Logo

Silkeurt - Asclepias

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Silkeurt - Asclepias

 

Der findes flere slags Silkeurter, men den kendeste som stueplante er Rav-Silkeurterne, der er nem at dyrke, og som også er meget dekorativ ude om sommeren.

 

Silkeurt - Asclepias

Her ses de smukke rødorange blomster med gule bikroner tæt på. Man forstår godt, at Silkeurt har været en populær potteplante i flere hundrede år.

 

INDKØBSTIPS

Rav-Silkeurt sælges mest om sommeren, når planten blomstrer. Enkelte frøformerede planter vil blomstre det samme år i september og udbydes da til salg.

— Livslængde: Planten er flerårig og fornys ofte hvert år ved stikling eller frø.

— Sæson: Fra maj til oktober. Om vinteren stilles planten køligt.

— Sværhedsgrad: En nem plante, når den står lyst men ikke for varmt og passes regelmæssigt med vand.

 

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

Rav-Silkeurt, der er den mest almindelige, bliver 50 til 100 cm høj. Den dyrkes i potter. De øvrige omtalte Silkeurt-arter dyrkes fortrinsvis på friland og bliver indtil 200 cm høje. Planterne er flerårige og kun svagt buskede.

Blomstring og duft

Rav-Silkeurt blomstrer hele sommeren. De mange endestillede blomsterstande er skarlagensrøde eller orange med gulorange bikroner. Duften er svag, medens Kæmpe-Silkeurt og Orange-Silkeurt har fint duftende blomster.

Lys og temperatur

Planterne trives på en lys plads og trives bedst ved temperaturer omkring 20°C. Overvintrede planter af Rav-Silkeurt skal om vinteren stå ved 12°C i rigelig frisk luft og mod syd eller vest.

Vanding og gødning

Vandes regelmæssigt om sommeren og gødes hver 14. dag med en svag blandingsgødning. Om vinteren vandes potterne kun sparsomt, og der gødes ikke.

Jord og omplantning.

Frøformerede planter pottes om i juni i en let enhedsjord, der iblandes udvasket strandsand. Overvintrede planter pottes om i marts. Det er nødvendigt med potter med et godt dræn. Jorden bør være varm og let.

Beskæring

Ældre planter beskæres i april, når væksten for alvor begynder påny. De afskårne skud kan bruges til stiklingeformering. Unge planter knibes for at opnå en mere kompakt vækst.

Miljø

Rav-Silkeurt er meget iøjnefaldende hele sommeren med de mange, farvestrålende blomster. Egner sig især godt til vinterhaven, i større krukker på en varm altan, udestue eller lignende.

 

Silkeurt - Asclepias

 

Silkeurteme er ganske specielle

Asclepias har fået det botaniske navn efter guden for den græske lægekunst, Asklepios. Planten indeholder giftig mælkesaft, der kan give muskelog krampetrækninger, diarre og opkastninger. Det danske navn, Silkeurt, hentyder til de silkelignende hår, der omgiver frøene.

Slægten omfatter flerårige urter, buske og lianer. Bladene er kransstillede eller modsatte.

Pollenet, der er samlet i voksagtige masser, støvkøller, er fæstet til det hornformede legeme. De bedste kendetegn ved denne slægt og familie er blomsterne, der har øreformede bi kroner, der hver omslutter et horn.

 

Hvepse sørger for bestøvningen

Fra bunden af de kræmmerhusformede bikrondele rager de hornformede, krumme legemer frem. Når hvepse og andre honningsøgende insekter besøger blomsterne, vil støvkøllerne sætte sig fast på benene og herved føres videre til nye blomster.

 

Silkeurt - Asclepias

Asclepias curassavica er ikke så høj og får ikke så mange forgreninger den blomstrer fra tidlig sommer til oktober som potteplante.

 

Nogle er potteplanter andre kan vokse ude

Rav-Silkeurt, Asclepias curassavica, stammer fra den tropiske del af Amerika. Den har været dyrket her i landet som potteplante siden det 17. århundrede. Planten er træagtig ved basis og har kun få forgreninger. Den bliver fra en halv til en meter høj. Den blomstrer fra maj-juni til oktober og er en fortrinlig potteplante, der kan stå ude i en gårdhave eller på en lun altan om sommeren.

 

Kæmpe-Silkeurt, Asclepias syriaca, stammer fra Nordamerika og kan vokse på friland her i landet. Planten har en krybende rodstok, bliver 1,5 til 2 m høj og har ensfarvede rosa blomster med en fin duft. Den blomstrer fra juli til september.

 

Orange-Silkeurt, Asclepias tube rosa, har lange, vandrette, opsvulmede rødder. Planten bliver 60 til 90 cm høj. Den blomstrer i juli-august med velduftende røde eller purpur blomster med kraftigt gule bikroner. Planten kan vokse ude på beskyttede steder, men bør dækkes om vinteren.

 

Silkeurt - Asclepias

PLANTEDOKTOREN

— Hvide fluer især på undersiden af bladene skyldes mellus. Bekæmp med et systemisk middel og gentag behandlingen 2 til 3 gange med 8 dages mellemrum. Sørg for at pottejorden også bliver behandlet mod "fluerne".

 

— Bladene bliver gule og falder af, Planten står for varmt og tørt. Stil den lysere, giv mere vand og brus regelmæssigt.

 

— Bladene angribes af gråskimmel ved for høj luftfugtighed. Stil planten lysere, luftigere og vand mere sparsomt.

 

Formering og pasning af Rav-Silkeurt

Rav-Silkeurt formeres ved frø eller stikling. Frø sås i februar-marts ved 20-25°C. Efter fremspiring og ompotning sænkes temperaturen til 1820°C. Toppen knibes en gang for at opnå en mere kompakt vækst. Da planten kun forgrener sig svagt, er det en fordel at plante flere sammen i hver potte.

Til brug i vinterhaven eller ude om sommeren, kan man plante 7 til 9 planter sammen i 25 til 35 store potter eller krukker. De frø formerede planter blomstrer sjældent det første år, men vil efter overvintring begynde blomstringen i maj-juni det følgende år. I den mørke overvintringsperiode stilles planterne lyst ved ca. 12°C.

 

Topstiklinger fra moderplanter skæres i begyndelsen af april og fremefter. Stiklingen skal være 6-8 cm lang og skæres af med en skarp kniv, dyppes i vækststofpulver, hvorefter den stikkes i en let enhedsjord iblandet udvaske t sand. Indtil rødderne er udviklet, efter ca. 14 dage, beskyttes planten mod udtørring. Temperaturen skal være 18-20°C, og der vandes med måde. Når væksten igen er startet og planterne er 10-15 cm lange, knibes de ned til 3 til 4 skud over jordoverfladen. Først når væksten igen er i fuld gang, skal planterne have en svag blandingsgødning hver 14. dag i sommertiden.

Silkeurt - Asclepias 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.105 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her