Aralievedbend er en krydsning mellem Vedbend og Stuearalie.
Den har begge planters bedste egenskaber og er både smuk og yderst robust til
lys-vanskelige stuer og forskellige indeklimaer.
Aralievedbend kan blomstre, selvom det er sjældent.
Blomsterne er sterile, fordi planten er en slægtskrydsning.
INDKØBSTIPS
Køb planten tidligt forår og vælg en med flere skud, for at
få en fyldig plante ud af det.
Livslængde: Planten kan blive meget gammel, men ofte noget
ranglet af lange stueophold.
Sæson: Hele året.
Sværhedsgrad: Hører til de letdyrkelige, og der er sjældent
problemer.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Aralievedbend er ikke særlig villig til at forgrene sig og
vokser i smalle søjler, hvor bladene vender mod lyset. Ønskes en mere fyldig
plante, plantes flere planter i hver potte.
Blomstring og duft
Blomster forekommer meget sjældent, og som slægtskrydsning
er den steril: sætter ikke frø.
Lys og temperatur
Planten har stor tilpasningsevne og trives selv under svage
lysforhold, men får den plads i sydvinduet, kan den vokse sig meget stor. Når
den er tilpasset en plads, bør den ikke flyttes. Tåler temperatur helt ned til
frysepunktet, dersom bladene er modne, hvorfor den er velegnet til entreer og
indgangspartier.
Vanding og gødning
Næringsmangel kan let opdages ved bladfald forneden. Derfor
må den i væksttiden have regelmæssig gødning. Vandingen bør i efterårstiden
begrænses, så væksten standses i vintertiden for så igen at give regelmæssig
vanding fra marts.
Jord og omplantning
Når planterne vokser sig store, er det svært at forsyne dem
med vand nok i jorden, hvorfor der omplantes i april hvert eller hvert andet
år.
Beskæring
Det er let at forme Aralievedbend ved beskæring, men
desværre varer det relativt længe, inden det nye sideskud bryder frem. Februar
er den bedste tid for beskæring, så skuddene netop kommer i den lyse tid.
Formering
Det er let at formere ved stiklinger. Topskuddet giver
hurtigt en pæn plante, men hele stænglen kan parteres med 2-3 blade og
benyttes. Der stikkes i småpotter i sphagnumjord, og hver plante anbringes i en
plastpose, til rødderne er dannet.
Miljø
Aralievedbend er særlig velegnet til lokaler med lave eller
vekslende temperaturer f.eks. entreer eller som "plantegardiner"
eller espalier.
Aralievedbend - smukt
grøn og yderst holdbar
Længe før der var talt om gensplejsning, i året 1911,
formåede en fransk gartner, Lize i byen Nantes, at kombinere to gode
stueplanters egenskaber ved krydsning, nemlig Vedbend og Stuearalie. Den nye
plante fik hans navn, og for at markere at det er en "splejsning"
mellem to arter, sætter botanikerne et kryds foran navnet. At det er en god
stueplante, er vel at forvente, når begge forældre hører til de bedste, vi har.
Denne plante, der altså ikke findes noget sted i naturen, er
skabt til at være en dekorativ bladplante til stue og vinterhave. Dens stamme
er sej og bøjelig, og de tykke, hårdføre blade er egnede til at tåle stuens
ublide ørkenklima. Væksten er kraftig, men ved beskæring kan den formes efter
den plads, den får tildelt, og dens lyskrav er beskedent.
Klarer både kulde og
varme
Fra Vedbend har den fået evnen til at klare temperaturer
helt ned til frysepunktet og fra Stuearalien evnen til at døje stuevarmen.
Bladene vil under deres dannelse få netop de egenskaber, som passer til
forholdene, og derfor er det ikke klogt at flytte planten, når den har
etableret sig. I stærkt lys får den hårde, tykke blade, i svagt lys derimod
tynde, der kan klare svage lysforhold.
Lange skudranker
Bladene dannes tæt op ad stænglen, som kan blive et par
meter høj uden sideskud. Placeres den ved en lysbeskinnet væg, vil dens blade
danne en halvsøjle, og den egner sig udmærket til espaliering.
Dyrkning af Aralievedbend
Planten er letdyrkelig, men for at få en pæn vækstform må
den have en egnet plads. l store vinduer kan en plante anbringes i begge sider
til at dække karmen. Ved placering inde i stuen bør bladenes overside kunne
ses. Et fladt espalier kan beklædes og blive en grøn flade ved at plante flere
planter i beholderen.
Vedbend på stamme Vedbends nære slægtsskab med Aralievedbend
gør, at det er muligt at pode f.eks. en småbladet Vedbend på den tykke stamme.
Toppen skæres af i passende højde, og der indsættes 2-3 pæne Vedbendskud, der i
forvejen er kileformet tildannet. De indsættes i lodrette spalter, og man
binder omkring med bomuldsgarn. En plastpost bindes om, indtil væksten er
sikret. Der vil dannes et graciøst lille hængetræ, som gerne må sættes ud om
sommeren.
PLANTEDOKTOREN
• Da plantens blade er længelevende, sker det, at
skadedyrene finder et godt levested på under-siderne. Værst er spindemider, de små, edderkoppelignende
dyr, der skjuler sig i de dunede undersider, og jo varmere og tørrere planten
står, desto hurtigere formerer de sig. Skjoldlus
og uldlus var tidligere almindelige,
men da de næsten er udryddet i gartnerierne ses de nu sjældent.
Skudspidsmider er
små, mikroskopiske mider, der skjuler sig i den lådne skudspids og kan bevirke,
at toppen helt forkrøbles. Spindemiderne kan, så længe planten er lille,
bekæmpes ved at gnide bladundersiderne med en klud fugtet med et insektmiddel.
Større planter må ud, hvor man kan spule bladundersiderne med stærkt trykvand
fra en slange. Behandlingen må gentages flere gange for at få bugt med dyrene.
Skudspidsmiden kan ikke sprøjtes væk. Man må brutalt skære toppen 10 cm ned og
så håbe på, at sideskuddet, der kommer, er midefrit.
Da Aralievedbend er en billig plante, er det nok oftest en
bedre udvej at skifte planten ud med en ny frisk i stedet for at købe dyre
kemikalier, der ofte virker usikkert mod de to mider.
• Bladfald
forneden på planten skyldes oftest næringsmangel eller for stort saltindhold i
urtepotten. Gennemskyl potteklumpen med 1-2 liter hvergangsgødning ved at
stille den ud i vasken og gød så regelmæssigt mindst en gang om ugen.