Palmegræs er en hurtigt voksende græsplante med plisserede
blade på korte stængler, der bøjer sig graciøst. Den bliver hurtigt stor og er
meget dekorativ.
Palmegræssens blade er flot plisserede. Med tiden bliver
planten både omfangsrig og høj. Den er dekorativ som en palme og nem at holde
smuk.
INDKØBSTIPS
Livslængde: Setaria er en flerårig græs. Den kan sætte frø
på store planter og frøene kan man så. På den måde kan man blive ved at have
friske Palmegræs i mange år.
Sæson: Palmegræs har sæson hele året og de toplignende
blomsterstande kan komme når som helst på året.
Sværhedsgrad: En meget nem plante, når man husker, at den
skal vandes regelmæssigt og have megen næring.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Palmegræs er en hurtigt voksende græsplante der hurtigt
bliver op mod et par meter høj.
Blomstring og duft
Palmegræs kan danne en toplignende blomsterstand, der minder
lidt om hirse. Den dufter ikke. Bagefter kommer der frø, som kan sås.
Lys og temperatur
Palmegræs kan lide en temperatur mellem 15 og 20 °C. hele
året. Om sommeren kan den stå udenfor på terrasse eller altan. Indendørs bør
den beskyttes lidt mod bagende middagssol om sommeren.
Vanding og gødning
Palmegræs er en grådig plante, som skal gødes godt og vandes
regelmæssigt. Om vinteren gives dog kun svag gødning eller slet ingen, hvis
planten står ret mørkt.
Jord og omplantning
Almindelig pottemuld opblandet med 1/3 grus er godt. Given
rigelig stor potte, så jorden ikke så hurtigt bliver udpint.
Beskæring
Palmegræs beskæres ikke, men visne blade skæres af ved basis
og tørre frøstande fjernes.
Formering
Man kan så egne frø fra Palmegræs eller købe frø som spirer
hurtigt og vokser til.
Miljø
Palmegræs er meget dekorativ overalt på lyse steder uden
direkte sol. Med tiden bliver planten op mod to meter høj og er derfor
anvendelig i større rum, hvor dens friskgrønne blade giver et frodigt islæt.
Palmegræssen er ualmindelig dekorativ i et lyst vindue. Om
sommeren kan den fint stå ude.
Palmegræs - flot og
hurtigt voksende
Palmegræs hører til græsfamilien, men ligner som navnet
siger, mere en lidt usædvanlig palme. Den stammer fra tropisk Asien og er nært
beslægtet med Hirse. Der findes en del forskellige Setaria, nogle af dem
enårige og velegnede til havebrug under vore forhold. Palmegræs er dog flerårig
og mest velegnet til indendørs brug. Det er en nem stueplante, som kan tåle at
stå ude om sommeren på terrassen. Men den er ikke vinterhårdfør og skal derfor
ind, når det bliver køligt hen mod høst.
"Plisserede"
blade
Palmegræs er en grådig plante, som med vand, næring og lys
hurtigt bliver stor i stuen. Den har ret brede. friskgrønne blade, der ser ud
nærmest som om de var plisserede. Efterhånden danner den mange grene og kan
blive op til to meter høj. Der kan endda dannes toplignende blomsterstande med
efterfølgende frøsætning. De ældre stængler er ret kraftige og oprette, de
yngre bøjer sig graciøst. Derfor er Palmegræs uanset alder meget dekorativ.
Andre Setaria
Setaria italica kaldes Kolbehirse og kendes fra haverne,
hvor den hører til de smukkeste prydgræsser. Den er enårig og sås igen hvert
ar. Dens korn anvendes til brød mange steder i verden. Storakset Skærmaks,
Setaria macrostachya, er en staude med brede overhængende blade og grøngule
aks. Den er velegnet til fuglefoder.
Hvis Palmegræs ikke vokser, skyldes det at jorden er udpint.
Plant om til en større potte og gød regelmæssigt med vandet.
Formering af
Palmegræs
Høst egne frø og så
selv
Hvis man har en Palmegræs, er det ikke usædvanligt, at den
som ældre plante danner frø. Disse frø kan man så i let og fugtig jord, hvor de
hurtigt spirer. Lettest og hurtigst går det i en spirekasse ved en temperatur
på 18-20 °C.
I løbet af kort tid er planterne så langt fremme, at de kan
plantes nogle stykker sammen i større potter, hvor de hurtigt vokser til. Man
kan også være heldig at finde frø af Palmegræs. De sås på samme måde.
Del større planter
Har man fået sat for mange småplanter i samme potte, kan
potteklumpen deles i flere stykker og hver del plantes for sig selv.
Har man sine planter i bede i vinterhaven, er det dog en god
ide at lade Palmegræs stå i jorden i en god stor potte. Det er en grådig plante,
som kan tage næring og vand fra mindre grådige planter, så de kommer til at
lide under det.
PLANTEDOKTOREN
Palmegræs er normalt en yderst robust plante, der ikke
volder problemer.
• De nederste blade bliver tørre og brune. Planten har stået
for varmt og for tørt. Klip de visne blade væk og sørg for at jorden bliver
vandmættet.
• Unge blade bliver brune og forbrændte. Palmegræs kan lide
lys, men kan være lidt sart overfor direkte, stegende sommersol især bag glas.
Udenfor tåler den bedre solen.
• Planten vokser ikke. Det er sjældent med Palmegræs, men
kan ske. Det skyldes udpint jord. Pot om til en næringsrig jord og giv gødning
med vandingsvandet.
• Hvide, uldagtige pletter på bladene. Uldlus, som fjernes
med en vatpind dyppet i sprit. For en sikkerheds skyld sprøjtes bagefter et par
gange med et malathionmiddel.