Logo

Julebegonia - Begonia Lorraine-hybrider

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Julebegonia - Begonia Lorraine-hybrider

 

Julebegonien er en gammel kending, som dukker op i november og spreder blomsterglæde i juletiden. Den kan bruges som engangsblomst, eller med lidt omhu bringes i blomst det følgende år.

 

Julebegonia - Begonia Lorraine-hybrider

Begonia cheimantha er stærkt rosa. Den hører til samme krydsningsgruppe som Lorraine Begonierne og har været brugt i forædlingen.

 

INDKØBSTIPS

Livslængde: Julebegonia holder for de fleste mennesker kun en enkelt sæson. men med tålmodighed og omhu kan man dyrke Julebegonia fra år til år og endda tage stiklinger til flere planter.

 

Sæson: Højsæson for planterne er fra sidst i november til hen i januar.

 

Sværhedsgrad: Hvis man sørger for de rette omgivelser er Julebeqonia ikke vanskelige. De kræver blot nogen opmærksomhed.

 

Kaldes også: Lorraine-Begonier.

 

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

Julebegonierne opnår oftest en højde omkring 25-35 cm. Væksten er moderat, men den er meget afhængig af temperatur, vand og gødning.

 

Blomstring og duft

Blomstringen er rig og kommer i vintermånederne, hvor andre Begonier knapt så villigt danner blomst Der er næsten ingen duft

 

Lys og temperatur

Julebegonia skal altid stå lyst uden direkte sol, som kan svide bladene.

Temperaturen skal helst være 16-18 °C. i juletiden altså køligt. Undenfor blomstring kan temperaturen være 15-16 °C. uden at planten skades.

 

Vanding og gødning

Blomstringstiden hos Julebegonia er ikke absolut forbundet med vækstperioden. Derfor vandes sparsomt, men tilstrækkeligt til at blomsterne ikke tabes. Gødning gives i den egentlige vækstperiode fra omkring maj-juni med vandingsvandet hver 2-3. uge.

 

Jord og omplantning

Begonia trives bedst i en veldrænet, næringsrig spagnumjord. Omplantning finder kun sted ved formering eller ved overvintring af ældre planter.

 

Beskæring

Man beskærer ikke, men unge planter kan knibes for at få mere forgrenede planter.

 

Formering

Julebegonia formeres ved stiklinger. Se nedenfor.

 

Miljø

Julebegonia anvendes oftest som engangsplante i den mørke årstid. Derfor er miljøet omkring den ikke væsentligt Den liver op med sine blomster. Smukkest er den dog, hvis den bruges i lyse omgivelser, solitært eller sammen med grønne planter, i et kort tidsrum.

 

Julebegonia - Begonia Lorraine-hybrider

 

Julebegonia et dejligt bekendtskab

 

Allerede i slutningen af forrige århundrede kom de første Julebegonier i handelen. Sortsnavnet var 'Gloire de Lorraine' og de nye planter var krydsninger mellem Begonia dregei og Begonia socotrana. Begge forældres gode egenskaber blev videreført til Lorraine-Begonierne og kom til at give navn til hele denne gruppe af dejlige, rigt blomstrende Begonier.

 

Et utal af arter

Begonia er i dag en meget stor planteslægt med langt over 1000 forskellige arter og endnu flere sorter. Det latinske navn er givet til ære for Michel Begon, der levede indtil 1710 som guvernør over fransk Canada. Han var særdeles interesseret i botanik og beskæftigede sig meget med især Begoniaslægten, der er kæmpemæssige og ses vildtvoksende i specielt 4 områder af verden:

 

Amazon-området, Bolivia og Peru er værter for de arter, der især sætter pris på megen varme.

 

Bagindien, 0sthimalaya og en del af Kina er det område, hvor man har fundet det næsthøjeste antal Begonier.

 

En del af de fugtige områder i Vestafrika, Cameroun og Natal er ligeledes hjemsted for en del fugtelskende, næsten sukkulente arter.

 

Gode navne-sorter

Især kan nævnes 'Eges Favourite', der opstod i 1926. Ved tilbagekrydsning kom 'Konkurrent', som har større blomster og større blade. Siden 1926 er der frembragt yderligere mange sorter, som alle er efterkommere af 'Konkurrent'. Så sent som i 1958 kom 'Ida', 'Trond' og 'Nordlys'. Senere sorter som fx 'Astrid', 'Cardinal' 'Novo' og 'Rød Virum' er nu i handelen som både smukke og dekorative Julebegonier.

 

Julebegonia - Begonia Lorraine-hybrider

PLANTEDOKTOREN

 

Gule pletter på bladene. Angreb af svampesygdomme, oftest agurkemosaik eller tomatvirus. Bekæmpelse er håbløs.

 

Brune eller sorte pletter på bladene. Planten står for fugtigt eller mangler luftcirkulation. Sprøjt med et mildt svampemiddel og vær tilbageholdende med vand.

 

Hvide pletter på bladene. Dette skyldes næsten altid meldug, som dukker op i for tør luft. Sprøjt med et svampemiddel og stil planten på en mindre tørt sted.

 

Bladene tørrer ud eller kommer til at hænge når planten står for tørt og for varmt.

 

Bladene er gullige og slappe. Ofte et tegn på at planten vokser for fugtigt og for koldt. Lad den tørre og stil den lunere.

 

Julebegonia - Begonia Lorraine-hybrider

Formering af Julebegonia

Julebegonia formeres ved topeller bladstiklinger.

Formering ved bladstiklinger anvendes i efterårs- og vintertiden og lykkes godt fra oktober til slutningen af marts. Om sommeren bryder bladstiklinger derimod dårligt. Formering ved topstiklinger anvendes om foråret og i sommertiden, man tager nemlig topstiklinger fra de unge planter, når de vokser til og skal knibes. Stiklingerne danner villigt rod ved 20-28 °C, men bryder bedst ved lavere temperatur, ca. 20 °C.


Kortdags-blomstring

Julebegonia blomstrer ved kortdag uafhængigt af temperaturen. Den kritiske daglængde er 12 timer. Ved temperaturer under 15 °C danner Julebegonie blomster også på langdag (over 12 timer).


Tag de rigtige blade

Bladene brækkes ved blomsterne. De skal være tilpas modne og 2-5 cm i diameter, da unge, bløde blade let rådner og gamle store blade har for vanskeligt ved at bryde. Stikningen sker i fugtig spagnum tilsat grus. Bladene vil som regel have rod efter 2-3 uger. Topstiklinger behandles omtrent på samme måde og man skal passe på at de får lys, men ikke direkte sol.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.561 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1321421-08-2021 13:47:29 François-Luc Gauthier
Hej, Hvor kan jeg købe Gloire de Lorraine Begonias, tak? Tak skal du have

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her