Logo

Halimium - Halimium lasianthum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Halimium - Halimium lasianthum

 

Halimium er en smuk stedsegrøn busk, der kan bruges som potteplante i stuen eller som baljeplante i vinterhaven. Om sommeren, når den blomstrer gult, kan den stå ude.


Halimium - Halimium lasianthum

Halimium lasianthum 'Concolor' har kyllinggule blomster i store mængder i sommertiden. Blomsterne hos Halimium er normalt gule, det er sjældent man ser andre farver.

 

INDKØBSTIPS

Livslængde: Med lidt omtanke og omhyggelighed kan planten dyrkes igennem mange år.

 

Sæson: Den egentlige sæson er om sommeren. Halimium kan undertiden købes i planteskoler, der har lidt sjældnere planter.

 

Sværhedsgrad: Halimium er i princippet ikke svær at dyrke, hvis der findes de rigtige overvintringsmuligheder (koldhusplante).

 

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

Højden varierer mellem 0,4 og 1,5 m. Væksten er buskagtig, men kan formes til små træer.

 

Blomstring og duft

Blomstringen sker i majjuni måned. Blomsterne er normalt gule (der findes også andre farver). Duften er uden betydning.

 

Lys og temperatur

Kan dyrkes på en lun og tør vokseplads i sommerperioden på friland.

Vinteren igennem er en temperatur på ca. 510°C passende indenfor, når planten overvintres. Et lyst kældervindue eller soveværelsesvindue er en udmærket vinterplacering.

 

Vanding og gødning

Der vandes jævnligt, og jorden må ikke tørre ud. Men Halimium tåler heller ikke overvanding. I den egentlige sommerperiode kan der vandes med flydende gødning.

 

Jord og omplantning

En omplantning hvert forår giver kraftige, blomsterrige planter. Jorden skal være almindelig god havejord gerne med 1/3 groft grus som dræn.

 

Beskæring

Kan foretages om vinteren. Planten kan let formes med saksen, så der opnås meget velformede eksemplarer.

 

Formering

Kan foretages om foråret både ved stiklinger og frø.

 

Miljø

Halimium er god i vinterhaven og kan være smuk om sommeren på altanen eller terrassen.

 

Halimium - Halimium lasianthum

De smukke gule Halimium-blomsterblade har o/test mørkebrune tegninger nederst i bægeret. Det/år dem til at minde lidt om Soløjeblomster (Cistus).

 

Halimium - yndig blomsterbusk som potteplante

Halimium er nogle lave stedsegrønne buske eller halvbuske, som findes vildtvoksende omkring Middelhavet og i Portugal. Højden varierer efter arten, og den ligger mellem 0,4-1,5 m.

 

Hårede blade og stængler

Planterne er stærkt behårede på blade og stængler. I spidsen af skuddene fremkommer der i perioden maj-juni nogle meget smukke blomster. Kronbladene er gule, og i midten af blomsten, ved foden af hvert kronblad, er der en lille brun plet. Bladene er lancetformede.

 

Minder lidt om Soløjetræ

Halimium minder i væksten om Soløjetræ (Cistus) og kan anvendes på samme måde som denne plante, enten i vinterhaver eller som sommerblomst på solrige steder. Flyttes planten indendørs i vinterperioden, kan den dyrkes igennem mange år. Ved en fornuftig beskæring, kan der opnås meget velformede og dekorative små træer. Planten er også meget anvendelig i stenbedet på en tør og solrig plet.

 

Der findes flere arter, men Halimium lasianthum er den mest almindelige.

I Frankrig og England er der arbejdet meget med slægtskrydsninger inden for Cistus og Halimium, og det er lykkedes at krydse de to planter, så der i dag findes nogle dejlige slægtshybrider, som vi sikkert kommer til at se mere til.

 

Halimium - Halimium lasianthum

Planterne kan dyrkes igennem mange år, når de flyttes ind om vinteren og står på terrassen om sommeren.

 

Halimium - Halimium lasianthum

Halimium året rundt

Foråret er perioden. hvor planten kan formeres enten ved stiklinger eller frø. Det kan undertiden være svært at fremskaffe frø. Kan dette ikke fås, kan stiklingeformering let lade sig gøre, hvis man kender nogen, som har planten. Jorden skal være godt forsynet med groft grus. Spar på vanding, stiklingerne rådner let.

 

Sommer

Omkring 1. juni kan planterne flyttes på friland. De placeres på et tørt og lunt sted. Der vandes i tørre perioder. Vanding med gødningsvand nogle gange i vækstsæsonen giver en bedre vækst.

 

Efterår vinter

I september flyttes planten igen indendørs og placeres på et lyst sted ved en temperatur på ca. 5-10°C vinteren igennem. Om vinteren kan planten klippes tilbage eller formes med saksen. Der vandes meget sparsomt i vinterperioden.

 

Halimium - Halimium lasianthum

PLANTEDOKTOREN

Halimium er under normale omstændigheder en meget sund plante, som sjældent angribes af sygdomme. I meget milde vintre med en solid vinterdækning (granris og blade), kan det lade sig gøre at overvintre planterne på friland.

Gråskimmel. Ved for høje temperaturer og for høj fugtighed, kan der undertiden, når planten dyrkes indendørs, ses nogle grå-hvide belægninger på stængel og blade. Det kan være gråskimmel, der normalt viser sig ved for høje temperaturer og for høj luftfugtighed. Begge dele reduceres, og der kan evt. sprøjtes med et anerkendt svampemiddel (Fungicid) 2 gange med 8 dages mellemrum.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 3.179 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her