Skinners lycaste - Lycaste skinneri - Gøgeurtfamilien -
Orchidaceae
Denne orkide kan ligesom de gulblomstrede arter Lycaste
aromatica og L. cruenta anbefales begyndere i orkidedyrkning. Blomstringstiden
for den storblomstrede Skinners lycaste er fra oktober til december.
Slægtens arter behøver meget vand i blomstringstiden og
hører til de få orkideer, man kan gødske, omend forsigtigt. De skal stå
tempereret og lyst, men ikke i direkte sol. I hviletiden fra efterår til vinter
vandes der næsten ikke. Lycaste skinneri kaster bladene i hvileperioden.