Logo

Røde Mølle - Lychnis arkwrightii-hybrider

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Røde Mølle - Lychnis arkwrightii-hybrider

 

I de senere år er Røde Mølle dukket Op som potteplante i april-juni. Det er egentlig en lille robust havestaude, som efter at den er nydt inde, på en kølig plads, kan plantes ud i haven.

 

Røde Mølle - Lychnis arkwrightii-hybrider

Røde Mølle - Lychnis arkwrightii-hybriderDenne Lychnis Haageana-hybrid har lysende orange til melonfarvede blomster.

 

INDKØBSTIPS

— Livslængde: Røde Mølle er normalt en plante, som kommer år efter år i haven.

— Sæson: Som potteplante sælges Røde Mølle i blomst i perioden apriljuni.

— Sværhedsgrad: Meget groft kan det siges, at er planten først kommet ind i haven, er den meget svær at slippe af med igen

 

KORTE RÅD

Røde Mølle - Lychnis arkwrightii-hybrider

Størrelse og vækst

Væksten hos Røde Mølle er opret, planten kan opnå en højde af ca. 40 cm.

Blomstring og duft

Blomstringen finder sted i perioden juli-august. Blomsten har en pragtfuld orangerød farve. Duften er uden betydning.

Lys og temperatur

På friland ynder Røde Mølle en lys og lun placering, gerne i fuld sol. Inde skal den helst stå lyst og luftigt ved en temperatur på mellem 12 og 18°C. Når den ikke mere blomstrer, kan den plantes ud i haven, hvor den kommer igen år efter år.

Vanding og gødning

Potte- og baljeplanter passes med vand og gødning.

Friluftplantede Røde Mølle-planter gødes i månederne april og juni.

Der kan evt. tilføres 3 kg. pr. 100 m2 staudebed.

Jord og omplantning

Røde Mølle trives bedst i porøs og let havejord. Udendørs har den godt af en omplantning/deling hvert 3. år. Man kan lave sig nogle potteplanter ved samme lejlighed. Færdigkøbte potteplanter plantes ud, når de ikke mere er pæne.

Beskæring

Foretages normalt ikke. Når væksten om efteråret er standset, kan planten klippes helt ned.

Formering

Kan foretages ved frøformering. Er dette tilfældet sker blomstringen først det andet år. Om efteråret kan store planter deles med en spade.

Miljø

Lychnis x arkwrightii hører absolut hjemme i en rigtig stauderabat, eller i kasse på altaner og terrasser. I perioden april-juni kan den stå inde på lyse kølige steder.

 

Røde Mølle - Lychnis arkwrightii-hybrider

Lychnis chalcedonica er smuk udenfor, den kaldes mange steder for "Brændende kærlighed", men må ikke forveksles med Kalanchoe.

 

Røde Mølle - igen en staude, der kan bruges som potteog baljeplante

Røde Mølle er en meget særpræget og dekorativ plante, som kan dyrkes hele året ude uden problemer. Den blomstrer om sommeren og visner væk om vinteren.

Mens den blomstrer, er den dekorativ i potter på lyse og lidt kølige placeringer inde, og den kan også bruges på altan og terrasse. Den sælges fremdrevet som potteplante i perioden apriljuni og er en af de stauder, gartnerne har fundet frem til som anvendelige også til indendørs brug.

 

Blomsten ligner et møllehjul

Det danske navn "Røde Mølle" har planten fået på grund af den store lighed med et møllehjul. Det er de orangerøde kronblade, som har dette udseende. Bladene er også meget dekorative. De er overvejende bronze/rødbrune.

Røde Mølle kan opnå en højde af ca. 40 cm. Blomstringen sker fortrinsvis i juli-august. Planten foretrækker en solrig og lun placering ude, men en kølig placering ved 12-18°C inde.

Planten hører til samme slægt som en anden ligeså smuk staude, Lychnis chalcedonica (fejlagtigt kaldt for Brændende Kærlighed). Blomsterne hos de to forskellige arter har mange lighedspunkter.

 

Der findes en god navnesort hos Røde Mølle, og den hedder L.x. arkwrightii "Vesuvius" denne sort skulle være en af de bedste, som findes.

Lychnis hører til nellikefamilien.

Røde Mølle kan også anvendes til afskæring, men holdbarheden er ikke særlig god. Den kan let formeres ved frø eller ved deling.

 

Røde Mølle - Lychnis arkwrightii-hybrider

Sådan ser Lychnis arkwrightiihybrideme ud, når de sælges som potteplanter tætte og kompakte.

 

Året rundt med Røde Mølle

 

Som færdigkøbt

Anskaffes Røde Mølle som færdig plante (minimum 2 år gammel), kan den nydes inde først og siden på friland. Her indskrænker pasningen sig til et minimum.

På friland kommer planten år efter år. Hvert efterår kan planten klippes helt ned til jordoverfladen. Den skyder så villigt igen til foråret. Normalt skal den bindes op hen på sommeren. I tørre perioder skal der vandes. Der kan tilføres gødning to gange i løbet af en sæson. I månederne april og juni kan der tilføres hvad der svarer til 3 kg. NPK gødning pr. 100 m2 bed. Hvert 3. år kan planterne deles med en spade.

 

Frøformeret

Røde Mølle kan meget let formeres ved frø. l juni måned sås frøet udenfor i bede, eller i potter i drivhus eller ude.

Sommeren igennem vandes og der gødes jævnligt. Man kan også bredså i stauderabatten, men så skal der muligvis foretages en udtynding.

 

Året efter kan de nye planter, som har overvintret hhv. på blivestedet eller i potter på friland, udplantes eller omplaceres. Hen på sommeren vil de blomstre, og man kan sætte potterne inde og ude.

 

Røde Mølle - Lychnis arkwrightii-hybrider

Den rigtige jord

Røde Mølle trives i enhver god veldrænet jord. En kraftig jord kan forbedres ved iblanding af groft grus.

 

PLANTEDOKTOREN

 

Røde Mølle - Lychnis arkwrightii-hybrider

 

—Undertiden kan der observeres små angreb af bladlus på friland.

Små angreb kan bekæmpes ved sprøjtning med koldt vand. Større angreb kan stoppes ved sprøjtning med svagt bladlusemiddel.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.831 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her