Vidunderknold - Sauromatum uenosum

Vidunderknold er forbløffende. Man kan lægge den i en vindueskarm uden jord og vand og op skyder en fantastisk blomst. Bagefter kan knolden plantes og danne en grøn plante.

Vidunderknoldens særprægede blomsterkolbe er omgivet af en gult og vinrødt hylsterblad.

INDKØBSTIPS

— Vidunder knold kan af og til købes i forretningerne vinter og tidligt forår.

— Livslængde: Flere år, fordi planten selv danner en ny knold, når den gamle skrumper ind.

— Sæson: Blomsten kommer inde i det tidlige forår. De grønne blade kommer i løbet af sommeren.

— Sværhedsgrad: Ret nem.

— Kaldes også: Knolden sælges ofte fejlagtigt under det latinske navn Arum cornotum.

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

Vidunderknolden skyder i foråret en særpræget blomst uden at komme i berøring med vand eller jord. Derefter plantes den og bliver en spændende grøn plante med spættede stængler og store blade.

Blomstring og duft

Vidunderknoldens smalle blomsterkolbe er omgivet af et bagudbøjet hylsterblad, der er vinrødt med gule pletter. Et langt, smalt cylinderformet stykke i spidsen af kolben er goldt, d.v.s. ufrugtbart. Blomsten lugter ret gennemtrængende.

Lys og temperatur

Vidunderknolden trives bedst i skygge og lunhed. Knolden kan lægges, hvor man vil, blot ikke i direkte sol. Når knolden plantes efter blomstringen, kan den i det tidlige forår stå ret solrigt. Bliver det varmt, stilles den lunt i skygge.

Vanding og gødning

Knolden vandes slet ikke, mens den sætter blomst. Efter plantningen vandes, når jorden føles tør. Lidt flydende blomstergødning gives ved de første grønne blade og derefter nogle gange i sommerens løb.

Jord og omplantning

Knolden lægges i næringsrig potte muld efter blomstringen. Når nattefrosten har svedet de grønne dele, tages knolden op til overvintring.

Beskæring

Knolden afpudses for visne plantede le før vinterhvilen.

Formering

Den plantede knold danner selv en ny knold over den gamle.

Miljø

Efter blomstringen inde kan Vidunderknold blive en smuk grøn potteplante til en skyggefuld terrasse.

Efter blomstringen kan Vidunderknolden plantes og danne de flotteste grønne blade, der pynter på terrassen og i sommerhaven.

Vidunderknold har forbløffet i århundreder

Det er ikke bare os, som er blevet forbløffet over Vidunderknoldens vækstkraft. Knolden blev opdaget allerede i 1774 i Himalaya, og siden har den med mellemrum været populær.

Blomstrer uden jord og vand

Vi dyrker kun en enkelt art af Vidunderknolden, Sauromatum venosum, og den har en forholdsvis stor, ca. 15 cm bred knold. Det hænder, at man om vinteren og i det tidlige forår kan købe knolden. Så lægger man den i vindueskarmen eller på et bord, og inden der er gået et par uger, kommer blomsten til syne. Den ligner nærmest en opadsnoet slange, vinrød med gule pletter. Den smalle blomsterkolbe er omgivet af et fantastisk hylsterblad, der er indtil 30 cm langt, smalt tilspidset og bagudbøjet, når blomsten er "sprunget ud". Lugten er ikke for god, så ofte flytter man planten ud på det tidspunkt. Når knolden har blomstret, kan man plante den i stor potte med jord og stille den udenfor i foråret. I løbet af sommeren udvikles en meget dekorativ plante med plettede stængler og store flotte blade.

Firben-lignende

Vidunderknold stammer fra den dybe skygge i afrikanske og asiatiske regnskove. Navnet er afledt af det græske sauros, som betyder firben, fordi det lange smukke hylsterblad med de farvede pletter kan minde om et firben.

Årscyclus for Vidunderknold

Man køber normalt Vidunderknolden sidst på vinteren eller tidligt på foråret og lægger den til at blomstre i en vindueskarm. Efter ca. 14 dage begynder blomsten at komme. Når blomstringen er slut, planter man knolden 8-10 cm dybt i en stor potte med en næringsrig jord og stiller den udenfor sidst i april. Når vejret bliver varmt, og solen skinner meget, er det bedst at stille potten skyggefuldt, men lunt og i læ. I løbet af sommeren udvikles der en dekorativ plante med store fligede blade på oprette og spættede stængler.

Ny knold dannes i jorden

I løbet af vækstperioden skrumper den gamle knold ind, og en ny dannes efterhånden oven på den gamle. Rødderne trækker den nye knold nedad i samme dybde i jorden. Sådanne trækrødder kendes også fra andre knoldplanter, som f. eks. Krokus. Når nattefrosten næsten har gjort det af med blade og stængler, tager man knolden op og overvintrer den tørt og frostfrit. Til foråret kan den tages frem, og året går igen sin gang med blomstring og bladvækst.

PLANTEDOKTOREN

— Vidunderknold er ikke særlig modtagelig for sygdomme og skadedyr. Den visner ned hver vinter, og så forsvinder evt. sygdomme og skadedyr normalt.

— Knolden kan dog angribes af skimmelsvampe hvis den overvintres for fugtigt. Når den tages op, er det derfor en god ide at pudre med et svampemiddel eller dyppe løget i en opløsning, før det lægges til hvile.

— Den grønne plante, som kan fremkomme efter blomstringen, kan skades af for stærk sol, som giver svedne blade. Planten bør stå et skyggefuldt, men alligevel lunt sted.