Bajonetplanten kan alle klare. Desuden er planten næsten
smuk. Store eksemplarer med mange blade kan blive imponerende frodige. Af og
til får de blomster med den dejligste konvalduft.
Her er nogle ualmindelig flotte og lange blomsterstængler på
en blomstrende Sansevieria. Blomsterne ser ikke ud af så meget, men de dufter
stærkt.
INDKØBSTIPS
Bajonetplanten er en af vore mest almindelige potteplanter.
Alligevel ses den sjældent hos blomsterhandleren og da oftest som en lille
stikling. Det er næsten lettere at få et blad eller en delt plante af bekendte.
Livslængde: Bajonetplanten kan blive meget gammel.
Sæson: Året rundt.
Sværhedsgrad: Der er faktisk aldrig problemer med
bajonetplanten.
Kaldes også: Svigermors Skarpe Tunge.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Bajonetplantens lange, stive blade vokser op fra kraftige,
krybende rodstokke. Ude i naturen kan bladene nå en højde af 1½ meter, men
dyrket i potte bliver de sjældent over 1 meter.
Blomstring og duft
Bajonetplanten er hvad vi normalt betragter som en grøn
plante, men den kan blomstre i foråret eller om sommeren med en blomsterstilk
med små grønhvide blomster med en stærk konvalduft.
Lys og temperatur
Bajonetplanten trives i både syd- og nordvinduet og alle
varianter der imellem, Bladenes farve bliver dog smukkest hvis planten ikke
udsættes for alt for stærk sollys.
Vanding og gødning
I den lyse årstid vander man fra tid til anden og lader
jorden tørre godt mellem hver vanding, Planten klarer en kortere tørkeperiode.
Om vinteren vandes mere sparsomt. Imellem forår og sommer tilsættes en lille
sjat gødning til vandet.
Jord og omplantning Bajonetplanten
trives i almindelig pottejord, Jorden må gerne være sandblandet. Omplantning
skal kun ske. når planten ser ud til at vantrives, I almindelighed kan den lide
at stå trangt i potten. så der kan gå flere år mellem omplantningerne.
Beskæring
Ingen beskæring
Formering
Bajonetplanten formeres via deling eller bladstiklinger.
Bajonetplanten med gule bånd får dog ensfarvede blade, hvis de stiklingeformeres.
Miljø
Bajonetplanten passer i de fleste miljøer, Den kan blive
meget smuk, hvis den står solitært på en god plads, hvor den kan vokse sig tæt
og frodig. I andre sammenhænge kan plantens lidt strenge karakter blødes op af
planter med en helt anden vækstmåde fx Hedera, Husfred eller Asperagus.
Bajonetplanten har
stil
Svigermors Skarpe Tunge, kaldes bajonetplanten også lidt
ondskabsfuldt. Men det er faktisk en rigtig rar svigermor. Jo flere
"tunger" planten får, jo smukkere bliver den.
Planter med kun to-tre tunger er måske ikke så ophidsende,
men når planten trives og det gør den let får den hurtigt nye blade.
Når bladene står rigtig tæt i potten, som Bajonetplanten
allerbedst kan lide det, er planten stilig og næsten smuk.
En sukkulent fra
Vestafrika
Der findes mere end 70 arter af Sansevieria. De fleste hører
hjemme i Afrika.
Fordi planten er en sukkulent, en saftplante, tåler den at
blive glemt et stykke tid, og derfor kan man rejse fra den uden først at skulle
arrangere vandpasning. Planten er også nem at gøre tilpas, når det gælder lys
og skygge. Og den trives fint med almindelige hjems stuetemperatur og tørre
luft.
Dejlige duftende
blomster
I ly af sine grønne "tunger" kan Bajonetplanten af
og til overraske med en fin og besynderlig blomsterstand med hvidgrønne
blomster. Mange gange kan det hænde, at man slet ikke har lagt mærke til, at
der er dannet blomster, før vellugten fylder stuen.
Tidligere regnede man planten for hørende til
Lilje-familien, og man mente, at Bajonetplanten var i familie med Liljekonval,
netop på grund af duften.
I dag regnes planten til Agaveplanterne, Agavacea, men
blomsten har stadig sin fine "konvalduft"
Bajonetplante er let
at formere
Ikke nok med at Bajonetplanten hører til vore nemmeste
stueplanter, den er også meget nem at formere. Dels kan Bajonetplanten deles,
dels kan man tage bladstiklinger. Det sidste gælder dog ikke den gulrandede
Bajonetplante. Sætter man bladstiklinger af den, bliver småplanterne helt
grønne uden den gule kant. Den gulrandede formeres derfor udelukkende ved
deling.
Deling
En stor Bajanetplante viser tegn på at den trænger til en ny
potte, når den nærmest klatrer ud over pottekanten, eller når rødderne sprænger
den alt for trange potte. Så er det tid at dele den og få flere eksemplarer. I
princippet kan man lave lige så mange planter, som der findes blade på planten.
Men de enkelte planter bliver smukkest hvis man beholder i det mindste 3-5
blade på hver. Hver delt plante bør have rodstok med smårødder og disse planter
pottes blot i almindelig pottemuld.
Bladstiklinger
Når man tager bladstiklinger er det nok med et enkelt langt
blad. Dette blad deler man i flere stykker. Hver del sættes derefter i
sandblandet spagnumjord. Pas på at den kant, som kommer nedad, også vendte ned
på planten. Stil stiklingepotten i god varme. Når der er dannet småplanter ved
bladstiklingens basis, sættes de over i deres egen potte i almindelig
pottejord.
PLANTEDOKTOREN
• Bajonetplante er en meget robust plante som sjældent
angribes af sygdomme eller skadedyr.
• Råd på rødder og rodhals er et usvigeligt tegn på, at
planten er vandet for meget. Rødderne tåler ikke at stå i våd jord konstant.
Har råddenskaben spredt sig i rodsystemet er der ikke andet at gøre end at
smide planten ud. Er bladene fortsat saftspændte og friske, kan man skære et
eller flere af og anvende dem som bladstiklinger, så man får nye
Bajonetplanter.