Tragtsnerle spreder farve og glæde ikke bare en enkelt dag
men en hellang sommer. Blomsterne er tynde og fine, men smukke som
sommerfuglevinger.
En blålilla Tragtsnerle kan blive helt overdådig i løbet af
sommeren.
INDKØBSTIPS
Man kan købe frø hvert forår. Ofte kan man også købe færdige
planter, hvilket forlænger blomstrings-perioden væsentligt.
Livslængde: Etårig plante.
Sæson: Blomstrer hele sommeren.
Sværhedsgrad: Meget let at dyrke.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Tragtsnerlen er en slyngplante, som udvikler et par meter
lange ranke på en sommer. Planten snor sig omkring sin støtte. Uden espalier,
pind eller snore at slynge sig opad, kan den overhovedet ikke trække sig opad.
Blomstring og duft
Blomsterne er ualmindeligt smukke, store og tragtformede. De
kan være blå, violette, hvide eller røde. Blomsten folder sig ud tidligt om
morgenen og trækker sig sammen hen på eftermiddagen. En blomst lever kun en
enkelt dag. Men næste dag er der igen mængder af nye blomster, som har foldet
sig ud. Blomstringen varer fra slutningen af juni til høsten. Derefter kasserer
man planten, den er etårig og har ingen speciel duft
Lys og temperatur
Planten kræver rigeligt med lys og trives også i solen. Den
kan dyrkes ude f. eks. på en balkon eller en plads ude, hvor der er varme og
læ. Planten tåler slet ikke frost og kulde.
Vanding og gødning
Vand rigeligt hele vækst- og blomstringsperioden. Giv
gødning med vandet en gang om ugen.
Jord og omplantning
Så frøene i speciel såjord Småplanterne plantes senere over
i næringsrig pottemuld. Den endelige potte skal være rigelig stor, så man ikke
behøver potte op senere.
Beskæring
Ingen beskæring.
Formering
Så nye frø hvert år. Se nedenfor.
Miljø
Ipomoea, Tragtsnerlen, er en fortryllende plante til
sommervinduet, verandaen, altanen, eller en solfyldt læplads. I stedet for at
lade planten sno sig op ad snore eller espalier, kan man sætte to-tre planter
sammen i en stor potte, som siden kan hænge som ampel eller placeres højt, så
rankerne kan falde nedad. Så udvikles planten til en overdådig hængeplante.
Så stor og busket kan Ipomoea tricolor (rubrocaerulea)
blive, nar den som her vokser pa Madeira.
Tragtsnerien giver
blomsterglæde hele sommeren
Tragtsnerlerne. Ipomoea purpurea og Ipomea tricolor, er
etårige, hurtigtvoksende slyngplanter. Oprindeligt kommer de fra Amerika og er
i nær slægt med Batat, Ipomoea batata.
Tragtsnerlen er også i slægt med vore egne slyngplanter
Havesnerle og Gærdesnerle. Selv et flygtigt blik på planten fortæller om
slægtskabet:
Målbevidst slynger planten sig op omkring den første den
bedste støtte, det være sig et græsstrå, en busk eller et udspændt
tråd-espalier. De spidse, smukt drejede blomsterknopper og den udfoldede blomst
er skabt på samme måde. De vilde snerlers blomster er blot mindre, de dyrkede Ipomoea
har større blomster og andre blomsterfarver, der passer bedre til de eksotiske
lande, de kommer fra.
Udvikles langsomt i
begyndelsen
Tragtsnerlen vokser hurtigt, men det gælder den fuldvoksne
plante. Det tager lang tid at dyrke planten frem fra frø, og derfor må man så
den indendørs tidligt om foråret, for at få glæde af den om sommeren.
Dyrk den inde eller
ude
Tragtsnerlen kan. nar den har vokset sig stor nok til egen
potte, enten vokse som en slyngende potteplante inde i et lyst sommervindue
eller plantes ud i en rummelig altankasse eller blomsterbalje. Udendørs har
Tragtsnerlen brug for en vokseplads, hvor den ikke er udsat for træk eller hård
blæst. Det er også nødvendigt at give den god støtte, som den kan slynge sig
opad. Støtten kan være enten et espalier, et klatrenet eller helt enkelt en
række udspændte snore.
Blomstrer en enkelt
dag
Blomsten folder sig ud tidligt om morgenen. Den vikler sin
knop op og folder sig ud i en tynd, yderst elegant tragt. De tynde, fine
blomsterblade er rynkede en lille tid, som nyudfoldede sommerfuglevinger, men
bøjer sig siden udad og er lidt gennemsigtige i vinduets modlys. Hen på
eftermiddagen er blomsten færdig. Der findes flere blomsterfarver, selvom den
blå er mest almindelig i dag. 'Heaven Blue' er himmelblå. 'Pearly Gates' er hvid
og 'Scarlet O'Hara' er rød.
Sådan dyrker man selv
Tragtsnerlen
I marts-april køber man såjord og en spirebakke eller et
minidrivhus. Man kan også så direkte i spagnumbriketter, som svulmer op, når de
har ligget i lunkent vand. De såede frø bør placeres på en varm plads. f. eks.
i en vindueskarm, og dækkes med glas eller plast. Luft flittigt ud, så kondensvand
ikke drypper ned i jorden. For meget fugt kan få frøene til at rådne. Det kan gå
meget hurtigt, men uden tilstrækkelig fugtighed risikerer man, at frøene tørrer
væk. Frø skal altid passes nøje.
Det er vigtigt at småplanterne får rigeligt med lys. Når de
er til at håndtere, plantes de i hver sin lille potte. Hver plante behøver en
lille pind at støtte sig mod.
Stor potte
Når frøplanterne har fyldt deres potte med rødder, skal de
pottes over i en større. Tragtsnerlen, som skal vokse ude på altanen, kan nu afhærdes,
dvs. vænnes gradvist til det koldere klima udenfor. Man løfter planterne ud lidt
hver dag og tager dem ind i god tid før natten. Naturligvis under forudsætning
af at foraret er så langt fremme. at der kan blive tale om udplantning Planten
taler ingen frost. Ved den mindste fare. mi'! altanplanterne tages ind eller
beskyttes mod tilfældig frost. Det kan være fx med et gammelt lagen eller et
let gardin. Pas på at det ikke blæser væk.
Planter, som skal dyrkes inde, bør stå i god jord i en så stor
potte, at den giver plads nok hele væksttiden. Vand rigeligt hele sommeren og
giv gødning med vandet en gang om ugen.
PLANTEDOKTOREN
• Dyrker man Tragtsnerle indendørs, kan den rammes af de
samme insekter, som rammer husets andre potteplanter: hvide fluer, spindemider
og bladlus.
• Det er vigtigt at dusche eller spraye planten ofte for at
forebygge angreb af spindemider. Ved angreb af bladlus og hvid fluer, kan man
til at begynde med forsøge at spule insekterne væk med rent vand. Er angrebet
mere omfattende, må man bruge et kemisk middel. Sprøjt 2-3 gange med en uges
mellemrum.