Vinglans - Pseuderanthemum atropurpureum

Vinglans kan være utrolig flot, men den hører ikke til de nemmeste planter, især ikke, hvis den skal stå i tør luft. Har man blødt vand og kan give den rette luftfugtighed, kan den dog dyrkes.

Pseuderanthemum reticulatum har grønne blade med gule nerver. De små hvide blomster har violet midte.

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

Vinglans er en buskagtig bladplante, der kan blive op mod en meter høj.

Blomstring og duft

Vinglans blomstrer ikke hos os, men nogle af de øvrige arter kan blomstre.

Lys og temperatur

Planten tåler ikke skarp sommersol, men temperaturen må gerne være 22-25°C.

Vanding og gødning

Pottejorden skal altid være fugtig, og der overbruses hyppigt i vækstperioden forår og sommer. Man må kun bruge lunkent, afkalket vand. Om vinteren vandes sparsomt. Der gødes med flydende gødning forår og sommer, men ikke om vinteren.

Jord og omplantning

Almindelig pottejord er velegnet, men til stiklinger blandes den op med sphagnum og sand.

Man kan omplante tidligt om foråret, når planten begynder at skyde efter tilbageskæringen.

Beskæring

Vinglans skæres kraftigt tilbage sidst i februar, og de afskårne kviste kan bruges som stiklinger.

Formering

Ved stiklinger. Se nedenfor.

Miljø

Med sine smukke, bronzerøde blade er Vinglans en meget dekorativ plante i sammenplantning med

andre grønbladede arter, og den er ligeledes meget velegnet i bunden af en vinterhave.

INDKØBSTIPS

Når man køber Vinglans, skal den være frisk og struttende med blanke blade. Er den først blevet

lidt trist at se på, får man den sjældent flot igen.

Livslængde: Bør fornyes ved stiklinger hvert år.

Sæson: Smukkest i den lyse tid.

Sværhedsgrad: Kræver ret meget pasning.

Der er lidt lyse kanter på bladene på denne Pesuderanthemum. Det virker meget fint mod de bourgognefarvede blade.

Vinglans flot, men ikke helt nem

Vinglans stammer fra Indonesien og Bagindien, hvor den vokser som bundvegetation i de tropiske regnskoves fugtige, varme luft. Det er en smuk og særpræget bladplante med en buskagtig vækst, og den kan være vældig flot, når den står hos blomsterhandleren med sine store, blanke, bronzerøde blade, der ofte har dekorative, mørkegrønne pletter.

Brug den evt. som engangsplante Desværre trives den bedre i gartnerens væksthus end i den tørre luft hjemme i stuen. Ofte sker det, at den i løbet af nogle få måneder kommer til at se trist og kedelig ud, og så kasserer man den. Hvis man sammenligner med en buket afskårne blomster, er det måske heller ikke så slemt. Man har glæde af den en rimelig tid, og Vinglans er virkelig en meget flot og dekorativ plante, som lyser op i et blomstervindue og sætter et eksotisk præg på en vinterhave.

Pseuderanthemums intensive farver overvælder næsten. Sådan bliver den, når den vandes med kalkfattigt vand og får god luftfugtighed.

Vand med afkalket vand

Vil man have planten til at holde, må man overbruse meget hyppigt og hele tiden sørge for, at pottejorden er tilpas fugtig. Man skal altid bruge afkalket vand, så der ikke kommer kalkpletter på bladene, og både overbrusning og vanding skal være lunkent aldrig koldt. Vinglans må gerne stå varmt, men bag glas tåler den ikke fuld sommersol. Kulde og især kold træk tåler planten slet ikke, og når vinteren nærmer sig, og lyset begynder at svinde, nedtrapper man samtidig vandingen.

Vinteren er hård ved den

Det kan ikke undgås, at de gamle planter kommer til at se lidt triste ud i løbet af vinteren, men så skærer man dem meget kraftigt tilbage i februar, og det afskårne bruger man som stiklinger til nye planter. Moderplanten skyder gerne igen hen på foråret, og de stiklingeformerede planter får lige så smukke, blanke blade som gartnerens.

Formering af Vinglans

Har man overvintret en Vinglans-plante med sparsom vanding til sidst i februar, bør man nu skære den hårdt tilbage og bruge de afskårne kviste som stiklinger. Man bør kun bruge topstiklinger, og de skal være 8-10 cm lange. Man dypper det nederste stykke i hormonpudder, ryster det overflødige af og planter stiklingen i en let fugtig blanding af sphagnum, pottejord og sand. Potterne henstilles i skygge på undervarme. Stikkejorden må gerne være omkring 25°C. Så sker roddannelsen hurtigt.

Når stiklingerne har fået fat, kan de omplantes i større potter med en mere næringsrig jord, som dog stadig må være rig på sphagnum.

Småplanterne skal passes med vand og flydende gødning, og når de er kommet i god vækst, beskærer man dem, så de forgrener sig smukt.

PLANTEDOKTOREN

— Bladene hænger og falder af. Planten står for koldt. Pas især på kold træk. Vinglans er desuden meget sart overfor gaslugt i stuen.

— De nye blade bliver små. Planten mangler næring.

— Bladene får tørre rande. Planten står for tørt. Overbrus meget hyppigt.

— Grå pletter på bladene. Råd ved rodhalsen. Planten er angrebet af svamp. Vinglans skal overbruses hyppigt, men må ikke overvandes. Overbrus heller ikke for sent på dagen, så bladene ikke når at tørre, før mørket falder på.