Snabelkalla'erne er en spændende gruppe forårsblomstrende
stauder, som hen på sommeren afslutter årets vækst og blomstring med et smukt
hindbærlignende bær.
Det er morsomt at se de røde bær komme frem på
blomsterkolben efter den beskedne blomstring.
INDKØBSTIPS
Snabelkalla er ikke altid helt nem at få fat i. Det er lidt
af et samlerobjekt. Af og til kan man købe de knoldlignende rodstængler i frø
handelen. Frø er også en mulighed.
Livslængde: Rhizomerne kan opbevares i mange år og fonys ved sideknolde.
Sæson: Blomstrer om foråret og sætter ofte morsomme bær i høsten.
Sværhedsgrad: Ikke vanskelig, hvis man er vant til knoldplanter og overholder
kravet om kølighed.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Snabelkalla bliver mellem 20 og 60 cm høj afhængigt af arten.
Den har trekoblede blade, og de uanseelige blade sidder i en kolbe omgivet af
et hylsterblad, der minder om et rør og foroven har en morsom
"snabel", der har givet planten det danske navn.
Blomstring og duft
Snabelkalla blomstrer om foråret. Blomsterne er uanselige.
Det er højbladet, man bemærker og opfatter som en blomst. Hos nogle få arter
dufter blomster svagt, men meget behageligt. Dækbladet kan være purpur- eller
bronzefarvet med lysere længdestriber på indersiden. Det kan også være grønt
med hvide striber, hvidt, sartrosa eller grønligt med violette tegninger,
afhængig af arten.
Lys og temperatur
Snabelkalla kan lide kølighed og nogle af arterne kan
overvintre ude med god vinterdækning. Planten trives bedst i kølige
vindueskarme uden direkte solf. eks. mod nord eller i en uopvarmet vinterhave.
Vanding og gødning
Planterne foretrækker fugtig jord, og der skal gødes med
flydende gødning til høst eller indtil bærrene er afsat, hvorefter man stopper
og lader planten få hvil inden rhizomet tages op.
Jord og omplantning
En jord, der er rig på formuldede bladrester og opblandet
med grov spagnum, er at foretrække. Rhizomerne plantes hvert år igen i januar,
hvis de har været taget op til overvintring.
Beskæring
Hen på efteråret skal rhizomet tages op og afpudses for
visne plantedele og jord. Ellers beskæres ikke.
Formering
Ved sideknolde eller frø. Se midtersiderne.
Miljø
Snabelkalla er temmelig særpræget, men den er meget smuk som
bundbeplantning i en uopvarmet vinterhave og spændende i en kølig vindueskarm.
Arisaema kan have et gult hylsterblad en ret usædvanlig farve,
men farverne kan variere meget efter art.
Snabelkalla er
spændende og anderledes
Snabelkalla har fået sit navn, fordi det hylsterblad der
sidder uden om blomsterkolben har en lang" snabel" . Slægten omfatter
over 100 arter, som for størstedelens vedkommende stammer fra subtropiske og
tempererede egne i Asien og for nogle få stykkers vedkommende, fra Nordamerika.
Denne oprindelse gør nogle af dem næsten vinterhårdføre i vort klima, hvis de
vinterdækkes godt. De fleste trives dog bedst i et køligt indeklima eller evt.
et hobbydrivhus eller en udestue.
Bladene på Arisaema er smukke, trekoblede og særprægede, men
planten virker ikke overdådigt/rodig.
Forårs-blomstrende
Planterne er stauder med knoldlignende rhizomer (rodstokke)
og tredelte, stilkede blade. Selve blomsterne er små og sidder på en
akslignende kolbe. De er omsluttet af det farvede hylsterblad, der danner et
dybt rør. Snabelkalla er forårsblomstrende, og de fleste arter danner hen på
sommeren en frugt, som nærmest ligner et hindbær.
Kølighed og skygge
Mange af arterne er skovbundsplanter, og det betyder, at de
kan lide ret fugtig jord, der er rig på forrådnede plantedele. Planterne holder
også mest af en ret skyggefuld placering. Har man en uopvarmet vinterhave, er
det et godt sted at dyrke Snabelkalla, men også et køligt nordvindue kan bruges
og for de mere hårdføre arter er et hobbydrivhus godt.
Temmelig hårdfør
En del af arterne kan med omhyggelig vinterdækning
overvintre ude i Danmark, men det er klogest at tage de knoldlignende
jordstængler op inden vinteren og overvintre dem ligesom Dahlia-knolde. Når de
begynder at skyde i januar, plantes de igen, og man får planten i blomst til foråret.
Man kan også så de tørre frø fra frugten.
PLANTEDOKTOREN
Gråskimmel er musegrå belægninger på blade og stængel. Skimmelen kan også
trænge ind i rhizomet og give blød råddenskab. Planterne eller knaldene står
for fugtigt. Bekæmpelse med captan-midler. Ved stærke angreb bør man kassere
plante eller rhizom.
Gnav i blade og blomster skyldes som regel ørentvister. Fjern gamle blade og
stubbe, hvor de kan gemme sig.
Sorte bladlus og grønne tæger kan anqribe Snabelkalla især hvis den står ude om
sommeren. De suger på skudspidser, blade og stængler, så planten bliver grim.
Fjern dem manuelt, med sæbevand eller med et kemisk middel.
Snabelkallas årsrytme
Januar-april
De knoldlignende jordstængler (rhizomer) begynder allerede
at skyde i januar, når de har været vinteropbevaret som Dahliaknolde. Nu plantes
de i fugtig bladjord med megen spagnum og stilles køligt gerne ved 612°C på et
sted uden direkte sol og snart udvikler planten sig.
Maj-september
Efter afblomstring kan planten evt. sættes ud i haven på et
sted, hvor der er "skovbund" d.v.s. let fugtig bladjord og skygge fra
større planter. Her vil planten udvikle sine karakteristiske frugter, der
nærmest ligner hindbær. Frøene kan høstes når de er tørre, omtrent samtidig med
at man tager potten med rhizomet ind til vinteropbevaring.
Oktober-december
Man renser og tørrer rodknoldene og ren gør dem for jord og
visne plantedele. Nu lægges de til tørre et par dage i f. eks. et lunt fyrrum
og pakkes derefter i aviser eller Leca-kugler i en kasse, som opbevares ved
5-8°C fx i en frostfri kælder.
Formering
Formeringen kan foregå dels ved sideknolde, som fjernes fra
moderplanten, når man kan se spirerne i januar. Man kan også så (evt. egne)
frø. Det kan være en god ide, hvis man ikke har mulighed for vinteropbevaring,
eller hvis man ikke vil have besværet. De sås i små potter med fugtig spagnum
og stilles lunt til de spirer. Herefter vænnes småplanterne efterhånden til
mere kølighed.
