Middagsblomstfamilien (Isblomstfamilien)
Middagsblomsterne er på fremragende måde tilpasset livet i
det skarpe solskin i de afrikanske steppe- og ørkenagtige områder.
Lampranthus har sukkulente (saftige) blade, Faucaria desuden
en næsten stængelløs vækstform.
Lithops og Pleiospilos der hører til de såkaldte levende
sten er de mest udprægede sukkulenter og glimrende tilpasset til de stenede
omgivelser.
Genus Delosperma cooperi ses på billedet øverst (set i Botanisk
Have Århus)
Selvom sommeren behøver de kun moderate vandmængder, og
stort vandindhold i jorden virker dræbende på dem. Først og fremmest er
middagsblomsterne yndefulde planter der kun behøver lidt plads. Mange trives
godt og blomstrer villigt uden at man behøver at have meget besvær med dem.
Lampranthus er buskagtig og bliver noget mere omfangsrig end de andre, men man
kan anlægge sig en udmærket samling højst interessante planter på ganske ringe
plads, hvis man holder sig til de høje sukkulente middagsblomster. Alle arter
middagsblomster skal om sommeren stå så solbeskinnet og varmt som muligt. Om
vinteren holdes de på et lyst, køligt (10" C) og tørt sted. I hviletiden
vandes de ikke.