Logo

Talinum - Talinum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Talinum - Talinum

 

Talinum er en gruppe halvbuske og stauder, som kan se ret forskellige ud. De blomstrer villigt i sommertiden, hvis man kan klare en lidt kølig vinterplacering.

 

Talinum - Talinum

Talinum kan have forskellige farver. Oftest indenfor de rød-orange og gule toner.

 

INDKØBSTIPS

— Talinum kan være lidt svær at købe færdig, og ofte må man så selv. Når man først har planten, er det relativt let at overvintre nogle stiklinger fra år til år.

— Livslængde: Planterne klarer ikke altid vinteren, specielt ikke hvis der ikke er en egnet overvintringsplads, men via overvintrede stiklinger kan man alligevel have planterne i mange år.

— Sæson: Planterne blomstrer på en lys plads hele sommeren.

— Sværhedsgrad: Nem i sæsonen, svær at overvintre.

 

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

Talinum kan, afhængig af arten, blive mellem 30 og 60 cm høj. Bladene kan være mere eller mindre kødfulde, glatte og grønne. Stænglerne kan være lange og urteagtige eller noget kortere og mere kødede.

Blomstring og duft

Blomsterne afspejler tydeligt, at det er en plante fra Portulakfamilien. De kommer enten i endestillede stande eller udvikles enkeltvis i bladhjørnerne. De er oftest rød-orange eller rosa. Duft er der ikke meget af.

Lys og temperatur

Planterne holder af sol og trives fint i sommerens solvindue. Manglende lys og en kølig sommer kan give færre blomster. Overvintring sker lyst og køligt, men frostfrit.

Vanding og gødning

Planterne skal have meget vand og næring i sommertiden, men må gerne tørre let mellem vandingerne. Der må aldrig stå overskydende vand i underskålen. Om vinteren, når planten står køligt, skal der næsten ikke vandes og slet ikke gødes.

Jord og omplantning

En god pottemuld opblandet med lerjord er det bedste til Talinum. Stiklinger og frø plantes i sandblandet pottemuld og omplantes siden til den førnævnte jordblanding.

Beskæring

Kan foretages når planterne er ranglede.

Formering

Talinum formeres via frø eller stiklinger, som kan tages både forår og efterår. Oftest er det lettest at overvintre sensommer -stiklinger.

Miljø

Talinum er smukke, sommerblomstende planter, som kan bidrage meget til sommerens frodighed. Der findes flere forskellige arter.

 

Talinum - Talinum

 

Talinum er mange forskellige planter

Planteslægten Talinum hører til Portulakfamilien. Den stammer hovedsageligt fra Mexico, men der findes arter flere steder i USA, på Guadeloupe og i Sydafrika.

 

Stauder eller halvbuske

Der er stauder eller halvbuske, som kan se ret forskellige ud. Stængler og grene er undertiden korte og kødede, undertiden lange og urteagtige. Bladene er spredte,

runde eller ægtil lancetformede, kødfulde, glatte og smukt grønne.

 

Kønne blomster

Blomsterne kommer i juni-august i endestillede stande eller udvikles enkeltvis i bladhjørnerne. De er mellem 1,2 og 2,5 cm i tværsnit, afhængig af arten, og de er oftest orangerøde eller rosa. De enkelte blomster holder ikke så længe, men efterfølges hurtigt af andre.

Nogle arter har blade, der er blågrønne med rødlig rand.

Hele slægten har knoldlignende rødder, som hos nogle arter er spiselige. På den art som vokser mest i Afrika er knoldene nærmest gulerodsformede, store og hvide.

 

Kræver meget lys

Planterne skal stå så lyst som muligt. Om vinteren bør de stå køligt, men absolut frostfrit og ret tørt. Det er grunden til, at de fx trives meget fint i en vinterhave, mens det kan være svært at overvintre dem i et hus uden kølige rum eller i en lejlighed.

 

Følsom over for overvanding

Om sommeren, når den blomstrer, er planten meget dekorativ. I denne periode må den absolut ikke mangle vand, men på den anden side må der heller aldrig stå vand i underskålen, da rødderne er følsomme for overvanding.

 

Talinum - Talinum

 

PLANTEDOKTOREN

— Spind kan af og til angribe planterne, når de står for varmt og for tørt. Et begyndende angreb af spind kan tages med nogle overbrusninger. Ved større angreb må planterne ofte kasseres, før de smitter andre planter.

— Planten er følsom overfor overvanding især om vinteren, hvor den skal holdes næsten helt tør, hvis den står køligt og frostfrit.

— Stående vand i underskålen kan give råd ved rodhalsen det forekommer oftest om sommeren, hvor planten har brug for meget vand og hvor man, for at gøre det så godt som muligt, overvander når bladene hænger. Tøm altid underskålen kort tid efter vanding.

— Bladlus fjernes lettest ved nogle hårde overbrusninger med koldt vand. Store angreb sprøjtes væk med et kemisk middel.

 

Formering ved frø eller stiklinger

Talinum formeres ved frø eller stiklinger. Stiklinger kan tages både forår og efterår. Oftest er det lettest at overvintre planten via stiklinger fra august-september.

Man må ofte så selv, fordi det kan være vanskeligt at få fat på færdige planter. Frøet til de forskellige arter kan variere meget i størrelse, men oftest er det meget småt og det bredsås lettest hvis det blandes med fint sand og blot klappes ned i jorden uden at dækkes yderligere. Ellers dækkes med lidt sand. Der sås i april og planterne kan blomstre hen mod midsommer. Overvintrede planter kan blomstre allerede i juni.

Stiklinger sættes i grusblandet fugtig jord og slår relativt hurtigt rod. Herefter stilles de så lyst som muligt.

 

Talinum - Talinum

 

Overvintring

Står de køligt men frostfrit, næsten uden pasning med vand, er det forholdsvis let at overvintre sensommerstiklinger.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.721 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her