Polyschias-slægten stammer fra Sydhavets tropiske områder,
hvor de vokser som små træer. Nogle arter er gode indendørsplanter. Det gælder
bl.a. Bregnearalie og Fjeraralie, som omtales her.
Polyscias guilfoylie kan have meget uregelmæssigt takkede
kanter. Også den bliver med tiden træagtig.
INDKØBSTIPS
Polyscias er ikke særlig ofte udbudt i handelen og små
planter næsten aldrig. Større og dyre planter derimod sælges til dekoration og
plantekummer. Pas på at planterne er fri for spindemider!
Livslængde: Polyscias kan som træagtige planter blive meget
gamle.
Sæson: Hele året.
Sværhedsgrad: Bortset fra vanskeligheden med at holde dem fri
for spinde mider, er det letdyrkelige planter.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Polyscias-arterne er alle træagtige efter et års væksttid.
De bliver hurtigt meterhøje, men kan let begrænses i størrelse ved beskæring.
Blomstring og duft
Blomsterne er grønne og ubetydelige, men udvikles kun
sjældent.
Lys og temperatur
Polyscias-arterne er tropiske og vokser stærkest ved
temperaturer over 20 °C og får det smukkeste udseende ved stærkt lys. Tåler dog
svagt lys og perioder med temperaturer ned til 15 °C.
Vanding og gødning
Alle arter er stærkt vandforbrugende, og de må aldrig tørre
ud i vækstperioden. I den kølige vintertid holdes de relativt tørt. Det er
grådige planter, der kræver regelmæssig gødning i vækstperioden.
Jord og omplantning
I takt med plantens tilvækst omplantes til en større
plantebeholder for at sikre en god konstant vandforsyning.
Beskæring
Det er nødvendigt at forme planterne, når de begynder at
danne et lille træ. Beskæring må aldrig ske i efterårs- og vintertiden.
Formering
Til stiklinger bruges korte, modne sideskud. Roddannelsen er
ret langsom, og det er klogt at bruge roddanner-middel. Stiklingerne skal have
2-4 blade, og stikkes enkeltvis i potter, der anbringes varmt (222r) og
beskyttes med plastpose mod udtørring. Maj måned er bedste tid.
Miljø
Polyscias er som udvoksede store bladplanter, der er
krævende med hensyn til anbringelse. Velegnede til kontorbeplantning i store
kummer.
Polyscias filicifolia, Bregnearalie, udendørs på Hawaii, hvorfra
den stammer.
Bregne- og Fjeraralie
- udseendet er forskelligt, men dyrkningsmåden den samme
Bregnearalie P. filicifolia har som navnet angiver et
bregneagtigt udseende med indskårne blade og kraftig opret vækst.
Fjeraralie P. guilfoylei har blade, der svagt minder om
selleri, og de dyrkede typer har oftest livligt farvede blade.
Unge planter af alle Polyscias er bløde urter, men hurtigt
dannes en træagtig stamme, og en forgrening af sideskud, så de med tiden bliver
til små stuetræer.
De anvendes en del til kontorbeplantning i større beholdere,
men kan ved beskæring formes til begrænsede pladsforhold.
Fornyer sig
ustandseligt
Polyscias-arterne vokser hurtigt, hvis de sikres en god lys
plads og regelmæssigt tilføres gødning. Der fældes blade, men nye skud bryder
frem, så planterne fremtræder tætte og løvrige.
Ønskes det, kan de dyrkes med en enkelt stamme ved at fjerne
sideskud og lade kronen vokse sig bred og fyldig.
Her er det P. filicifolia, som er blevet til et lille
"stuetræ" i sin potte.
Dyrkning af Polyscias
Lys placering i stuen
men langt fra radiatoren!
Planternes tæthed afhænger af, om de får lys nok, og de
bliver smukkest, når de får lys fra flere sider.
Som nævnt under Plantedoktoren, er faren for spindemider
stor, og da radiatorens strålevarme virker fremmende for spindemiderne, bør de
holdes længst borte fra denne varmekilde og fra kraftige el-lamper.
Ynder varme, men
tåler kølighed
Som tropeplante vil væksten være størst ved høje
temperaturer. Nu gælder det jo ikke i stuen om stærkest mulig vækst, og de
tåler udmærket i perioder at have lavere temperaturer, og dermed begrænses også
faren for spindemiderne.
Stort vand og gødningsbehov
Den store løvmasse fordamper meget vand og for at forhindre
tørke og undgå alt for hyppig vanding, bør planterne stå i relativt store
potter eller evt. i selvvandingsbeholdere. Hverdagsgødning er det ideelle om
sommeren.
Artsvalg til formål
Den hurtigst voksende er Bregnearalie, som med sine lette
graciøse blade danner en smuk ungplante, men også som ældre stammet eksemplar
vil være en pryd for en lys stue.
Fjeraralie har en lidt grov og uregelmæssig vækst og får
først sin rigtige skønhedsværdi som udvokset plante. Den egner sig bedst til
større plantekummer, hvor den kan brede sig.
Vedbendtræet er dekorativ både som ungplante i et vindue med
sine livlige bladtegninger og ældre eksemplarer kan formes til en
"bonsai"-agtig plante.
PLANTEDOKTOREN
• Bladlus kan angribe den unge top, men er lette at bekæmpe
med et pyrethrum-middel.
• Det største problem med Polyscias er spindemider, der
nærmest elsker disse planter og træffes på bladundersiderne som små
edderkoplignende dyr, der kravler omkring de bittesmå, lyse æg. Angrebne
planter mister deres friske farve og er angrebet slemt, falder bladene af.
Det er særligt i tørre stuer og specielt i den varme sommertid,
at angrebet sætter ind og en ellers sund plante kan let smittes af stuens andre
planter, hvor de ikke er observeret.
Det er nødvendigt for at kunne bekæmpe skadedyrene, at kunne
flytte planten til et sted, hvor de kan spules kraftigt med trykvand, som man
sprøjter nedefra. Derved kan man fjerne de allerfleste levende dyr og æg, men
man må bestandigt holde øje med bladundersiderne og gentage behandlingen tit.
Et sommerophold i haven kan være en god kur.