Logo

Skønhedsranke - Eccremocarpus scaber

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skønhedsranke - Eccremocarpus scaber

 

Skønhedsranke har noget sydlandsk over sig. Den minder en hel del om sine slægtninge fra varmere lande, Trompetblomsterne (Campsis) med de glødende trompetranker.

 

Skønhedsranke - Eccremocarpus scaber

De gule, næsten orange blomster er utroligt dekorative. De sætter ekstra glød på ethvert espalier i sommertiden.

 

INDKØBSTIPS

 

Man kan købe frø. Køb friske frø hvert år.

Livslængde: Flerårig plante fra Chile, som hos os næsten udelukkende dyrkes som enårig.

Sæson: Plantens blade er meget smukke og dekorative. Blomstringen kan starte allerede i juni, hvis man sår i marts. Normalt kommer blomsterne dog først hen i juli, og blomstringen fortsætter ind i september.

Sværhedsgrad: Ikke specielt svær at dyrke, men planten kræver pasning fra man har sået frøet.

 

KORTE RÅD

 

Størrelse og vækst

Skønhedsranke er egentlig en flerårig klatreplante. Den visner ned hvert år og overvintrer via rødderne. Hos os dyrkes den normalt som etårig sommerplante, fordi den har svært ved at klare vinteren. Rankerne bliver 2-2,5 meter lange, men under ideelle forhold kan de blive 3-4 meter.

Blomstring og duft

Blomstringen sker i juli-september. Hvis man sår i begyndelsen af marts, blomstrer planten allerede i juni. Blomsterne er skarlagenrøde, orange eller gule og rørformede.

De sidder i små klaser som vokser udfra bladvinklerne. De har ingen speciel duft.

Lys og temperatur

Skønhedsranke kan dyrkes på en varm og læfyldt altan eller terrasse ude eller på en luftig veranda under tag. Jo varmere sommer jo bedre.

Vanding og gødning

Spireplanter passes godt med vand og må aldrig tørre ud. Regelmæssig vanding og gødningsvanding ca. en gang om ugen i hele sæsonen.

Jord og omplantning

Frøene sås i spirejord eller sandblandet pottemuld. Småplanterne skal siden omplantes til større potter og bindes op ved en blomsterpind, før de udplantes.

Beskæring

Ingen.

Formering

Man kan købe frø og selv så i marts-april, til udplantning i begyndelsen af juni.

Miljø

Skønhedsranke passer på en altan, en terrasse eller en sommerveranda. Den krævet net, espalier eller udspændte tråde for at trække sig selv opad.

 

Skønhedsranke - Eccremocarpus scaber

Rankerne er altid spæde, glatte og nye, fordi planten visner ned hver vinter. Her ses tydeligt, hvordan blomsterne kommer.

 

 

Fakkelranke - en klatrende plante med sydlandsk glød

Fakkelranke er i slægt med de storblomstrede Trompetblomster (Campsis) som vi ofte møder på vore rejser sydpå. Fakkelranker er en klatrende plante. Dvs. den trækker sig selv opad i stedet for blot at slynge sig. Den er ikke så storblomstret som Trompetrankerne, men smuk og iøjnefaldende alligevel.

 

Dyrkes som etårig Egentlig er Skønhedsranke en flerårig plante, men vi dyrker den normalt som etårig sommerplante. På den ideelle vokseplads kan planten eventuelt overvintre ude. Men så må der god vinterdækning over roden.

 

En klatreplante til udendørs brug Skønhedsranke, som stammer fra Chile, trives på en varm og solrig plads udenfor om sommeren. I bedste fald kan den nå en højde på 3-4 meter, men normalt bliver den kun 2 meter høj. Med sine hæfter klamrer den sig fast til et espalier eller udspændte tråde og trækker sig opad.

 

Elegant bladmosaik og smukke blomster

Rankerne hos Fakkelranke visner ned om efteråret, selvom planten i princippet er flerårig. Det er kun roden som overvintrer. Det indebærer, at rankerne altid er spæde, glatte og lysegrønne. De får aldrig mulighed for at forveddes, som det er tilfældet med rankerne hos Kaprifolium og Klematis. Bladene sidder i dobbelte par og danner en smuk bladmosaik. Blomsterne er rørformede og ca. 2,5 cm lange og enten skarlagenrøde, orangefarvede eller gule. Blomsterne kommer sommer og høst.

 

Skønhedsranke - Eccremocarpus scaber

Det skulle i princippet være muligt selv at høste frø fra Skønhedsranke, når den sætter frøhuse efter blomstringen hen på høsten.

 

Dyrkning af Skønhedsranke

Så frøet indendørs i marts-april. Jo tidligere sået, jo tidligere blomstring om sommeren.

Frøet sås i såjord under glas eller plast. Luft regelmæssigt ud, så der ikke dannes kondens og senere skimmel på småplanterne.

 

Plant småplanterne om

Sår man tidligt, når planterne at vokse til, inden det er på tide at plante dem ud. For at de ikke skal stå for trangt, bør planterne plantes over i egne potter med en næringsrig pottemuld. Giv hver plante en blomsterpind som den i starten kan bindes op ved. På den måde forhindrer man planterne i at vikle sig ind i hinanden.

 

Skønhedsranke - Eccremocarpus scaber

 

Plant ud i begyndelsen af juni

Når forårets og forsommerens nattekulde er ovre, er det på tide at plante Skønhedsranke ud. Plant den i en rummelig blomsterkasse, en stor krukke eller balje på en varm, læfyldt og solrig altan. Planten skal have et espalier eller udspændte tråde at klatre op ad. Hjælp selv rankerne på vej i begyndelsen. Siden klarer de sig selv og behøver ikke bindes op. Giv regelmæssigt gødning med vandingsvandet, når væksten er godt igang.

 

PLANTEDOKTOREN

 

• Under forudsætning af at Skønhedsranke vokser på en varm læ plads, trives den i almindelighed godt og angribes sjældent af skadedyr og insekter.

 

Skønhedsranke - Eccremocarpus scaber

• I en bladluse-sommer kan planten angribes af lus. Det er normalt de unge skud i tilvæksts-områderne, toppene, som angribes af bladlus. Kontroller derfor ofte planten. Man behøver ikke vende hvert blad for at se efter lus. Når man ved, hvor man skal lede, finder man dem hurtigt. Spul dem bort med en kraftig vandstråle eller anvend et kemisk insektmiddel. Gentag behandlingen efter en uge.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.886 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her