Dværgazalea ser man mest i blomstringstiden april-maj, og da
er den slet ikke til at overse, bedårende som den er. Den er ikke helt nem, men
kan ved god pasning blive mange år.
Dværgazalea yndig og forårsblomstrende
Dværgazalea hører til én af de størst dyrkede slægter,
Rhododendron. Denne slægt er mangfoldig, og der findes arter lige fra
stedsegrønne til løvfældende og fra ganske små dværgbuske til høje træer. Den
største udbredelse findes i Vestkina og Himalaya. Omkring 500 arter bliver
kultiveret og dyrket som prydplanter, og desuden findes der et kæmpesortiment
af hybrider. Et har de alle tilfælles, de hader kalk i jorden, og kun få af dem
tåler direkte sol. De trives bedst i halvskygge med en relativ høj
luftfugtighed.
Det har været nødvendigt at inddele de mange arter i serier
og sektioner, for at kunne kende dem fra hinanden. Dværgazalea hører til den
serie, der er karakteriseret ved små buske med tiltrykt stive hår på skud og
med blade, der ikke er samlet i spidsen af grenene.
Dyrkes både inde og ude
Ligesom Stue azalea dyrkes Dværgazalea inde i potter og
flyttes ud på friland om sommeren.
Dværgazalea er mere hårdfør og kan vokse ude under beskyttede
forhold, når den dækkes om vinteren. Planten er sværere at få i blomst uden for
den normale blomstringstid i april-maj, og af samme grund ser man den sjældent
på man den sjældent på andre årstider i forretningerne, hvor den sælges, når
planten er 25 til 40 cm høj. Den kan blive større og er som fuldvoksen omkring
100 cm høj. Blomsternes sarte pastelfarver varierer fra lyserød og rødlig til
violet.
Dværgazalea året
rundt
Forår
I april-maj blomstrer Dværgazalea. I denne periode er det
vigtigt, at planten får tilstrækkeligt med vand og luftfugtighed. Vandet skal
være kalkfrit, og opsamlet regnvand er bedst.
Dværgazalea kan vokse lyst, men tåler ikke så godt den
direkte sol, da bladene let tørrer ud. Brus bladene over hver dag med kalkfrit
lunkent vand.
Sommer
Efter afblomstring i juni flyttes planten på friland på et
lyst sted med læ. Potten, der skal have et godt dræn, graves ned i jorden til
potteranden. Planterne passes med vand, og der gødes 2 til 4 gange med svovlsur
ammoniak eller med Rhododendron-gødning.
I juli-august skæres stiklinger til formering. Stiklingerne
danner rod efter ca. 20 dage ved 20-25°C, og i denne periode skal de stå i dyb
skygge og med høj luftfugtighed.
Efterår
I august-september flyttes planterne ind fra haven. Hvis
rødderne er vokset igennem pottejorden, skal planterne pottes om. Inden sænkes
de i en time i lunkent vand. Jorden, der skal være en blanding af grov
tørvemuld, fyrrenål ej ord og grus, må ikke trykkes for hårdt omkring rødderne,
men skal være let gennemtrængelig for luft og vand.
Vinter
Efter indflytning og ompotning skal planterne overvintre på
et lyst, køligt sted ved 8 til 10°C, indtil de i februar-marts begynder at
udvikle knopper. Igennem vinteren vandes regelmæssigt. Efter knopudviklingen
stilles planterne ved 15-18°C, og der vandes rigeligere.
PLANTEDOKTOREN
De unge blade får visne rande og farves gule. Det skyldes i
reglen forkerte vækstforhold og herved opstået jernmangel. Sørg for den rigtige
jordblanding. Se kortet med Rhododendron.
Bladene bliver plettede. Når planten ikke står i læ og i
relativ høj luftfugtighed, kan de let udsættes for angreb af svampe. Sørg for
en vokseplads i læ og overbrus planterne i tørt sommervejr.