Bjergliljerne er bedårende med hvide, lyseblå, lavendelblå
eller lilla blomster. Egentlig stammer de fra stepperne i det centrale Asien,
hvor de giver foråret festlige farver.
Ixiolirion tataricum er en god plante til en stenhave hvor
den godt kan overvintre ude på et lunt sted.
INDKØBSTIPS
Løgene skal være faste og uden sorte pletter.
Livslængde: Ved god pasning holder løgene i flere år, men
ofte vil man vælge at købe nye løg hver efterår.
Sæson: Sommerblomstrende.
Sværhedsgrad: Kræver nogen pasning, men ellers nem at drive
i blomst.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Bjergliljen er en løgplante med smalle, græslignende blade
og en spinkel blomsterstængel, der bliver 30-50 cm høj.
Blomstring og duft
Blomstringen indtræffer i maj, juni og undertiden juli. Blomsterne dufter kun
ganske svagt.
Lys og temperatur
Man planter i oktober men stiller potterne køligt og tørt
indtil februar-marts. Så skal de frem i lyset, men i begyndelsen skal de drives
køligt.
Ellers bliver de ranglede i væksten.
Vanding og gødning
Bjergliljen skal have rigeligt vand og nogen gødning i
vækstsæsonen forår og sommer, men ellers stå ret tørt.
Jord og omplantning
Jorden skal være let sandblandet kompost med godt dræn i
bunden af potterne. Man tager løgene op efter nedvisningen sidst på sommeren og
planter dem igen i oktober.
Beskæring
Ingen.
Formering
Ixiolirion kan formeres ved sideløg, som fradeles sidst på
sommeren, men ofte er de små løg vanskelige at overvintre. Det går lettere med
frø, som udsås i små potter om foråret.
Miljø
Bjerglilje er en smuk og ret sjælden plante, som kan dyrkes
på friland ved en sydmur, men det er også en spændende stueplante, selvom den
kræver lidt omhu. Desuden er den meget holdbar til afskæring og særdeles
dekorativ i større blomsterarrangementer.
En stor krukke med lxiolinon er meget smuk udenfor eller i
vinterhaven sammen med andre planter.
Bjergliljen bryder
sig ikke om for megen fugt
Ixiolirion er en slægt af løgplanter, som kun findes i
ganske få arter, men inden for arterne er der en kolossal variation. Man har
kaldt den Bjerglilje, men egentlig er den en steppeplante. Vildtvoksende finder
man den på de udbredte stepper i det centrale Asien lige fra Tyrkiet over det
nordlige Iran og Turkmenistan til Mongoliet. Her er der ofte koldt om vinteren,
og jorden kan være dækket af sne i lange perioder, men der er tørt undtagen om
foråret, da det brune, visne græs forvandles til en lysegrøn slette, og de
utallige løgplanter skyder frem af jorden i en festlig farvesymfoni.
Pas på med væde
Når Bjergliljen har svært ved at overvintre på friland
herhjemme, så skyldes det egentlig ikke, at den ikke kan tåle kulden, men fordi
den næsten altid får det for fugtigt i vores våde vinter med skiftevis frost og
tø. Løget, der kan blive omkring 3 cm i diameter og foroven har en lang, smal
hals ligesom mange andre løg i Narcisfamilien, tåler ikke megen fugtighed
omkring sig undtagen i forårsperioden, hvor det suger til sig og opsender en
dusk smalle, mørkegrønne blade, som mest af alt ligner en tot græs.
Flere blomster på
hvert løg
Hvis løgene er tilstrækkelig store, kommer der dog også
adskillige blomsterstilke, som kan blive 4050 cm i højden og bærer smukke, stjerneformede
blomster i åbne skærme. Hver blomst bliver 4-5 cm i diameter og ender forneden
i et langt kronrør. De er meget varierende i farven. Nogle er næsten hvide,
mens andre er lyseblå, lavendelblå eller lilla.
Nogle arter
Ixiolirion kolpakowskianum har blegblå eller næsten hvide
blomster på 30 cm høje stængler i maj-juni. Den er dog sjælden i kultur.
Ixiolirion tataricum, der tidligere hed Ixiolirion montanum,
får lyst eller mørkt lavendelblå blomster på 40-50 cm høje stilke, og er den
mest almindelige art.
Bjergliljen året
rundt
Oktober februar Man lægger løgene i oktober, helst i dybe
potter, så der både er plads til rodnettet og planterne får en god støtte, når
de 40-50 cm lange stilke skyder frem. Der skal være grus eller potteskår i
bunden af potten, og jorden må være let og veldrænet, gerne sandblandet
kompost.
Man behøver ikke at vande. Potterne opbevares køligt, men
frostfrit.
Marts juni
Sidst på vinteren stiller man potterne frem i lyset og
gennemvander grundigt. Nu skal man have gang i væksten, og det varer ikke
længe, før de første skud kommer frem. De skal stå køligt, indtil de første
blomsterknopper viser sig, men derefter sætter man dem ind i varmen. Planterne
passes med vand tilsat en svag gødningsopløsning.
Juli september
Nu skal løgene have tid til at modne. Man ophører med at
gøde og nedsætter efterhånden vandtilførslen. Når bladene er visnet helt ned,
tager man løgene op til undersøgelse for plantesygdomme og derefter tør og
kølig opbevaring til lægningen i oktober.
PLANTEDOKTOREN
Løgråd giver ringe vækst, og løg som er bløde i bunden. Syge
løg kasseres.
Gråskimmel viser sig som ringe vækst, sorte bladspidser,
undertiden små, sorte pletter (hvileknolde) på løgene. Løgene afsvampes med
svampegift eller kasseres.
Løgmider er små, vandklare mider, i reglen kun i sårede løg.
Nedsænkes i en opløsning af insektgift.
Virus giver bladene gulgrønne striber og pletter. Sygdommen
overføres bl.a. ved bladlus. Sygdommen er uhelbredelig. Kasser løgene.
Nematoder eller ål, som de også kaldes, giver skæve og
misdannede skud. Bekæmpes ved nedsænkning af løgene i 3 timer i vand, der er
43,5°C. Vandet skal være tilsat en svampegift.
