Julestjernens holdbare blomster er i virkeligheden farvede
høj blade. De egentlige blomster er små og uanselige og smides ofte ret
hurtigt. Højbladene derimod kan holde halve år.
De små blomster hos Julestjernen holder ikke så længe som
højbladene og planten syner stadig, som om den var "i blomst", når de
er tabt.
INDKØBSTIPS
Det er vigtigt at se efter, om planten er for våd hos
plantehandleren. Det må den nemlig helst ikke være, da den derved er særlig
udsat for bladkastning ved temperaturændringer.
Ligeledes skal man sikre sig, at de grønne løvblade er sunde
og mørkegrønne, og at de ikke hænger slapt ned langs planten.
Livslængde: Planterne bevares oftest kun i et par måneder,
men man kan have glæde af dem i mange år.
Sæson: Julemåneden.
Sværhedsgrad: Julestjernen er nem at dyrke, især hvis man
placerer den køligt.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Efter blomstringen opnår Julestjernen en almindelig tilvækst
omkring ca. 15-20 cm på en enkelt vækstsæson, men oftest kasseres planterne,
når de røde blade er tabt.
Blomstring og duft Blomsterne er meget små og beskedne. De
er gule og sidder gemt imellem de røde, lyserøde eller hvide bracteer.
De har ingen duft.
Lys og temperatur
Planterne skal stå almindelig lyst. Herved opnås den
smukkeste blomstring.
Temperaturen kan være almindelig stuetemperatur, men
holdbarheden forlænges væsentligt, hvis temperaturen kan være omkring ca.
15-18°C.
Vanding og gødning
Der vandes regelmæssigt. I varme stuer en enkelt gang om ugen,
idet der helst ikke må småvandes.
Gødning tilsættes ikke.
Jord og omplantning
Planten trives bedst i en almindelig god sphagnumberiget
muldjord.
Der omplantes ikke, når planten anvendes som sæsonplante.
Ellers kan der omplantes ca. en gang hvert 3. år.
Beskæring
Finder normalt ikke sted.
Formering
Formeres ved stiklinger.
Miljø
På grund af sine kraftige farver er Julestjernen en af de
planter, der tilfører vore stuer størst virkning. Den anvendes solitært i
rigelig mængde eller sammen med grønne bladplanter.
Mini-Julestjernerne er nye. Mini-blomster er i det hele
taget blevet en modevare og søde er de jo.
Vores Julestjerne er
en havebusk i sine hjemlande
Julestjernen er vel nok en af vore mest karakteristiske
sæson blomster. Den tilhører Vortemælkfamilien og indeho der derfor mælkesaft i
alle plantedelene.
Bladene er smukt mørkegrønne. De sidder spredt og er svagt
bugtet/lappede. Bladranden er hel.
"Blomsten"
er farvede højblade
Imod skudspidserne dannes oftest farvede, tætsiddende og
lancetformede højblade lige under de egentlige blomster. Disse blade kaldes for
brakteer, og de er i almindelighed røde eller hvide. En krydsning imellem disse
to har dog lyserøde bracteer eller højblade. Denne krydsning, der betegnes
Novemberstjerne, har navnet "Rosetta". Indenfor de sidste år er der
også kommet ferskenfarvede og laksefarvede krydsninger.
En mexikansk
haveplante
Julestjernen stammer oprindelig fra Mexico, hvor den bliver
indtil ca. 4-5 meter høj med talrige forgreninger. I spidsen af alle disse skud
dannes blomsterne.
I Sydeuropa samt de fleste tropiske og subtropiske egne
dyrkes Julestjerner som prydplanter i haverne. Også her opnår de en anselig
højde.
I kultur, under stueforhold bliver den sjældent mere end ca.
1 m høj og omkring det samme i bredden.
Julestjernen drives i vores gartnerier til blomstring ved
juletid, men de små egentlige blomster holder ikke længe. Derimod kan de røde
og hvide højblade blive siddende på planterne til langt hen på sommeren, selv
efter at planten måske har tabt alle sine grønne blade.
Julestjernen fås i flere farver. Især den hvide er blevet
meget populær.
Formering af Julestjerner
Stiklingerne skæres af overvintrede moderplanter, der efter
julen er skåret stærkt tilbage. Når planten danner nye skud i foråret, skæres
disse af med hæl og sættes i vand indtil snitfladen ikke længere
"bløder".
Herpå stikkes de i små potter med en blanding af grus og
sphagnum og sættes på et varmt sted helst med undervarme, 'hvis det kan lade
sig gøre. De tildækkes med plast eller glas og holdes fugtige. Når roddannelsen
har fundet sted, og stiklingerne begynder at vokse, skygges de for at undgå
solskader, og efter en månedstid omplantes de i lidt større potter i en
kraftigere jordblanding bestående af f.eks. næringsberiget sphagnum tilført
lidt groft grus.
Sådan får man
Julestjerne i blomst (igen)
Julestjernen er en kortdagsplante, som skal have en dag
under 12 timer for at sætte blomster. Hvis man dækker den med en sort plastpose
fra f.eks. kl. 19 om aftenen til kl. 7.30 om morgenen i en måneds tid (i
september er 20 dage nok), vil planten danne stjerner,
PLANTEDOKTOREN
o
Krusesyge er en virussygdom, der næsten altid angriber planterne, inden de
forlader gartneren, og derfor kommer sådanne planter kun ved uheld i handelen.
Bladene er skæve, oftest noget spættede og stænglerne bliver krumme. Højbladene
eller bracteerne bliver krusede. Sådanne planter kasseres helt.
o Uldlus kan forekomme på bladundersiderne. De sidder
oftest tæt sammen i en vatlignende tot. De bekæmpes nemt med sprit og en
vatpind.