Veronica - Hebe andersonii (spicata)

Veronica er en dejlig sensommer- og efterårsblomstrende potteplante, der også egner sig til sen udplantning. Hybriderne er de mest brugte nu om stunder, især sorterne med brogede blade.

Den mest almindelige blomsterfarve hos Veronica er lilla eller cerise. Der findes dog også hvide eller rosa blomster.

INDKØBSTIPS

— Veronica købes som blomstrende plante om efteråret.

— Livslængde: Veronica kan sagtens overvintre, men ofte anvendes den som sæsonblomst og kasseres efter afblomstringen.

— Sæson: Aksærenpris blomstrer om sommeren, Buskærenpris om efteråret.

— Sværhedsgrad: I reglen uden problemer.

— Kaldes også: Buskærenpris.

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

I sit hjemland, New Zealand, bliver Veronica en 1,5-2 meter høj busk, men som stueplante bliver den sjældent mere end 30-40 cm.

Blomstring og duft

Veronica er sensommer- og efterårsblomstrende, og blomsterne er meget holdbare. Ingen af dem har nogen særlig duft.

Lys og temperatur

Planterne bør stå lyst, og de trives bedst ved 16-18°C i vækstperioden.

Veronica tåler ikke frost, men overvintrer bedst ved 4-8°C.

Vanding og gødning

Der vandes rigeligt og tilføres gødning forår og sommer. Om vinteren vandes kun sparsomt.

Jord og omplantning

En veldrænet, næringsrig kompost er velegnet. Kun overvintrende planter omplantes evt. om foråret.

Beskæring

Veronica skæres tilbage hvert forår.

Formering

Se nedenfor.

Miljø

Veronica er først og fremmest en rigtblomstrende stueplante, men den kan også bruges om sommeren til at udfylde et hul i altankassen eller i et bed i haven.

Veronica - herlige småbuske, vi har krydset os frem til

Oprindelig var der en stor planteslægt, som bar navnet Veronica. På dansk blev den kaldt for Ærenpris, og mange arter findes i den danske natur. De er alle flerårige, urteagtige planter det vi i havesproget kalder for stauder men desuden findes der en gruppe, som er småbuske med træagtige grene, og de stammer alle fra New Zealand. Dem har man senere givet slægtsnavnet Hebe. Både blandt de urteagtige og de buskagtige findes der arter, der kan bruges som have- eller stueplanter, og desuden er der frembragt en lang række sorter og krydsninger, hvoraf især de såkaldte Andersonii-hybrider er fremragende sensommer- og efterårsblomstrende stueplanter, og de egner sig også til sen udplantning. Det er dem, vi i dag kalder Veronica.

Både i stuen og ude Hebe andersonii er en række frodigt blomstrende krydsninger mellem flere arter af buskagtige Hebe. De er ikke hårdføre på friland om vinteren, men kan bruges både som stueplanter og udplantningsplanter. Den mest almindelige har hvidbrogede, grønne blade og blåviolette blomster i tætte blomsteraks for enden af grenene.

Veronica står smukt og længe i blomst i et køligt vindue.

Veronica på New Zealand. Planterne er også gode herhjemme til sen udplantning i have og altankasse, hvor de kan blomstre til hen i november.

Formering

Veronica formerer man ved topstiklinger i marts-april, når man alligevel skal skære buskene tilbage. Stiklingerne skal være 8-10 cm lange, og man fjerner de nederste bladpar, før man stikker dem i fugtig stikkejord eller tørvemuld. De danner hurtigt rødder ved 18-20°C, og når de har fået godt fat, kan man sænke temperaturen til 16-18°C eller eventuelt sætte planterne ud på altanen eller i haven, hvor de passes med vand og gødning. De blomstrer allerede samme år i september.

Pasning resten af året

Maj-juni

Stiklingerne bør nu have udviklet et godt rodnet, og alt efter vejret kan man sidst i maj eller først i juni sætte både de nye og gamle planter og frøplanterne udendørs på altanen eller i haven. Der vandes og tilføres flydende gødning med vandingsvandet.

Juli-august

Får man midt på sommeren et hul i altankassen eller i et havebed, kan det udmærket udfyldes med en eller flere Veronica. De passes stadig med vand og gødning.

September-oktober

Omkring 1. september er Veronica stadig fyldt med blomsterknopper, og man tager dem igen ind i stuen. Pottejorden holdes jævnt fugtig, og man overbruser hver dag, men behøver ikke mere at tilføre gødning.

November-februar

Efter afblomstringen aftrapper man vandingen, og om vinteren vandes kun sparsomt. Planterne bør stå lyst, men køligt, gerne ved 4-8°C. De overvintrer dårligt ved stuetemperatur.

PLANTEDOKTOREN

— Bladene lyse, væksten går i stå. Planten mangler gødning eller også står den for koldt.

— Brune bladspidser og bladrande. Luftfugtigheden for lav. Overbrus planten hyppigere.

— Bladfald skyldes ofte overvanding.

— Spindemider. Rødt spind på undersiden af bladene. Vask miderne af i koldt vand. Overbrus hyppigere.