Har man set en Medinilla i fuld blomst, bliver man betaget
og ofte vild for selv at få en. Det gælder om at besinde sig lidt, for
Medinilla er en tropisk diva, som kun klares med kundskab og planteglæde.
Medinillas rosafarvede skænnblade er bedårende. næsten
procelænsagtige.
INDKØBSTIPS
Medinilla findes ikke overalt, hvor man sælger planter. Men
den dukker op med regelmæssige mellemrum i de større blomsterforretninger.
Planten sælges altid i blomst og kan være uimodståelig smuk.
Livslængde: Medinilla kan blive mange ar gammel.
Sæson: tidligt forår.
Sværhedsgrad: På grund af sit krav om høj luftfugtighed og
god pasning med kalkfrit vand er Medinilla temmelig krævende. Den kan kun
dyrkes med speciel hensyntagen.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Medinilla bliver i vild tilstand 1-1½ meter høj. Den er rigt
forgrenet med en grov, firkantet stamme. Bladene er lange, ellipseformede og læderagtige.
Oftest blanke med smukt farvede nerver.
Blomstring og duft
Blomsterne sidder i lange, hængende klaser. De er rosa,
akkurat som de skærm blade, der sidder over klasen som beskyttende vinger.
Blomsterne kommer engang mellem februar og august. De dufter ikke.
Lys og temperatur
Planten bør beskyttes mod for stærkt solskin, men den holder
af meget lys og god varme. I vækstperioden bør temperaturen holdes mellem 20 og
22 °C. Luftfugtigheden bør være høj.
Vanding og gødning
Medinilla vandes regelmæssigt og rigeligt i vækstperioden
Jorden må aldrig tørre ud. Der gives også regelmæssig gødning en gang om ugen.
I efteråret og vinteren mindsker man vandingen og holder helt op med at gøde.
Vand altid med tempereret, kalkfrit vand.
Jord og omplantning
Omplant sjældent og kun når planten behøver større potte.
Det skal ske om foråret før blomstringen. Den almindelige pottejord opblandes
med groft sand.
Beskæring
Ingen regelmæssig beskæring. Hvis det er nødvendigt, gøres
det efter blomstringen.
Formering
Stiklingeformering er meget svær for ikke-professionelle.
Stiklinger rodes på høj undervarme. 25-30 °C.
Miljø
Denne meget smukke plante hører hjemme i et blomsterrum med
høj luftfugtighed. Den bør stå højt placeret så blomsterne kan beundres nedefra.
Planten tager ikke skade af at flyttes ind i opholdsrummet, mens blomstringen
foregår.
Medinilla er helt
speciel
Medinilla, med tilnavnet magnifica, gør virkelig alt for at
være magnifik (storslået), når den blomstrer med lange tunge klaser fulde af
blanke rosa "perler", som er de egentlige blomster. Rosafarvede skærmblade
svæver over hver blomsterklase, som beskyttende vinger. De ejendommeligt
formede blomsterklaser er på en gang imponerende store og tunge og samtidig
svævende og lette. Simpelthen magnifikke.
Store elegante blade
Også bladene er elegant formede. De er smukt grønne og
ovale, læderagtige. I den mørke grønne farve tegner de lyse bladnerver sig ud
fra en tydelig midternerve med fine buer til bladets side. Naturligvis er
bladene glinsende og blanke. Elegancen er total.
Medinilla kommer fra
Philipinerne
I den fugtmættede luft i den philipinske, tropiske urskov
vokser Medinilla som en lav busk. Den bliver aldrig højere end 1 1½ meter.
Busken får mange sidegrene, der er ret grove og firkantede.
Kræver speciel omsorg
Medinilla stiller meget høje krav til sin vokseplads og det
er meget svært at klare den i længere tid i almindelige stueluft. Planten
passer bedst i et særligt blomsterrum eller i et plantevindue.
Den kan derimod hver aften flyttes ind i selve stuen, mens
blomstringen varer. Så kan man rigtig nyde skønheden på nært hold.
Det nye år begynder i
februar
I februar begynder foråret for Medinilla. Allerede i
marts-april kan blomstringen starte, men det kan også vare til hen på sommeren.
Blomstringen er dog som regel slut sidst i august.
Den intensive vækst periode
I hele vækstperioden og under blomstringen må planten aldrig
tørre ud.
Vand med tempereret, kalkfrit vand. Giv regelmæssigt gødning
hver uge og overbrus regelmæssigt med lunkent vand. Koldt vand er gift for
Medinilla.
Beskyt mod bagende sol
Selvom Medinilla er en tropisk plante, tåler den ikke for
høje temperaturer. Idealet ligger på 20-22 °C både forår og sommer. Beskyt
planten mod brændende sol.
Efterår og
hvileperiode
Efter sommeren trapper man gradvist ned på både vanding og
gødning, så planten går roligt ind i en hvileperiode, som varer fra november
til februar.
Nu skal Medinilla stå i en temperatur på 15-17 °C.
Luftfugtigheden bør fortsat være høj, men man vander meget forsigtigt. Dog må
jorden aldrig tørre totalt ud.
PLANTE DOKTOREN
Medinilla reagerer negativt, hvis man vander med kalkholdigt
vand i længere tid.
Tilvæksten stopper. Luften er for tør. Medinilla skal stå i
et miljø, hvor der er god luftfugtighed. Meget kan dog forbedres hvis man
bruger sin blomsterspray flittigt ofte flere gange dagligt. Selv i et særligt
blomsterrum med mange planter skal man bruge blomsterspray.
Angreb af forskellige insekter er også tegn på tør luft. I
fugtig luft er Medinilla meget modstandsdygtig overfor insektangreb og man vil
kun se få insekter. Forsøg i første omgang at spule skadevolderne væk. Er der
tale om skjoldlus skrabes de af før overbrusningen. Hjælper dette ikke, må der
insektmiddel til. Vælg et middel som angiver at hjælpe mod det pågældende
insekt, som kan være fx bladlus, spind eller skjoldlus.