Protea har mange sikkert set i avancerede
blomsterdekorationer enten tørret eller frisk. Vi importerer nemlig en del af
disse yderst særprægede blomster.
Protea kan også have gule blomster. Blomsterne er fyldt med
honning, men har ingen rigtig duft.
INDKØBSTIPS
Livslængde: Mange år, når planten vokser under de rigtige vækstbetingelser.
Sæson: Næsten hele året. De stedsegrønne blade er smukke, og de store
dekorative blomsterhoveder blomstrer i mange måneder.
Sværhedsgrad: Planten skal passes omhyggeligt og er ikke helt nem at dyrke.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst Protea er stedsegrønne buske eller små
træer med læderagtige blade af varierende størrelse og form. Planterne er
vildtvoksende i Australien og i Sydafrika, hvor mange af arterne er næsten
udryddede, og nu er fredede.
Blomstring og duft
Blomsterne sidder mange sammen i store hoveder. De er
omgivet af utallige, iøjnefaldende svøb blade med forskellige former og farver.
Blomsterne er fyldt med honning, men har ingen særlig duft.
Lys og temperatur
Protea skal vokse lyst, men ikke i direkte sol som sommeren.
Om vinteren trives planten bedst i lyse, luftige rum ved 5 til 10°C. Den trives
godt ude på en beskyttet plads om sommeren.
Vanding og gødning
Planten må aldrig blive for tør eller for våd, og skal
passes omhyggeligt med vand både sommer og vinter. I vækstperioden gives
gødning i vandet 2 til 3 gange. For at undgå udtørring af pottejorden stilles
potteplanten i en større potte, hvis mellemrum fyldes op med fugtigt sand.
Jord og omplantning
Planten skal vokse i en let, porøs jord. Den skal kun pottes
om i større potte, hvis det er nødvendigt, da rødderne er ømtålelige og skal
behandles forsigtigt. Ompotningen skal ske om foråret.
Beskæring
Det er i reglen ikke nødvendigt med en beskæring.
Blomsterhovederne er tit meget tunge, og grenene kan knække ved en opbinding af
grenene.
Formering
Formeres ved stikling eller frø (se nedenfor).
Miljø
En smuk plante til en ikke for varm, men lys og luftig
vinterhave. Som afskåret er blomsterhovedet meget holdbart, og den kan derefter
anvendes i tørrede buketter.
Protea en plante med
forskellige "skikkelser"
Protea er en af de smukkeste og mest karakteristiske
planteslægter, der er vildtvoksende på den sydlige halvkugle, i Afrika og
Australien. Der findes over 1 00 arter i Sydafrika, hvor de stedsegrønne buske
eller små træer er meget forskellige både i vækstmåde, bladstørrelse og ikke
mindst i den store blomsterstands form og farve. Disse artsforskelle har givet
navn til slægten, der er opkaldt efter havguden i den græske mytologi, Proteus.
Protea er ligesom Proteus i stand til at antage mange forskellige skikkelser.
Sydafrikas
nationalblomst
Fælles for alle arterne er de hele, læderagtige blade og
tvekønnede blomster, der er samlede i mangeblomstrede hoveder indesluttet
fuldstændig af utallige svøbblade, der har varierende form og farve.
Protea er Sydafrikas nationalblomst. I mange år blev der
drevet rovdrift på de smukke planter, der næsten blev udryddet. Nu er de
fredede, men flere af arterne findes ikke mere i naturen, men skal ses i de
botaniske haver, som for eksempel i Kirstenbosch i Kaplandet, hvor Protea
vokser under naturlige omgivelser.
En samler-plante
For omkring 100 år siden dyrkede englænderne omkring 30
forskellige arter i deres varmhuse. Interessen gik imidlertid tilbage, og i dag
findes planterne hovedsagelig kun i botaniske samlinger. Her i landet blev
planterne aldrig dyrket i større målestok, og man har antagelig ikke kendt til
nogen god dyrkningsmetode. Tidligere mente man, at planten var svær at dyrke.
Men det er sandsynligvis ikke tilfældet på de rette steder.
I det sydlige Californien har man dyrket den i mange år på friland, og i de
senere år er Israel også begyndt at kultivere Protea, hvis dekorative
blomsterhoveder skæres af med stilk og eksporteres. I Danmark importeres mange
Protea-blomster. De er meget holdbare som afskårne og kan efter afblomstring
tørres og bruges på andre måder.
Protea kaldes også for Sukkerbusk. Det skyldes blomsterne,
der er fyldt med honning, som man tidligere har lavet en slags sukker af.
På Madeira er det ikke ualmindeligt at støde på den røde Protea
cynaroides. Blomsterhovederne er meget smukke i dekorationer, både friske og
tørrede.
Dyrkning af Protea
Protea trives bedst i lyse, luftige rum, hvor temperaturen
om vinteren ikke bliver for høj. Den trives ude om sommeren på en beskyttet
plads, og mange af arterne tåler ret lave temperaturer, men aldrig frostgrader.
Vanding af planten kan volde besvær, da den hverken tåler at blive for tør
eller for våd. Problemet kan til dels løses, når potten med planten stilles ned
i en større potte, hvis mellemrum fyldes med sand, der holdes konstant fugtigt.
Protea formeres ved stiklinger eller frø. Stiklingerne
skæres og stikkes i august i en let, porøs jord ved 18 til 20 °C
jordtemperatur. Frøene spirer meget uens og ligger i reglen meget længe i
jorden, inden alle er spiret frem.
Nogle arter:
Protea caffra
bliver et lille træ eller busk med sort, ru bark. De ovale
blade er kobberfarvede i udspring. Blomsterhovederne er næsten runde og omgivet
af mange taglagte svøb blade, de ydre kortere end de indre, med rødlige eller
helt røde spidser. Den åbne blomst har udbredte svøbblade og mange hvidlige
eller rødlige blomster, der er omtrent lige så lange som svøbet.
Protea cynaroides
bliver en mandshøj busk med blade af varierende form. De
store blomsterhoveder er omgivet af lange, iøjnefaldende svøbblade. Blomsterne
er lysende røde og holder i adskillige måneder. Blomsten minder om Artiskok.
Protea repens (Protea mellifera)
er oftest en busk med en afrundet vækst og gulgrønne blade
på røde kviste. De slanke blomsterhoveder er i fuld blomstring V-formede med
spidse, stikkende svøbblade, der er grøngule nedtil og røde optil. Der kan
nævnes et utal af spændende arter, der alle har deres karakteristiske særpræg.
Til slut skal blot omtales et par arter, der adskiller sig ved deres farvede
hårduske.
Protea neriifolia
med sorte hår yderst på de røde svøb blade og
Protea speciosa
med brune totter af hår i spidsen af de rosafarvede
svøbblade.
PLANTEDOKTOREN
Protea har læderagtige blade, der sjældent angribes af sygdomme eller skadedyr.
Plantens mest ømtålelige dele er rødderne, og den skal derfor passes meget
omhyggeligt med vand både sommer og vinter.