Vinfamilien rummer et varieret udvalg af slyng-planter. Kun
de stedsegrønne har interesse til stuen. Til dem hører Hjertevin, der ikke er
nær så kendt som de øvrige vinplanter.
Slyngtrådene ses tydeligt på denne plante. De nye slyngtråde
søger efter et støttepunkt.
INDKØSSTIPS
Det kan være vanskeligt at skaffe sig en Hjertevin. og
prisen er højere end for de andre stuevin, fordi gartnerne finder formeringen
for langsom.
Livslængde: Hjertevin er en holdbar, længelevende plante,
der udmærket ved beskæring kan tilpasses sit voksested.
Sæson: Hjertevin er smuk grøn på alle årstider og bærer ikke
blomster.
Sværhedsgrad: Letdyrkelig plante, hvis den får den rette
placering.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Hjertevin er en kraftig slyngvækst, der danner en træagtig
ranke, hvorfra der skydes nye skud. Bladene er 10-15 cm, rundagtige og
længelevende. Ny vækst kommer gerne efter perioder med stilstand.
Blomstring og duft
Blomsterne udvikles sjældent under stueforhold.
Lys og temperatur
Hjertevin ynder stærkt lys og tåler solskin. Kan dog også
trives under svagere lysforhold, dersom temperaturen ikke er for høj. Under
gode lysforhold tåler den høj temperatur, men kan i vintertiden klare
temperaturer ned til 10 °C.
Vanding og gødning
I perioder hvor der er nyvækst, er planten meget
vandforbrugende og bør vandes dagligt, medens den i mørke tider uden nye skud
kun bør vandes 1-2 gange ugentligt. I sommertiden gødes ugentlig. Om vinteren
slet ikke.
Jord og omplantning
Unge planter vokser langsomt det første par år, og de bør da
stå i mindre potter. Når væksten virkeligt tager til, må de ompottes til en god
stor potte i kraftig sphagnumjord.
Beskæring
Planten kan, hvis den bliver for voldsom, skæres helt
tilbage ned til de tykke bundgrene. Det må kun gøres i forårstiden.
Formering
Tager lang tid se nedenfor.
Miljø
Hjertevin er bedst under lyse forhold og giver en smuk, grøn
ranke eller espalier. Den tåler sol, og svingende temperatur.
Det tager lidt tid, før Hjertevin for alvor begynder at
vokse. Den skal danne træagtig basis først. Men så bliver den smuk!
Hjertevin vokser
voldsomt i sine hjemegne men er smukkere hos os i stuen
Digteren Poul Møller skrev i 1820 på sin sydhavsrejse
"Rosen blusser alt i Danas have": "selv blandt Constantias fulde
ranker, mindes jeg med længselsfulde tanker, løvet i Charlottes Bøgelund".
Han har afgjort set Hjertevin ved sit ophold i Kaplandet, hvor denne voldsomme
slyngplante dækker huse og klatrer op i træer. Meget betegnende kaldes den der
for "abe-reb". Man laver en velsmagende gele af dens blå druer, men
under vore forhold sætter den aldrig frugt.
Stedsegrønne
vindrueblade
Bladene er mørkgrønne på oversiden og sidder på lange
stilke. På undersiden er bladene fint brunligt hårede, og i deres form minder
de om små vindrueblade. Bladranden er ofte bølget eller ombøjet. Slyngtrådene
er meget kraftige og kommer, hvor der ikke sidder sideskud. De gamle ranker bliver
helt træagtige og skulle planten, ligesom den rigtige vin gør, af en eller
anden grund tabe alle bladene, kan nye blade og ranker hurtigt vokse frem påny.
Langsom vækst i
starten
Det varer et par vækstsæsoner, før Hjertevin rigtig kommer i
vækst, fordi den skal have dannet sig en træagtig basis først. Når den så
derefter går gode, lyse forhold, vokser den voldsomt og kan dække en stor flade
med fint løvværk. Sol tåler den udmærket, men den kan også klare sig med
begrænset lys og vender alle blade imod lysretningen. Det er nødvendigt med et
stort espalier.
Formering af
Hjertevin
Hjertevin har en meget langsom roddannelse. Stiklingerne
skal være modne sideskud uden blød skudspids. De afskæres med 3-4 veludviklede
blade, hvor det nederste fjernes. Derefter påføres roddannerpudder til den del,
der sættes ned i pottejorden. Potten anbringes i et lyst vindue helst med
radiator under, så jordtemperaturen kan blive 22-25 °C. For at hindre udtørring
i roddannelsesperioden, sættes potten i en hvid plastpose. Det kan vare 1½
måned før der ses ny vækst, og før posen kan fjernes.
PLANTEDOKTOREN
• Bladlus kan undtagelsesvis angribe de nye, bløde
skudspidser og bør straks bekæmpes med et pyrethrum-middel, da de udvoksede
blade ellers misprydes.
• Spindemider kan, dersom planten står i stærk sol og varme,
angribe bladundersiderne, hvor de let kan overses og medføre bladfald og gulgrå
blade. Planten renses bedst ved at tage den ud i haven og med trykvand spule
miderne væk af bladundersiderne. Det skal nok gentages for at få planten helt
sund igen.
• Røde blade, der senere gulfarves og falder af, er tegn på,
at netop dette blad er udlevet. Det er en naturlig ting, at bladene konstant
fornyes, men kommer der særligt mange, kan det skyldes overvanding, så rødderne
er blevet skadet eller tørke, der på samme måde har berøvet planten væske til
fordampningen. Selv efter kraftigt bladfald, kan planten bringes i vækst igen
ved en regelmæssig behersket vanding.