Her er en lidt vanskelig, men spændende plante, som helt
tilbage fra istiden har tilpasset sig ganske få steder i Alperne, skønt den
egentlig stammer fra subtroperne, hvor den fortsat lever.
Wulfenia baldaccii vokser vildt som stenbedsplante i
Albanien, et eksempel på et stykke spændende plantehistorie.
INDKØBSTIPS
Planter er sjældent i handelen, men undertiden kan man købe Wulfenia som frø.
Livslængde: Wulfenia er flerårig.
Sæson: Forårs- eller sommerblomstrende.
Sværhedsgrad: Kræver omhyggelig pasning.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
De brede, grønne blade fremkommer i en roset fra rodstokken
med blomsterstænglen i midten. Højden er 15-30 cm.
Blomstring og duft
Arterne blomstrer i maj-juni eller juni-juli med violetblå
eller stålblå blomster i en ensidig klase. Blomsterstilken har ingen eller kun
små bitte grønne blade. Ingen duft.
Lys og temperatur
Wulfenia overvintrer bedst køligt, eventuelt udendørs under
vinterdække. Forår og sommer trives de ved stuetemperatur, og de må gerne stå
lyst, men ikke i direkte sol.
Vanding og gødning
Forår og sommer skal pottejorden hele tiden være fugtig, og
man tilfører en svag gødningsopløsning en gang om ugen. Efterår og vinter
vandes sparsomt og gødes ikke.
Når man vander, skal man passe på kun at vande langs pottens
rand: så det øverste af rodstokken ikke bliver våd.
Jord og omplantning
I løbet af det første år efter udsåning af frø, prikles og
omplantes småplanterne et par gange. Større planter omplantes i frisk jord
hvert forår. Jorden skal være porøs og humusrig.
Gerne en blanding af kompost, bladjord, tørvemel, barkmuld
og sand. En dyb potte er mest velegnet, og der skal være et drænlag af
potteskår i bunden.
Beskæring
Hvis man ikke vil dyrke frø, fjerner man blomsterstilken
straks efter afblomstringen. De visne blade fjernes om efteråret.
Formering
Se nedenfor.
Miljø
Wulfenia tåler ikke stærk sol og egner sig derfor bedst i et
øst-eller nordvendt vindue, i en sammenplantning inde i stuen eller i bunden af
vinterhaven.
Wulfenia-hybrider kan med lidt forsigtighed dyrkes ude, men
klarer sig hos os bedst inde.
Wulfenia - en
spændende plantehistorie
Det sker, at botanikerne finder en plante på et sted, hvor
den ikke rigtigt "hører til". I alpelandet Kärnten har man således på
et meget begrænset område fundet en planteart, Wulfenia carinthiaca, den kärntiske
Wulfenia, som ikke findes andre steder på jorden, men heller ikke rigtigt hører
til i alpeklimaet. Senere har man i Albanien fundet en slægtning til den,
Wulfenia baldaccii, som heller ikke rigtigt passer til omgivelserne. Deres
nærmeste familie finder man i subtropisk klima, i Tyrkiet og i skovbunden på
Himalayas sydskråninger.
Det er næsten sikkert, at de europæiske Wulfeni a-arter også
oprindelig har været subtropiske planter, og i tertiærtiden har alpeklimaet
passet den Senere kom de mange istider, men Wulfenia overlevede mirakuløst, og
i dag har den tilpasset sig forholdene i Kärnten, men den breder sig ikke.
Vi kan godt dyrke den
Hos os kan man med lidt held og omhu dyrke Wulfenia som
stenbedsplanter på lun og veldrænet jord, men det er sikrere at holde dem
indendørs.
Der findes flere arter og en enkelt krydsning, men de kan
være vanskelige at fremskaffe, både som planter og frø.
Alle Wulfenia-arterne har 15-30 cm lange, ret brede, tandede
og ofte bugtede grønne blade, der fremkommer i en roset direkte fra det øverste
af rodstokken.
Wulfenia orientalis fra Tyrkiet regnes af mange for den
smukkeste art.
Blomsterstænglerne har kun bittesmå blade, og blomsterne
fremkommer øverst i en ensidig klase. Wulfenia amherstiana fra Himalaya bliver
omkring 20 cm høj. Får en klase af 7-8 mm lange maskeblomster i juni-juli.
Wulfenia baldaccii fra Albanien, 15 cm høj, sparsomt med violetblå blomster i
maj-juni. Wulfenia carinthiaca fra Alperne, 30 cm høj, ret rigtblomstrende med
lyslilla blomster i maj-juni. Wulfenia orientalis fra Tyrkiet, den smukkeste
art med mange 2-3 cm lange, stålblå blomster i maj-juni, men også vanskelig.
Wulfenia suendermannii, en krydsning mellem de to europæiske
arter. Sund og kraftig og nemmere i kultur end arterne.
Formering
Har man først fået en plante i god vækst, kan den formeres
ved deling, men i første omgang vil man have besvær nok med at fremskaffe frø
til formering.
Er det lykkedes, bør man så det straks i en steril, let
fugtig såjord med let dækning. Man kan så i et mini drivhus eller i en potte
med en glasplade over. Husk at vende pladen hver dag, så der ikke falder dråber
af kondensvand ned på frøspirerne. I minidrivhuset skal man også aftørre låget
hver dag, for samtidig får småplanterne tilført frisk luft, hvad der er meget
vigtigt.
Livskraftige prikles
Når planterne er 3-4 cm kan man prikle dem i potter eller
skåle, men man må være forberedt på, at der sker en naturlig udsortering, så
kun de mest livskraftige planter bliver tilbage. Dem udplanter man til sidst på
voksestedet, der enten kan være på bunden af en vinterhave eller et øst- eller
nordvendt vindue.
Eventuelt kan man også tage chancen og plante dem ud i et
stenbed med halvskygge.
PLANTEDOKTOREN
Wulfenia kan være noget krævende i kultur, men når de trives godt, er de også
sunde. Det er meget vigtigt, at man behandler rodstokken rigtigt. I
vækstperioden skal der være rigeligt med vand ved rodnettet, men der skal være
tørt på det sted, hvorfra blade og blomsterstængler fremkommer. Når man vander,
skal man derfor vande langs potteranden og lade vandet sive langsomt ned
herfra. Om vinteren skal der vandes meget sparsomt. Desuden skal planten stå lyst,
men aldrig i direkte sol.