Dipteracanthus blomstrer i den mørke tid af året, hvor vi
allermest trænger til det men det er ikke nemme planter. De kræver
specielbehandling for at leve godt.
Dipteracanthus devorsiana har hvidlilla rørblomster og lyse
bladribber og -nerver.
INDKØBSTIPS
Undertiden kan man købe "Ruellia" -frø hos
frøhandleren og det viser sig ofte at være Dipteracanthus undertiden endda
flere arter. Se formering under Ruellia.
Livslængde: Flerårig, men bør af og til fornys ved
stiklinger.
Sæson: Efterårs- og vinterblomstrende.
Sværhedsgrad: Kræver varme og høj luftfugtighed.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Frodige lave eller krybende planter, der kan forgrene sig noget, hvis man
kniber dem tilbage under opvæksten.
Blomstring og duft
Dipteracanthus får røde, rosa eller hvide blomster med
violette tegninger. De blomstrer om efteråret og om vinteren.
Lys og temperatur
Planterne må gerne stå lyst, men ikke i stærk sol.
Temperaturen skal altid være høj aldrig under 20°C.
Vanding og gødning
Man må aldrig overvande, men det er vigtigt, at
luftfugtigheden er høj, så hyppige overbrusninger gør nytte. Man tilfører
gødning i vækstperioden forår og sommer. Efter afblomstringen vandes sparsomt.
Jord og omplantning
Jorden bør være veldrænet og næringsrig. En sandblandet
kompost er velegnet, og der bør være potteskår forneden. Man omplanter om
foråret.
Beskæring
Unge planter knibes tilbage, så de forgrener sig. Ældre,
ranglede planter kasseres, men kan anvendes som stiklingemateriale.
Formering
Ved stiklinger. Se nedenfor.
Miljø
Dipteracanthus er ikke egnet som almindelig stueplante, men
i en vinterhave eller et varmhus, hvor temperaturen er høj og luftfugtigheden
stor, er den et frodigt, spændende og ikke helt almindeligt bekendtskab.
Dipteracanthus hed
tidligere Ruellia
Planteslægten Ruellia er nu opdelt i to, og de planter, som
har bevaret slægtsnavnet, er beskrevet i artikel om Ruellia. Det er
busklignende planter. Den anden gren af slægten, som har fået navnet
Dipteracanthus, omfatter flere arter, som alle er lave og ofte noget krybende.
De stammer fra de tropiske og subtropiske dele af Amerika,
og her vokser de på bunden af den fugtigvarme regnskov, hvor der ikke kommer
meget lys. I en almindelig vindueskarm får de det derfor hurtigt for tørt, og
bladene kan ligefrem få brandsår af stærk sol.
Ikke held alene
For at dyrke Dipteracanthus med held, må man helst have
vinterhavelignende forhold eller et varmhus, hvor planterne vil trives udmærket
som bundplanter i en varm og fugtig atmosfære. De er så sjældne, særprægede og
smukke, at de nok er værd at tage med i plantesortimentet, hvis ellers de rette
betingelser er til stede. Ikke alene har de frodigt mørkegrønne blade med
eksotiske lyse tegninger langs ribberne, men de blomstrer sidst på efteråret og
om vinteren, hvor man har mest brug for glødende tropiske farver. Dem finder
man for eksempel i Dipieracanthus makoyanus med de flotte, karminrøde blomster,
der ganske vist ikke holder så længe,
Ranglede planter
fornys ved stiklinger
Dipteracanthus-arterne har det med at blive ranglede i
væksten og derfor ikke særligt kønne, når de bliver nogle år gamle. Heldigvis
er det ret let at stiklingeformere dem, så man igen kan få pæne, tætte planter,
og det gør man bedst i marts-april. Stikkejorden skal være let og vel drænet,
men den bør samtidig være næringsrig, så en god, sandblandet kompost er
velegnet. Man bør sørge for, at den er steril, enten ved at købe steriliseret
jord eller ved selv at opvarme den, så man dræber alle svampe, bakterier og
skadedyr.
Formering over
radiatoren
Man stiller potterne på undervarme f.eks. over en radiator
eller på et opvarmet badeværelsesgulv og sætter gerne 3-5 stiklinger i hver
potte, så man hurtigere får en tæt vækst. Stiklingerne skal være 10 cm lange,
og man fjerner det nederste par blade, før man stikker stænglerne 3-4 cm ned i
jorden. Derefter trækker man en plasticpose med ventilationshuller over hver
potte, så luftfugtigheden bliver høj, uden at der dannes kondensvand på
indersiden af posen.
Når planterne er kommet godt i vækst, fjerner man posen, og
midt på sommeren kan man knibe planterne tilbage, så de forgrener sig bedre.
PLANTEDOKTOREN
Gulbrune pletter på bladene. Planten står formentlig i så stærk sollys, at den
er blevet solskoldet. Dipteracanthus tåler ikke stærkt sollys.
Brune bladspidser. Kuldeskade, ofte på grund af træk. Diptaracanthus kræver en
høj luftfugtighed, men alligevel må man sørge for et vist luftskifte på
voksestedet. Men pas på, at det ikke sker i form af træk.
Spindemider. Angreb af spindemider tyder på, at planten står for tørt. Vask
miderne af med koldt sæbevand og sørg for højere luftfugtighed.
Rodbrand. Betegnelse for flere svampesygdomme, som især angriber stiklinger og
unge planter. Brug kun steril stikkejord.