Krapfamilien - Rubiaceae
Denne busk med de farveprægtige blomster stammer fra Indien
og kan der blive indtil ca. 5 m høj. Foruden vildformen kan man også finde en
række kulturformer i handelen; deres forældreformer er ukendte. Da den
blomstrer allerede som ung plante, egner den sig godt til dyrkning i potte. Den
taber dog let blomsterne, når den flyttes fra væksthus til stue. Ixora skal
helst have et lyst eller halvskygget, men varmt sted at stå.
Om sommeren vandes, overbruses og gødskes der hyppigt. Ældre
planter skal efter blomstringen have en hvileperiode ved at blive stillet på et
noget køligere sted og noget mere tørt. Herved kan man iøvrigt påvirke denne
blomstringsvillige plantes blomstringstid, så at den indtræder ikke blot om
sommeren, men hele året igennem.