Måneskin - Scindapsus pictus

Måneskin ligner meget den betydeligt mere kendt Guldranke. Før havde begge planter samme navn, Scindapsus, nu er det kun Måneskin, som stadig bærer navnet. Begge er herlige klatreplanter.

Scindapsus pictus vokser her på mosklædte stokke, som danner fæste og giver fugtighed til luftrødderne.

INDKØBSTIPS

Livslængde: Mangeårig potteplante.

Sæson: Hele året.

Sværhedsgrad: Et letdyrket plante, som er nem at gøre til flere. Den største risiko for Måneskin er at den vandes ihjel i den mørke årstid. Kan man beherske sin vanding, er planten nem at dyrke.

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

Måneskin er en klatrende bladplante. Rankerne kan med tiden blive nogle meter lange. Bladene er nærmest slankt hjerteformede, dybgrønne med sølvfarvede pletter og af og til en sølvfarvet kant langs bladkanten. Luftrødder dannes på rankerne ved bladfæstet.

Blomstring og duft

Måneskin har man for de elegante blades skyld. Blomstrer ikke i "fangenskab".

Lys og temperatur

Placer planten lyst, men ikke i bagende sol. Selv en halvskygget plads passer godt. Måneskin trives godt i stuetemperatur, men kræver høj luftfugtighed. Om vinteren må temperaturen ikke komme under 15 °C.

Vanding og gødning

I årets lyse del vander man rigeligt og regelmæssigt. I den mørke tid vandes meget forsigtigt. Gødningsvanding regelmæssigt en gang om ugen fra forår til hen i august. Derefter blot et par gange i halv dosis.

Jord og omplantning

God spagnumjord og rigeligt dræn i bunden. Plant om hvert forår.

Beskæring

For lange ranker kan klippes af.

Formering

Planten er meget let at formere med stiklinger. Hvert stammestykke med et par blade bliver hurtigt til en stikling.

Miljø

Måneskin passer fint i en lun stue. Den kan klæde en lys væg, hvor den kan vokse på et espalier. En mosklædt stok bliver også et smukt underlag og støtte for ranken. Stokken bliver med tiden helt gemt under sølvrankens fine blade.

Her hænger Måneskin I midten af et vindue sømmen med andre brogede bladplanter, nemlig Ficus Hawaii og Hypoestes.

Måneskin - en plante med festdekoration

Måneskin er på mange måder en slags dobbeltgænger til Guldranken. Den sidste har pletter og striber med en gylden tone, mens Måneskins pletter er sølvagtigt eller måneskinsagtigt lyse, som navnet antyder.

Tidligere havde planterne samme navn Scindapsus, men for en del år siden opdagede man, når Guldranken en sjælden gang brød i blomst, at den slet ikke var en plante som kunne henføres til Scindapsus-slægten, men den skulle i stedet være en Epipremnum. Men planterne er dog stadig ganske lig hinanden.

En plante fra troperne

Måneskin hører hjemme i tropiske egne af Sydøstasien. Den er altså en plante, som kræver både varme og fugt. I naturlig tilstand klatrer planten op ad træstammer. Den fæstner sine ranker ved barken ved hjælp af små luftrødder, som vokser ud fra bladfæsterne.

Trives i fuldt lys og halvskygge

Måneskin får det godt af en lys placering, dog ikke i brændende sol, men den tåler også en halvskygget plads. De små luftrødder ved bladfæstet får planten til at slå rod i jord, som rankerne befinder sig i nærheden af. Man kan, hvis man vil have en rigtig tæt og frodig plante i en stor potte, lede nogle ranker ned mod jorden igen, så de får et ordentligt fæste. Meget hurtigt trænger rødderne ned i jorden og nye skud vokser frem. Sådan en plante kan blive meget dekorativ på en piedestal eller en anden høj placering.

PLANTEDOKTOREN

• Måneskin er en ret robust plante. I alt for tør stueluft vantrives den dog og angribes let af spindemider. Spind er svært at få bugt med. Et meget tidligt angreb lønner det sig at bekæmpe, evt. ved sprøjtning med et kemisk middel men ved større angreb må man hellere smide planten ud, før den får smittet alle de øvrige planter i hjemmet.

• Står Måneskin alt for køligt om vinteren gulner og visner bladene. Flyt den til et varmere sted. Temperaturen må ikke synke under 15 °C.

Stor glæde af Måneskin året rundt

Måneskin er en plante som ikke ser forskellig ud efter årstiderne. Den er altid præsentabel, og man skal ikke vente sig nogen blomstring.

Vand rigeligt om sommeren

I den lyse årstid skal man vande Måneskin regelmæssigt. Står planten ved et espalier eller slynger rankerne sig opad en væg, så planten ikke kan flyttes ind i rummet, bør man bruge en blomsterspray med en fint fordelt vandstråle. Glem ikke at gødningsvande. Man begynder gødningen tidligt om foråret og fortsætter en gang om ugen ind i august. Efter dette gøder man blot nogle enkelte gange med halv styrke. Sådan en gødningsvanding skal højst foretages 2-3 gange i vinterhalvåret.

Sparsom vanding om vinteren

Måneskin er en plante, det er let at vande ihjel i den mørke årstid. Man må være meget forsigtig med vandingen. Vand grundigt med lange mellemrum, så jorden virkelig når at tørre mellem vandingerne.

Sølvkantet variant

Scindapsus pictus 'Argyraeus' har noget mindre blade. De har tydelige sølvpletter og en tynd sølvkant rundt om bladene. Den er meget dekorativ, men kræver en noget varmere placering end Måneskin.

Mosklædt stok som støtte

Har man ikke en god plads at lade Måneskin klatre op ved væggen, kan man skaffe sig en mosklædt stok at lade den sno sig omkring. Sådanne stokke kan købes i havecentre og velassorterede frøforretninger. I begyndelsen fæstner man plantens ranker på passende steder, senere hjælper plantens egne klatrerødder til at holde rankerne på plads. Allerbedst bliver det, hvis man kan holde mossen fugtig konstant. Det giver netop den luftfugtighed, som en tropisk plante behøver.