.

 

Løgråd kan optræde. Især hvis man fortsætter med at vande, efter at løgene begynder hvilen. De rådne, bløde løg kasseres og kun sunde plantes igen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.289 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her