Logo

Prærie-ensian - Texasklokke - Eustoma grandiflorum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Prærie-ensian - Texasklokke - Eustoma grandiflorum

 

Prærie-ensian, eller Texasklokke, (Tidligere Lisianthus russelianum) som den også kaldes, er en ny potteplante. Den er yndig og kan blomstre længe, men må betragtes som en engangsblomst.

 

Prærie-ensian - Texasklokke - Eustoma grandiflorum

Den hvide Prærie-ensian er lige så almindelig som den blå.

 

INDKØBSTIPS

 

Livslængde: Prærie-ensian er en udpræget engangs-plante.

Sæson: Planterne kan normalt købes fra midt i maj og til hen i september.

Sværhedsgrad: Prærieensian er en nem plante, når man køber den. At så frø og selv drive planter frem, er straks vanskeligere.

Kaldes også: Texasklokke og Texas Blåklokke.

 

KORTE RÅD

 

Størrelse og vækst

Købe-planter kan være 15-35 cm høje og ret kompakte. Frøsåede planter, som ikke retarderes (behandles med væksthæmmende hormoner) bliver væsentligt højere. Planten har ovale, let tilspidsede, blåduggede blade, der er størst forneden på stænglen og mindre op mod blomsterne.

Blomstring og duft

Prærie-ensian får op til 7 cm store blomster med 5 blade. De er meget smukke og kan være blå, laksrosa og hvide. De dufter ikke.

Lys og temperatur

Prærie-ensian kan lide et lyst og luftigt sommervindue med sol en del af dagen. Kun i alt for brændende middagssol behøver de lidt skygge. Temperaturen kan ligge mellem 16 og 24 grader uden at det forringer blomstringen.

Vanding og gødning

Prærie-ensian bruger meget vand i varmt og solrigt vejr. Vand hver dag. Tørrer planten helt ud, kan planten reddes ved at få potteklumpen sænket dybt i vand til den ikke suger mere. Giv gødning med hver vanding.

Jord og omplantning

Prærie-ensian vokser fint i en blanding af spagnum og almindelig færdig pottern uld. Da der er tale om en engangsplante, pottes der ikke om.

Beskæring

Planter, fra frø man selv har sået, knibes over tredje bladpar, så de forgrener sig og danner flere blomster.

Formering

Kan man få fat i frø, kan man selv så Prærie-ensian, men væksten går ofte næsten i stå i et par måneder, når først spiringen har fundet sted.

Miljø

Den blomstrer rigt og passer perfekt i sommerens vindueskarm, hvor vi ofte mangler især de blå farver.

 

Prærie-ensian - Texasklokke - Eustoma grandiflorum

 

Prærie-ensian en dejlig ny engangs-plante

Måske kender nogle denne dejlige nye potteplante under navnet lisianthus. Men Eustoma grandiflorum er nu det officielle botaniske navn på planten. der oprindeligt kommer fra Texas. New Mexico og Colorado. På dansk kalder vi den derfor Prærie-ensian eller Texasklokke.

 

Fra buketblomst til potteplante

Eustoma har været dyrket i Japan siden 1935. men det var først i 1977. de første hybrider (krydsninger) kom frem. Planten blev først kendt som en god buketblomst ikke mindst i USA.

 

Men når Eustoma kunne give flotte, holdbare buketter, var det jo nærliggende at forsøge sig med "buketter på rod".

 

Den type potteplanter har de 'sidste år været meget populære hos forbrugerne, fordi de sjældent koster mere end en buket og holder en del længere. For Prærie-ensians vedkommende 2-3 måneder.

 

Til sommervinduet Planterne er virkelig gode i sommer- og sensommer-vinduet. Derimod klarer de ikke udendørslivet særligt godt. En kølig skandinavisk sommer vil påvirke knopdannelsen, så der ikke kommer ret mange nye blomster.

 

Store blå, rosa eller hvide blomster

Bladene er ovale og tilspidsede med et lidt blådugget skær ligesom hos Nelliker. De er omkring 7 cm lange nederst pa planten, men bliver lidt mindre opad stænglen. Blomsterne, der er tragtformede. sidder i toppen og er omkring 7 cm i diameter.

 

De har fem kronblade og kan minde lidt om valmuer, når de er åbne. Ved blomstring dannes to-fire blomstrende topskud og hvert af topskuddene danner op til ti blomster. Blomsterfarven er enten blå, lyserød eller hvid.

 

Prærie-ensian - Texasklokke - Eustoma grandiflorum

 

Man kan selv så Prærie-ensian

Eustoma grandiflorum er så ny, at det visse steder kan være svært at få frø af dem. Hvis man giver planterne en bambuspind at støtte sig til, og lader dem stå 3-4 i hver potte, kan man få pragtfulde potteplanter.

 

Små, små frø ...

Frøet er så smat, at man dårligt kan se det. I et gram er der ca. 20.000 frø. Indholdet i en lille frøpose er næsten ikke til at se. Derfor er det en god ide at blande det op med et par spiseskefulde fint sand, før man udsår frøet over et lag fugtig spagnumjord i en spirekasse. Sand og frø klappes let, men dækkes ikke. Spirekassen får nu låg på og frøet spirer i fuldt lys. Så-temperaturen skal være 20-25 °C og frøet spirer på 10-14 dage.

 

Efter såning og fremspiring kan det ske, at væksten går næsten i stå i en periode, som kan vare op til tre måneder. Når kimbladene begynder at vokse, kan temperaturen sættes ned til l o18 °C

 

Tidlig såning

Man sår i det tidlige forår. Hen i maj vil planterne være så store, at de kan pottes 3-4 sammen i 10 cm potter. Ca. 1 måned senere knibes de over tre bladpar, og derefter danner planten knopper ret hurtigt.

 

PLANTEDOKTOREN

 

Prærie-ensian - Texasklokke - Eustoma grandiflorum


• Da Prærie-ensian er en typisk engangs-plante, der nydes i nogle måneder og derefter kasseres når den bliver kedelig, er det ikke de store sygdomme, der rammer dem.

• Bladlus kan dog forekomme. Planten douches nogle gange med lunkent vand, evt. pisket med lidt sæbe. Er angrebet meget voldsomt, bruges et kemisk middel.

• Bladene hænger helt slappe ned. Planten er stærkt udtørret. Giv den rigeligt vand, så den sopper i underskålen, og fjern overskydende vand, når planten har rettet bladene op igen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (9 stemmer)
Siden er blevet set 19.256 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1296110-06-2020 17:41:06 Helene veggerby
Jeg købte for 4 år siden, de første texas klokker og de kommer igen hver år. Gartneren sagde godt nok at det kun var en 1 års plante.. Er jeg bare heldig??

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her