Måneskin ligner meget den betydeligt mere kendt Guldranke.
Før havde begge planter samme navn, Scindapsus, nu er det kun Måneskin, som
stadig bærer navnet. Begge er herlige klatreplanter.
Scindapsus pictus vokser her på mosklædte stokke, som danner
fæste og giver fugtighed til luftrødderne.
INDKØBSTIPS
Livslængde: Mangeårig potteplante.
Sæson: Hele året.
Sværhedsgrad: Et letdyrket plante, som er nem at gøre til flere.
Den største risiko for Måneskin er at den vandes ihjel i den mørke årstid. Kan
man beherske sin vanding, er planten nem at dyrke.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Måneskin er en klatrende bladplante. Rankerne kan med tiden
blive nogle meter lange. Bladene er nærmest slankt hjerteformede, dybgrønne med
sølvfarvede pletter og af og til en sølvfarvet kant langs bladkanten.
Luftrødder dannes på rankerne ved bladfæstet.
Blomstring og duft
Måneskin har man for de elegante blades skyld. Blomstrer
ikke i "fangenskab".
Lys og temperatur
Placer planten lyst, men ikke i bagende sol. Selv en
halvskygget plads passer godt. Måneskin trives godt i stuetemperatur, men
kræver høj luftfugtighed. Om vinteren må temperaturen ikke komme under 15 °C.
Vanding og gødning
I årets lyse del vander man rigeligt og regelmæssigt. I den
mørke tid vandes meget forsigtigt. Gødningsvanding regelmæssigt en gang om ugen
fra forår til hen i august. Derefter blot et par gange i halv dosis.
Jord og omplantning
God spagnumjord og rigeligt dræn i bunden. Plant om hvert
forår.
Beskæring
For lange ranker kan klippes af.
Formering
Planten er meget let at formere med stiklinger. Hvert
stammestykke med et par blade bliver hurtigt til en stikling.
Miljø
Måneskin passer fint i en lun stue. Den kan klæde en lys
væg, hvor den kan vokse på et espalier. En mosklædt stok bliver også et smukt
underlag og støtte for ranken. Stokken bliver med tiden helt gemt under
sølvrankens fine blade.
Her hænger Måneskin I midten af et vindue sømmen med andre
brogede bladplanter, nemlig Ficus Hawaii og Hypoestes.
Måneskin - en plante
med festdekoration
Måneskin er på mange måder en slags dobbeltgænger til
Guldranken. Den sidste har pletter og striber med en gylden tone, mens
Måneskins pletter er sølvagtigt eller måneskinsagtigt lyse, som navnet antyder.
Tidligere havde planterne samme navn Scindapsus, men for en
del år siden opdagede man, når Guldranken en sjælden gang brød i blomst, at den
slet ikke var en plante som kunne henføres til Scindapsus-slægten, men den
skulle i stedet være en Epipremnum. Men planterne er dog stadig ganske lig
hinanden.
En plante fra
troperne
Måneskin hører hjemme i tropiske egne af Sydøstasien. Den er
altså en plante, som kræver både varme og fugt. I naturlig tilstand klatrer
planten op ad træstammer. Den fæstner sine ranker ved barken ved hjælp af små
luftrødder, som vokser ud fra bladfæsterne.
Trives i fuldt lys og
halvskygge
Måneskin får det godt af en lys placering, dog ikke i
brændende sol, men den tåler også en halvskygget plads. De små luftrødder ved
bladfæstet får planten til at slå rod i jord, som rankerne befinder sig i nærheden
af. Man kan, hvis man vil have en rigtig tæt og frodig plante i en stor potte,
lede nogle ranker ned mod jorden igen, så de får et ordentligt fæste. Meget
hurtigt trænger rødderne ned i jorden og nye skud vokser frem. Sådan en plante
kan blive meget dekorativ på en piedestal eller en anden høj placering.
PLANTEDOKTOREN
• Måneskin er en ret robust plante. I alt for tør stueluft
vantrives den dog og angribes let af spindemider. Spind er svært at få bugt
med. Et meget tidligt angreb lønner det sig at bekæmpe, evt. ved sprøjtning med
et kemisk middel men ved større angreb må man hellere smide planten ud, før den
får smittet alle de øvrige planter i hjemmet.
• Står Måneskin alt for køligt om vinteren gulner og visner
bladene. Flyt den til et varmere sted. Temperaturen må ikke synke under 15 °C.
Stor glæde af
Måneskin året rundt
Måneskin er en plante som ikke ser forskellig ud efter
årstiderne. Den er altid præsentabel, og man skal ikke vente sig nogen
blomstring.
Vand rigeligt om
sommeren
I den lyse årstid skal man vande Måneskin regelmæssigt. Står
planten ved et espalier eller slynger rankerne sig opad en væg, så planten ikke
kan flyttes ind i rummet, bør man bruge en blomsterspray med en fint fordelt
vandstråle. Glem ikke at gødningsvande. Man begynder gødningen tidligt om
foråret og fortsætter en gang om ugen ind i august. Efter dette gøder man blot
nogle enkelte gange med halv styrke. Sådan en gødningsvanding skal højst
foretages 2-3 gange i vinterhalvåret.
Sparsom vanding om
vinteren
Måneskin er en plante, det er let at vande ihjel i den mørke
årstid. Man må være meget forsigtig med vandingen. Vand grundigt med lange
mellemrum, så jorden virkelig når at tørre mellem vandingerne.
Sølvkantet variant
Scindapsus pictus 'Argyraeus' har noget mindre blade. De har
tydelige sølvpletter og en tynd sølvkant rundt om bladene. Den er meget dekorativ,
men kræver en noget varmere placering end Måneskin.
Mosklædt stok som
støtte
Har man ikke en god plads at lade Måneskin klatre op ved
væggen, kan man skaffe sig en mosklædt stok at lade den sno sig omkring.
Sådanne stokke kan købes i havecentre og velassorterede frøforretninger. I
begyndelsen fæstner man plantens ranker på passende steder, senere hjælper
plantens egne klatrerødder til at holde rankerne på plads. Allerbedst bliver
det, hvis man kan holde mossen fugtig konstant. Det giver netop den
luftfugtighed, som en tropisk plante behøver.