Veronica er en dejlig sensommer- og efterårsblomstrende
potteplante, der også egner sig til sen udplantning. Hybriderne er de mest
brugte nu om stunder, især sorterne med brogede blade.
Den mest almindelige blomsterfarve hos Veronica er lilla
eller cerise. Der findes dog også hvide eller rosa blomster.
INDKØBSTIPS
Veronica købes som blomstrende plante om efteråret.
Livslængde: Veronica kan sagtens overvintre, men ofte anvendes den som
sæsonblomst og kasseres efter afblomstringen.
Sæson: Aksærenpris blomstrer om sommeren, Buskærenpris om efteråret.
Sværhedsgrad: I reglen uden problemer.
Kaldes også: Buskærenpris.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
I sit hjemland, New Zealand, bliver Veronica en 1,5-2 meter
høj busk, men som stueplante bliver den sjældent mere end 30-40 cm.
Blomstring og duft
Veronica er sensommer- og efterårsblomstrende, og blomsterne
er meget holdbare. Ingen af dem har nogen særlig duft.
Lys og temperatur
Planterne bør stå lyst, og de trives bedst ved 16-18°C i
vækstperioden.
Veronica tåler ikke frost, men overvintrer bedst ved 4-8°C.
Vanding og gødning
Der vandes rigeligt og tilføres gødning forår og sommer. Om
vinteren vandes kun sparsomt.
Jord og omplantning
En veldrænet, næringsrig kompost er velegnet. Kun
overvintrende planter omplantes evt. om foråret.
Beskæring
Veronica skæres tilbage hvert forår.
Formering
Se nedenfor.
Miljø
Veronica er først og fremmest en rigtblomstrende stueplante,
men den kan også bruges om sommeren til at udfylde et hul i altankassen eller i
et bed i haven.
Veronica - herlige
småbuske, vi har krydset os frem til
Oprindelig var der en stor planteslægt, som bar navnet
Veronica. På dansk blev den kaldt for Ærenpris, og mange arter findes i den
danske natur. De er alle flerårige, urteagtige planter det vi i havesproget
kalder for stauder men desuden findes der en gruppe, som er småbuske med
træagtige grene, og de stammer alle fra New Zealand. Dem har man senere givet
slægtsnavnet Hebe. Både blandt de urteagtige og de buskagtige findes der arter,
der kan bruges som have- eller stueplanter, og desuden er der frembragt en lang
række sorter og krydsninger, hvoraf især de såkaldte Andersonii-hybrider er
fremragende sensommer- og efterårsblomstrende stueplanter, og de egner sig også
til sen udplantning. Det er dem, vi i dag kalder Veronica.
Både i stuen og ude Hebe andersonii er en række frodigt
blomstrende krydsninger mellem flere arter af buskagtige Hebe. De er ikke hårdføre
på friland om vinteren, men kan bruges både som stueplanter og udplantningsplanter.
Den mest almindelige har hvidbrogede, grønne blade og blåviolette blomster i
tætte blomsteraks for enden af grenene.
Veronica står smukt og længe i blomst i et køligt vindue.
Veronica på New Zealand. Planterne er også gode herhjemme til
sen udplantning i have og altankasse, hvor de kan blomstre til hen i november.
Formering
Veronica formerer man ved topstiklinger i marts-april, når
man alligevel skal skære buskene tilbage. Stiklingerne skal være 8-10 cm lange,
og man fjerner de nederste bladpar, før man stikker dem i fugtig stikkejord
eller tørvemuld. De danner hurtigt rødder ved 18-20°C, og når de har fået godt
fat, kan man sænke temperaturen til 16-18°C eller eventuelt sætte planterne ud
på altanen eller i haven, hvor de passes med vand og gødning. De blomstrer
allerede samme år i september.
Pasning resten af
året
Maj-juni
Stiklingerne bør nu have udviklet et godt rodnet, og alt
efter vejret kan man sidst i maj eller først i juni sætte både de nye og gamle
planter og frøplanterne udendørs på altanen eller i haven. Der vandes og
tilføres flydende gødning med vandingsvandet.
Juli-august
Får man midt på sommeren et hul i altankassen eller i et
havebed, kan det udmærket udfyldes med en eller flere Veronica. De passes
stadig med vand og gødning.
September-oktober
Omkring 1. september er Veronica stadig fyldt med
blomsterknopper, og man tager dem igen ind i stuen. Pottejorden holdes jævnt
fugtig, og man overbruser hver dag, men behøver ikke mere at tilføre gødning.
November-februar
Efter afblomstringen aftrapper man vandingen, og om vinteren
vandes kun sparsomt. Planterne bør stå lyst, men køligt, gerne ved 4-8°C. De
overvintrer dårligt ved stuetemperatur.
PLANTEDOKTOREN
Bladene lyse, væksten går i stå. Planten mangler gødning eller også står den
for koldt.
Brune bladspidser og bladrande. Luftfugtigheden for lav. Overbrus planten
hyppigere.
Bladfald skyldes ofte overvanding.
Spindemider. Rødt spind på undersiden af bladene. Vask miderne af i koldt vand.
Overbrus hyppigere.