Krapfamilien - Rubiaceae
Gardenien er en 30-180 cm høj busk fra Kina og en yndet
stueplante på grund af de duftende hvide blomster. Foruden vildformen går der
også en række kulturformer i handelen. Blomstringstiden falder som regel i
månederne fra juli til oktober.
Om sommeren skal gardenier stå luftigt og varmt, men
beskyttet mod stærkt solskin. Der skal vandes med kalkfrit (blødt) vand.
Der overvintres ved 10-15 °C; i den tid vandes der kun lidt.
Desværre er det vanskeligt at få gardenier til at blomstre igen efter
hvileperioden. Nogle lignende arter fra Øst- og Sydafrika egner sig også som
stueplanter.
Gardenie