Callisia er dejlige planter til ampler og vindueskarm. De er
hurtigt voksende og nemme at passe - virkelig nogle af de planter som gør
vinduer og stuer frodige.
Callisia elegans har taglagte blade med hvide striber og
purpur underside. Det er en elegant og smuk plante, der kan få hvide blomster.
INDKØBSTIPS
Se efter at planten ikke er angrebet af skadedyr eller har
"sorte ben" på det nederste af stænglen.
Man kan godt købe en lille plante, for Callisia vokser
forbavsende hurtigt.
Livslængde: Mange år, hvis man jævnligt fornyr den med
stiklinger.
Sæson: Hele året.
Sværhedsgrad: Ret nem.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Callisia anvendes mest som hængeplante og rankerne bliver
let 30-40 cm lange. Væksten er frodig, kraftig og hurtig.
Blomstring og duft
Små, hvide blomster hos Callisia fragrans med violduft.
Lys og temperatur
Callisia trives godt i en almindelig stuetemperatur. Den
foretrækker en lys vokseplads uden direkte sol.
Vanding og gødning
Om sommeren vandes der jævnt og gødes med mellemrum med en
svag gødningsopløsning. Pas på med overvanding.
Jord og omplantning
Det er lettere at lave en smuk plante ved hjælp af nye
stiklinger end ved omplantning. Man kan anvende en sandblandet jord.
Beskæring
Uskønne ranker, der er angrebet af sygdomme eller skadedyr,
fjernes straks.
Formering
Callisia formeres ved stiklinger. Se nedenfor.
Miljø
Vil man have en vindueskarm til at virke grøn og frodig,
skal man bruge mange hængeplanter, og det samme gælder for en vinterhave.
Samtidig er hængeplanter som Callisia i høj grad med til at forbedre
luftfugtigheden både for planter og mennesker.
Ligesom de to Callisala er den nært beslægtede Aploleia
multiflora ved at komme frem i forretningerne. Det er en hurtig voksende
hængeplante med skinnende grønne blade.
Callisia - den
frodigste hængeplante
Planteslægten Callisia, der stammer fra Mexico er nært
beslægtet med den populære stueplante, Tradescantia, som på dansk kaldes for
Blomsterjøde eller Vandrende Jøde på grund af sine lange, vandrende udløbere.
To arter dyrkes
Vi dyrker to arter af Callisia, den ene, Callisia elegans,
minder særdeles meget om Blomsterjøde. Det er en udpræget hængende eller
krybende plante med runde stængler, som let bliver 30-40 cm lange. Bladene, der
er aflange og tilspidsede, sidder enkeltvis på stænglerne, men når flere
stængler hænger ned ved siden af hinanden, kan der dannes et tæt og frodigt
tæppe af de olivengrønne, hvidstribede blade, der er smukt purpurfarvede på
undersiden.
Planten får en sjælden gang hvide blomster, men de er små og
ubetydelige.
Viol-duftende
Den anden dyrkede art er Callisia fragrans, og fragrans
betyder duftende. Dette navn bærer planten med rette, for selvom blomsterne
også hos denne art er små og hvide, så har de en meget fin duft af violer. Den
duftende Callisia er betydelig mere opret i væksten og egner sig derfor lige så
godt til en vindueskarm, som til at komme i hængepotte. Den får store, grønne
blade i rosetter for ende stænglerne.
Andre arter
Foruden de to dyrkede arter af Callisia er også den nært
beslægtede Aploleia multiflora ved at komme frem igen, og har tidligere været
dyrket her i landet under navnet Callisia martensiana eller Callisia repens,
den krybende Callisia.
Formering af Callisia
er nemt
Callisia formeres let ved stiklinger, og man kan bruge både
topstiklinger og stængelstiklinger. De skal være omkring 6-8 cm lange og man
kan stikke dem hele året, men det går lettest om
foråret.
Fjern bladene på det nederste stykke og stik dem et par cm
ned i fugtig jord. Potten eller kassen stilles varmt og lyst, men ikke i
direkte sol, og den overtrækkes med plastikfolie eller dækkes med en glasplade,
idet man sørger for lidt ventilation ved hjælp af et par små ventilationshuller
i folien.
Pas på råd
Den største fare, som truer stiklingerne, er rodbrand eller rodhalsråd.
Sygdommen bliver fremkaldt af svampe, og man forebygger den ved at bruge frisk,
sygdomsfri jord eller ved at koge jorden, før man sætter stiklinger i den.
Stik 8-10 sammen
Laver man stiklingerne direkte i en hængepotte, som planten
skal vokse videre i, skal man sætte 8-10 planter i samme potte. Så får man
hurtigere en smuk og fyldig plante.
PLANTEDOKTOREN
Callisisa er gennemgående en sund plante, hvis man anbringer
den lyst men ikke i skarp sol, og kun vander når jorden er tørret næsten ud.
• Bladlus. Af og til kan planterne dog blive angrebet af
bladlus, som især sætter pris på de helt nye skud. Man kan forsøge at pensle de
angrebne steder med sæbespåner, der er pisket op i lunkent vand. Lykkes det
ikke, må man sprøjte med et pyrethrum-middel.
• Topskudmider er vanskelige at få øje på, da de er næsten
helt gennemsigtige, men bliver de nye skud brune og misdannede, er der risiko
for, at et angreb er igang. Man afklipper de angrebne skud. Standser det ikke
angrebet, må man spøjte med malathion.
• Overvanding. Får planten brune bladspidser skyldes det
overvanding.