Telegrafplanten er en morsom potteplante til stue og
vinterhave. Den skal helst stå sollyst, og den skal have det ret tørt. Den er
altid i bevægelse i sollys og vipper/signalerer takfast med sine sideblade.
Telegrafplanten vipper taktfast med bladene i sollys den
"telegraferer" og er nærmest en slags levende uro.
INDKØBSTIPS
Telegrafplantens blade skal være frisk mørkegrønne og
saftspændte uden synlige fejl.
Livslængde: Det betaler sig ikke at bevare planten i mere
end to år. Derefter må man opformere den ved frø eller stiklinger.
Sæson: Hele sommeren. Planten blomstrer i august-september,
men blomsterne er små og uanselige.
Sværhedsgrad: Velegnet til vinterhave. I stuen er den noget
vanskelig, da luftfugtigheden som regel er for lav, og man let kommer til at
overvande.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Telegrafplanten kan blive op mod en meter høj, men væksten
er spinkel.
Blomstring og duft
Planten blomstrer med små, uanselige gulligbrune
ærteblomster sidst på sommeren. De dufter meget svagt, sødligt.
Lys og temperatur
Telegrafplanten er en tropeplante, som tåler meget lys og
megen varme. Det er også kun i stærkt sollys, at den virkelig begynder at
"telegrafere" med sine småblade.
Vanding og gødning
Når frøplanterne er kommet i vækst, skal man passe på ikke
at overvande, da roden ellers let rådner. Planten sætter i øvrigt stor pris på
hyppige overbrusninger. Forår og sommer tilføres en svag gødningsopløsning med
vandingsvandet.
Jord og omplantning
Almindelig, tørveholdig pottejord eller sandblandet bladjord
er velegnet til Telegrafplanten. Frøformerede planter bør ompottes flere gange
i løbet af foråret.
Beskæring
Unødvendig.
Formering
Ved frø eller stiklinger, som man begge kan forsøge at vække
til live i februar.
Miljø
En spændende vinterhaveplante med usædvanlige
vippe-bevægelser med bladene i solskin.
Stiller man Telegrafplanten i skygge, klapper den bladene
ned. Sætter man den i sol, løfter den bladene og vipper med dem.
Telegrafplanten - signalerer
i sollys
Telegrafplanten stammer fra Indien, og den har fået sit
usædvanlige navn, fordi den "signalerer"
ved at vippe med bladene, ligesom man i slutningen af det
18. århundrede "telegraferede" ved hjælp af en optisk telegraf eller
semafor, bestående af en række høje master forsynet med arme, som kunne
anbringes i forskellige stillinger.
Telegrafplanten har trekoblede blade, og det midterste er
meget stort, mens de to sidestillede småblade er smalle og aflange, og det er
dem, der vipper livligt op og ned i stærkt solskin. Artsnavnet gyrans er i
øvrigt afledt af det latinske gyro, der betyder "dreje i ring", mens
Desmodium kommer af det græske desmos, som betyder lænke og hentyder til
plantens leddelte bælge.
En spændende
fornyelse
Telegrafplanten er især en spændende fornyelse til
vinterhaven, men den kan også trives fint i en almindelig vindueskarm. Blot
skal den altid stå et sted med megen sol, for at man kan få fornøjelse af den.
Den skal endda have det ret tørt. Hvis man overvander den, begynder rodnettet
hurtigt at rådne.
Kan blomstre og sætte
bælge
Når den trives godt, kan den blive omkring en meter høj, men
det er under alle omstændigheder en ret spinkel plante. Sidst på sommeren kan
Telegrafplanten godt finde på at blomstre, men de gulligbrune ærteblomster er
ikke særligt dekorative. De sidder i en opret, pyramideformet klase. Hvis de
bliver befrugtet, vil frøene i de leddelte bælge som regel spire ret let, når
man sår dem i februar det følgende år.
Nære slægtninge
Desmodium gyrans har en nær slægtning, som stammer fra
Canada, og derfor bærer navnet Desmodium canadense. Den er en staude eller
halvbusk, som godt kan trives udendørs hos os, blot den får lov til at vokse på
et tørt og solrigt sted op mod en sydmur. Det er en høj, slank plante med
trekoblede blade og oprette klaser af blårøde ærteblomster i juliaugust. Den er
nem at formere ved frø.
Lespedeza
stammer fra Østasien. Det er slanke buske og halvbuske med
smukke rosa eller hvide blomster og de kan udmærket ' trives på et lunt, tørt
og solrigt sted i haven. De formeres let ved frø.
Formering af
Telegrafplante
Telegrafplanten kan formeres både ved frø og ved stiklinger.
Skal man have rigtig glæde af planten, bør man så frøene
allerede i februar, gerne i et minidrivhus, som man kan stille i vindueskarmen
over en varm radiator. Frøene spirer nemlig bedst ved ret høj temperatur, helst
26-28 °C.
Når småplanterne har fået det andet blad par, skal de
ompottes i en pottejord, der ikke er alt for fugtig. Ofte må man omplante flere
gange, inden man eventuelt udplanter Telegrafplanten på fri jord i vinterhaven,
hvor den kan få rigeligt med lys.
Ikke køn om vinteren
Planten er sjældent så køn om vinteren, men vil man
stiklingeformere den, må man overvintre moderplanten varmt og ret tørt.
Herefter kan man tage topstiklinger af den sidst på vinteren eller meget
tidligt om foråret.
PLANTEDOKTOREN
• Overvanding er den hyppigste årsag til, at Telegrafplanten
trives dårligt, og ofte ender det med, at den går ud, fordi rod halsen rådner.
Vand mere sparsomt og sørg i stedet for at overbruse planten hyppigt, men så
tidligt på dagen, at den er tør, inden det bliver mørkt.
• Brune bladspidser skyldes enten for lav luftfugtighed,
eller at planten står for koldt. Det er jo en tropeplante, som let tåler 30--35
°C, men trives også ved 25 °C.
• Væksten går i stå om foråret. Planten skal omplantes i
frisk jord.
• Væksten går i stå om sommeren. Skal tilføres en svag
opløsning af flydende gødning med vandingsvandet.
