Babiana er smukke knoldplanter, der normalt blomstrer i
foråret. Man kan dog også få dem til at blomstre sidst på sommeren ved at lægge
dem senere. De er ret sjældne.
.
Babiana pygmaea er ikke ret stor. Blomsterne er hvidgule med
brunligt svælg.
INDKØBSTIPS
Det er ikke altid så let at skaffe knoldene, men finder man
dem, bør man købe dem. Se dog efter, at der ikke er sorte hvileknolde af skimmelsvampe
under hylsterbladene.
Livslængde: De gamle knolde går efterhånden tilbage, men
ofte danner de nye småknolde, som man kan kultivere.
Sæson: Normalt blomstrer Babiana om foråret, men ved forårslægning
kan den blomstre om efteråret.
Sværhedsgrad: Som Freesia og Gladiolus.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Babiana er en sydafrikansk knoldplante med 20 cm høje,
sværdformede grønne blade og 20-30 cm høje blomsterstilke, der undertiden er
forgrenede.
Blomstring og duft
Normalt blomstrer Babiana om foråret, men ved at lægge
knoldene i marts, kan man få dem til at blomstre om efteråret. Blomsterne
sidder 10-20 sammen på stive stilke, og knopperne udfolder sig efterhånden en
eller to ad gangen. De har ingen duft.
Lys og temperatur
I vækstsæsonen skal Babiana have meget lys, men den trives
bedst ved cirka 20°C.
Vanding og gødning
Efter at knolden e er lagt i oktober, vandes der uhyre
sparsomt, men fra januar-februar vandes der rigeligt, og der gødes med flydende
plantegødning. Når bladene visner sidst på sommeren, vandes der igen sparsomt,
og efterhånden ophører man helt med at vande.
Jord og omplantning
En velegnet pottejord er 2 dele steril kompost, 1 del
sphagnum og 1 del sand. Man planter normalt knoldene i oktober, og det er
vigtigt at huske potteskår i bunden af potten.
Beskæring
Ingen.
Formering
Ved sideknolde og frø.
Miljø
Babiana er en sjælden, men farverig knoldplante, der er lige
så nem at dyrke som Freesia og Gladiolus. Den kan bruges mellem andre
stueplanter i vindueskarmen i en vinterhave eller i en lun krog på altan eller
terrasse.
Babiana rubro canea har stærkt farvede violette blomster.
Blomsterne udfolder sig en eller to ad gangen.
Babiana - afrikanske
planter, som kan dyrkes i vores stuer
Babiana er knoldplanter af Irisfamilien. De findes
vildtvoksende i det sydvestlige Sydafrika og på øen Socotra, der ligger lige
syd for Den arabiske Halvø. Man kender godt 30 arter af Babiana, men det er
næsten udelukkende hybrider af arten Babiana stricta, man dyrker. Blomsterne,
der kommer på 20-30 cm høje, stive blomsterstilke, har seks kronblade, hvoraf
de tre yderste hos Babiana stricta er hvide, mens de tre inderste er smukt
ultramarin blå. Hos en anden art, som en sjælden gang forekommer i kultur,
Babiana rubrocanea, er blomsterne dybblå med rød midte. Der kommer ofte 10-20
blomster på hver stilk. Undertiden er blomsterstilkene forgrenede.
Tåler ingen frost
Hos os kan Babiana kun dyrkes indendørs, da den ikke tåler
frost. Normalt lægger man knoldene i oktober, hvorpå de blomstrer sent på
foråret.
Spiselige knolde
Knoldene er lysebrune og omgivet af en netagtig hinde. De
ligner store Krokusknolde. Navnet Babiana har de fået efter babianus, der
betyder bavian. Disse aber anser nemlig knoldene for en lækkerbisken og graver dem
gerne op for at æde dem. De grønne blade er smalle og sværdformede som
Gladiolusblade, men bliver ikke mere end 20 cm høje. Hos nogle arter og
hybrider er de stærkt behårede.
Babiana er ikke almindelig, men kan man have held til at
fremskaffe nogle knolde, vil man få stor glæde af de mange blomster i festlige
farver, der afløser hinanden over en lang periode.
Babiana-blomsternes farver kan variere fra hvidt, gulligt,
rosa og violet til næsten rødbrunt.
Dyrkningsanvisning
for Babiana
Normalt lægger man knoldene i potter i oktober, gerne 5-6
stykker i en 10 cm potte. Jorden skal være porøs og veldrænet pottejord i en
kvalitet, der er varmebehandlet, så den ikke indeholder levende skadedyr og
sygdomskim. Der skal være potteskår eller Leca-dræn i bunden.
Jorden må i begyndelsen ikke være for fugtig, og man skal
vande meget sparsomt, indtil bladene begynder at vokse for alvor i
januar-februar. Så giver man mere vand, og efterhånden også flydende gødning.
Det fortsætter man med i blomstringstiden og hele sommeren, men når bladene
visner, vander man igen sparsomt eller ophører helt, indtil pottejorden er tør
og bladene visnet helt ned. Så tager man knoldene op, renser dem af og
opbevarer dem tørt og køligt, indtil man lægger dem igen i oktober.
Vil man have Babiana til at blomstre om efteråret i stedet
for om foråret, kan man opbevare knoldene tørt og køligt, men frostfrit
vinteren over og først lægge dem i marts-april. Under hele vækstperioden skal
Babiana stå så lyst som muligt, men ikke alt for varmt.
Formering
Babiana danner i reglen villigt småknolde, som man kan tage
op sammen med de store om efteråret, og man kan udmærket plante dem igen i
samme potte som de store, blomsterdygtige knolde. De vil efterhånden vokse sig
større og kraftigere, mens de gamle knolde i reglen går tilbage. Det varer dog
3-4 år, før de nye knolde er blomsterdygtige. Babiana kan også formeres ved
frø, der sås umiddelbart efter høsten. Herefter må man i reglen vente 4-5 år på
blomsterne.
PLANTEDOKTOREN
De alvorligste sygdomme, som kan angribe Babiana, er
svampesygdomme, som man populært kalder skimmel. Svampesporerne findes overalt,
og de spirer, når vækstbetingelserne passer dem. De kræver fugtighed og varme,
og man skal især passe på, når man opbevarer knoldene i hvileperioden. De skal
ligge tørt og køligt, men frostfrit. Når planterne er i vækst, skal man også
kun vande og overbruse dem tidligt på dagen, så de er tørre, inden mørket
falder på. Dette gælder iøvrigt alle stueplanter. Bekæmpes ved sprøjtning af
bladene og nedsænkning af knoldene i svampebekæmpelsesmiddel.
