Logo

Rechsteineria - Rechsteineria

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rechsteineria - Rechsteineria

 

Rechsteineria har smukke, røde blomsterklokker og lådne blade. Den kan dyrkes fra frø og danner siden knolde, der kan dyrkes år efter år. Den blomstrer om sommeren og hviler om vinteren.

 

Rechsteineria - Rechsteineria

De lyserøde blomster hos R. macropoda er meget smukke.

 

INDKØBSTIPS

Frø findes i forretningerne tidligt om foråret. Blomsterfærdige eksemplarer forhandles om sommeren.

Planten er noget udsat for modeluner. Nogle år findes den overalt, andre år må man lede efter den.

 

Livslængde: Kan blive en mangeårig ven i vindueskarmen, hvis man overholder knoldens livsrytme.

 

Sæson: Sommertiden.

 

Sværhedsgrad: En potteplante man let får til at trives.

 

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

Rechsteineria er en 20-30 cm høj opretvoksende plante. Bladene er lådne og 10-15 cm lange. Blomsterne er lak- eller kardinalrøde, 6 cm lange og sidder på korte stilke i en ring omkring stilken.

Blomstring og duft Blomsterne kommer om sommeren. På frøplanter 7-8 måneder efter såning. Nye knopper vokser frem efter hinanden, så blomstringen varer længe. Blomsterne dufter ikke. Der findes også hvide blomster, men de er ikke særlig almindelige.

Lys og temperatur

Rechsteineria trives bedst i en temperatur omkring 25 °C i vækstperioden. I hviletiden er almindelig stuetemperatur fint. Planten vil have høj lysintensitet, men ikke direkte sol, fra knolden drives til planten visner.

Vanding og gødning

Vand med lunkent vand. 1 knivspids citronsyre til 1 ltr. vand neutraliserer kalk, så den ikke påvirker planten. Vand grundigt med mellemrum så jorden kan tørre mellem hver vanding. Gød kun efter forskrifterne i vækstperioden.

Jord og omplantning

Jorden skal være porøs almindelig pottemuld. Man kan iblande 25 % sand og 25% spagnum. Knolden hviler i den gamle jord. Om foråret tager man den op og dyrker den i fugtig spagnum. Når skuddene er 5 cm lange plantes knolden med overfladen lige over jorden.

Beskæring

Ingen.

Formering

Kan ske på flere måder. Se nedenfor.

Miljø

Rechsteineria står godt i vindueskarmen i sommertiden. Den er meget smuk og kravene om luftfugtighed er lette at honorere.

 

Rechsteineria har kardinalrøde blomster

 

Rechsteineria - Rechsteineria

R. cardinalis har grønne blade og røde blomster.

 

Rechsteineria er en meget smuk og desuden ret nem stueplante at dyrke, når blot man kender til de små specialkrav planten stiller til det omgivende klima. Den hører til familien af Gloxiniaplanter og er i nær slægt med mange fine potteplanter til vindueskarmen. Den stammer fra Brasilien og har blomster af en farve som de katolske kardinalers dragter. Der findes også en hvid form, men den er meget sjælden.

 

Tropisk knoldplante

Rechsteineria har en knold, som kan oplagre vand og næring. I knolden overvintrer vækstanlæg i den del af året, hvor planten ikke gror. Hos os er det den mørke årstid. Når lyset kommer igen, skyder planten frem.

 

Rechsteineria - Rechsteineria

R. Canescens har grå lodne blade, der fremhæver e røde blomster, som man kan se, er på vej.

 

Tropiske klimakrav

Rechsteneria vil have høj lysintensitet uden stærk sol. Den vil have kalkfattigt vand, og det ordner man let ved hjælp af citronsyre. En teskefuld i en spand vand eller en knivspids i en liter vand neutraliserer kalken. Desuden skal luftfugtigheden være ret høj, uden at man doucher de lådne blade. Det tåler de nemlig ikke.

 

Giv luftfugtighed

Der findes elektriske luftfugtere til at fylde vand på. De forhøjer luftfugtigheden væsentligt i et rum. De er ret dyre, men er gode for både planter og mennesker. Man kan også dyrke Rechsteineria efter den dybe tallerkens metode. En variant af metoden går ud på at skaffe en rummelig skjuler. I bunden lægger man sand eller lecakugler og fylder dette reservoir op, uden at vandet når pottens bund. Vandet damper op omkring bladene, og man fylder nyt på med mellemrum.

 

Arter

Der findes omkring 75 forskellige arter af Rechsteineria. Men det er et fåtal, som kan fås i handelen og som dyrkes. Rechsteineria leucotricha stammer fra de sydlige dele af Brasilien. Knolden kan blomstre uden jord, hvis man lægger den i vidueskarmen. Planten kaldes for brasiliansk Edelweiss, fordi hele planten er dækket med små, grå hår. På ca. 30 cm lange stængler vokser 3-4 blade frem. I bladsamlingerne kommer efterhånden en hel buket blomster, hvis knopper også er helt grå.

Blomsterne bliver 5-6 cm lange og er klart røde.

 

Formering af Rechsteineria

Rechstaineria kan formeres på mange måder. Frø kan på traditionel måde sås tidligt om foråret. Blomstringen indtræffer allerede det første år. Dannes der en knold i jorden, skal også småplanterne hvile.

En stor, ældre knold kan deles. Begynd med at dyrke den liggende på fugtig spagnum. Så begynder skuddene nemlig at vise sig, og man skal sørge for at få mindst et skud med på hver knolddel.

Man kan også tage stiklinger senere på sæsonen. De skæres med en lille bid af knolden. Den lille knoldbid med stiklingen plantes i fugtig pottemuld og stiklingen støttes med en blomsterpind. En plastpose med ventilationshuller over potten giver tilpas luftfugtighed og ventilation.

 

Rechsteineria - Rechsteineria

Årsrytmen

I februar renser man knolden og sætter dem på ren og fugtig spagnumjord. Når skuddene er 5 cm høje, plantes de over i pottemuld. Knoldens overdel skal være lige over jordoverfladen. Efterhånden øges vandingen og man begynder at gøde et par måneder efter plantningen. I slutningen af august mindsker man gødningen og vandingen gradvist. Planten skal langsomt vænnes til vinterhvilen. I oktober må planten visne helt ned og stilles til hvile i stuetemperatur.

 

PLANTEDOKTOREN

Når luftfugtigheden omkring bladene er den rette, er Rechsteineria en modstandsdygtig plante.

— Edderkoppemider kan blive en trussel. Et tydeligt tegn på angreb er deformerede blade. Edderkoppemider er mikroskopiske edderkopper, der lever inde i bladene. Et angreb spredes af andre dyr, f. eks. bladlus, når de suger plante saft. De mindre dyr kan ikke lide plantesaften hos alle planter. Derfor bryder angreb kun ud hos visse planter. Bekæmpelse i det hjemlige miljø er umulig. Isoler først planten, hvis De har mistanke om angreb. Spreder det sig mere, må man smide planten ud, inden den smitter andre planter.

 

Rechsteineria - Rechsteineria

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 5.092 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her