Skærmliljen er en utrolig flot dekorationsplante hele sommeren.
Især de store, ældre eksemplarer er meget eftertragtede, da de blomstrer
rigest.
Her er det Agapanthus praecox, som vokser i en stor balje på
den smukke balkon.
INDKØBSTIPS
Livslængde:
Skærmlilje kan blive mange år. De store eksemplarer er meget eftertragtede.
Sæson:
Skærmlilje kan købes i planteskolerne i hele plantesæsonen.
Sværhedsgrad:
Skærmlilje stiller ingen særlige krav til pasningen, men kræver et tørt og
køligt opbevaringssted om vinteren.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Skærmlilje bliver med årene meget stor. Stilkene, der bærer
blomsterne, bliver ca. l meter. De lange bændelformede blade, der sidder enten
i to rækker eller i roset, kan blive op til 60 cm.
Blomstring
De blå og hvide blomster sidder samlet i skærme på lange
stilke. Blomstringen kommer fra midten af juli til slutningen af august
Lys og temperatur
Om sommeren stilles Skærm lilje på en varm og solrig plads
på terrassen eller i haven. Om vinteren opbevares den i et tørt, lyst og køligt
rum.
Vanding og gødning
Om vinteren vandes ikke, eller meget sparsomt. Om sommeren
vandes rigeligt, men der må aldrig overvandes. Gødning tilføres kun fra
blomsterstilkene begynder at vise sig og indtil de første knopper springer ud.
Jord og omplantning
Jorden skal være kraftig, næringsrig f. eks. enhedsjord.
Omplantning finder kun sted, når det er absolut nødvendigt. Det er meget væsentligt,
at knoldene ikke beskadiges. Det er bedst at plante om efter afblomstringen.
Beskæring
Skærmlilje beskæres ikke, men soigneres for visne blade, når
de nye viser sig.
Formering
Man kan forsigtigt dele knoldene om foraret.
Miljø
Store eksemplarer af Skærmlilje er udprægede solitærplanter
i store potter eller baljer. Deres med tiden voldsomme størrelse kræver god
plads, men væksten er fantastisk dekorativ hele sommeren.
Agapanthus trives fint med andre blomster på sommerens
terrasse.
Skærmlilje kræver
særlige vilkår
Skærmlilje er en gammel kulturplante, som stammer fra
Kaplandet i Sydafrika, og siden 1694 har den været kendt i Europa. Plantens
hjemsted er Sydafrikas bjergsider, hvor den om sommeren ynder varme og sol og
om vinteren køligt og tørt vejr. Det betyder, at den i Danmarks
sensommermåneder skal stå udendørs, og om vinteren enten på et lyst, køligt og
tørt sted indendørs, eller nedgravet i haven på en beskyttet plads med et godt
vinterdække. Disse lidt krævende betingelser gør, at det ikke er en plante, man
så tit ser hos den almindelige planteelsker, men ofte hos samlere og helt
typisk stående i baljer, vaser og krukker i herregårdshaver og større
haveanlæg.
Smukkere med alderen
Det er alderen. der gør Skærmliljen til måske den mest
dekorative sæsonblomstrende plante vi
har. I planteskolerne købes Skærmliljen som en ganske spæd
plante, som sjældent blomstrer de første år. Men med tålmodighed vil man se
plantens knoldagtige jordstængel dele sig, og med årene får man den smukkeste
baljeplante med mange blomster. der sidder i skærme på lange skafter højt hævet
over de bændelsformede, grønne blade.
Overstråler andre
blomster
Højsæson for Skærmliljer er fra juli til slutningen af
august. I dette tidsrum vil den ene skærm af blå blomster efter den anden
springe ud, og planten vil overstråle alt blomstrende, der står i haven eller på
terrassen. Skærmlilje kræver meget plads og store beholdere på grund af den
voldsomme rodudvikling, som kan blive så kraftig, at selv store lerpotter
sprænges. Store eksemplarer dyrkes derfor bedst i træbaljer.
Årsrytme og pasning
Skærm lilje kræver ikke megen pasning eller "grønne
fingre", men derimod er det vigtigt, at den året igennem har de rigtige
omgivelser at gro og hvile sig i.
September-april
Efter afblomstring er Skærmlilje stadig dekorativ. Det er
ikke nødvendigt at skære frugtstanden af på et stort gammelt eksemplar, før den
flyttes til overvintringsstedet, men frugtstanden på unge planter fjernes en
måned efter af blomstringen.
I november flyttes Skærmliljen ind i et lyst rum. Bladene
bliver siddende og vil i vinterens løb visne. Lysmangel og overdreven fugtighed
om vinteren, er plantens værste fjende. Derfor skal overvintringsstedet være
tørt og køligt omkring 5 °C.
Et uopvarmet drivhus er ikke velegnet, da fugtigheden altid
er meget høj i vintermånederne. Det er faktisk bedre at lade planten stå
udenfor på en beskyttet plads med et godt vinterdække, eller grave planten ned
i jorden. I strenge vintre klarer Skærmlilje sig dog ikke udendørs. Står
planten køligt og tørt, skal der næsten ikke tilføres vand i vinterperioden og
gødning skal helt undgås.
April-september
I begyndelsen af april. eller tidligere hvis vinteren har
været mild, må vinterdækket tages fra planten i dagtimerne. Står planten
indendørs, kan man nu begynde at se nye blade. De visne blade fjernes. I
begyndelsen af juni kan planten flyttes udendørs på et beskyttet sted uden
direkte sol, for at afhærdes inden den flyttes til et sted med megen varme og
sol. Fra slutningen af juni begynder stilkene med blomsterknopperne at vokse.
Man begynder at vande så snar! bladene viser sig, i starten sparsomt, men efterhånden
mere. Der gives først gødning, når blomsterstilkene viser sig, og indtil de
første blomster åbner sig.
PLANTEDOKTOREN
Knoldene rådner, hvis planten har stået for fugtigt i vintermånederne eller
været udsat for stærk frost.
Skjoldlus og uldlus forekommer undertiden. Skjoldlusen ses som brune
forhøjninger, og uldlusen som hvide totter pa bladene. Lusene fjernes med en
pincet eller spidsen af en skarp kniv og bladene tørres derefter af med sprit.
Brune pletter på bladene kan være tegn på overvanding.