Der findes flere arter af Violetbladskalla under kultur, og
de bliver alle dyrket som bladplanter på grund af de smukke og ofte meget
usædvanlige bladfarver.
Det smukke pilformede blad
INDKØBSTIPS
Bladene bør være friske, struttende, rene og fri for skimmel.
Livslængde: Kun under meget gode forhold klarer den sig i
mange år.
Sæson: Hele året.
Sværhedsgrad: Kræver megen omhu og pasning, selv under gode forhold.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Xanthosoma er bladplanter med meget store pilformede blade
på 50-80 cm lange stilke. Enkelte danner en kort stamme. Xanthosoma robustum
kan blive et par meter høj.
Blomstring og duft
Planterne blomstrer kun sjældent som stueplanter, men
blomsterne sidder ellers i en lang kolbe, der er omgivet af et stort
hylsterblad.
Lys og temperatur
Det er tropeplanter, som kræver en temperatur på 16-24 °C
hele året rundt.
Bladene får den bedste farve i lys, men planterne tåler ikke
stærkt sollys forår og sommer.
Vanding og gødning
Der vandes rigeligt om sommeren, lidt mindre om vinteren.
Flydende gødning tilføres en gang om ugen i vækstperioden forår og sommer. For
at trives godt, kræver planten høj luftfugtighed, og den bør derfor overbruses
med lunkent vand hver morgen.
Jord og omplantning
Man kan omplante om foråret i en porøs og helst svampe- og
bakteriefri pottejord. Husk potteskår i bunden af potten.
Beskæring
Består udelukkende i, at man fjerner visne og grimme blade.
Formering
Ved deling af rodstokken. Se nedenfor.
Miljø
Xanthosoma er meget smukke og særprægede bladplanter, der
især trives tæt sammen med andre planter, som kan omgive dem med en høj luftfugtighed.
De egner sig derfor godt i større sammenplantninger og i bunden af en
vinterhave.
Xanthosoma sagittfolium viser typisk, hvordan disse planter
vokser. De kræver god plads.
Violetbladskalla - kræver
både god plads og god pleje
Violetbladskalla stammer fra de tropiske og subtropiske egne
af Sydog Mellemamerika samt Vestindien. Under jorden har de en kraftig,
knoldlignende rodstok, hvorfra bladene skyder frem på 50-75 cm lange -'~ • .i
stilke. Hos nogle arter kan ældre planter dog danne en kort, tyk stamme. Selve
bladpladen er pilformet og meget stor, undertiden op mod en halv meter lang og
30 cm bred.
En enkelt art, Xanthosoma robustum, som dog kun egner sig i
en større vinterhave, kan få 2 meter lange blade på lige så lange bladstilke.
Bladnerverne træder ofte meget tydeligt frem som hvide striber. Både blade og
stængler kan have prægtige violette og purpurrøde farver.
Blomstrer kun
sjældent
Xanthosoma tilhører arumfamilien, og ligesom hos vor
hjemlige Arum maculatum, Dansk Ingefær, sidder blomsterne i en lang kolbe, der
er omgivet af et stort, kræmmerhusformet hylsterblad eller højblad, der som
regel er grønlighvidt. Som stueplante blomstrer Xanthosoma dog sjældent, men
under gode forhold i en vinterhave kan det undertiden lykkes.
Arterne
Xanthosoma atrovirens
er en af de mindre arter med 50 cm lange blade, der er
mørkegrønne på oversiden og sortgrønne på undersiden.
Xanthosoma lindenii
har store, smukke friskgrønne blade med meget tydelige hvide
nerver. Bladene· bliver op mod en halv meter lange, men kun 10-12 cm brede. De
sidder på 60-70 cm lange, sortstribede bladstængler, og planten får hurtigt en
kraftigt forgrenet rodstok, hvorfra bladstilkene kan skyde frem mange steder,
så planten efterhånden bliver buskagtig.
Xanthosoma nigrum
er den art, der almindeligvis kaldes for Violetbladskalla.
Den har brede, 50 cm lange, pilformede blade, der er mørkegrønne med et violet
skær på oversiden, mens undersiden og bladstilken er violet eller purpurrød.
Den har en kort, tæt rodstok, og bladene kommer fra samme sted, hvor de
undertiden kan danne en kort, tyk stamme.
Xanthosoma robustum
er en kæmpeplante, som undertiden kan danne en ret høj og
meget tyk stamme. Den får 2 meter lange friskgrønne blade på 1,5-2 meter lange
bladstilke og egner sig kun i en stor vinterhave eller varmhus.
Formering af
Violetbladskalla
Xanthosoma kan formeres ved deling af rodstokken om foråret,
når man alligevel omplanter. Man deler rodstokken med en skarp kniv, helst så
der er blade på alle dele. Derefter pudrer man såret med et svampepudder og
planter hver del for sig i en fugtig, steril pottejord, som helst skal være porøs
og meget fiberheldig.
Husk masser af potteskår i bunden af potten. I begyndelsen
skal de nye planter helst have undervarme. Man kan stille dem over en radiator,
hvor man sænker temperaturen om natten. En dagstemperatur på 22-24 °C er
passende, men pas på, at de nye planter ikke står i stærkt sollys.
Xanthosoma nigrum i tæt vækst i bunden af en vinterhave.
PLANTEDOKTOREN
• Xanthosoma er tropeplanter, og de tåler ikke kulde og
udtørring.
• Hvis bladene får brune pletter og tørre rande, ruller sig
sammen og visner, står planten for koldt, eller den har fået kold træk.
Temperaturen omkring planten må aldrig komme under 15-16 °C, og husk altid at
bruge lunkent vand, både til vanding og overbrusning.
• Tørrer hele bladet ind og hænger, mangler planten
sandsynligvis vand, eller luften er alt for tør. Overbrus hyppigt med lunkent
vand, men så tidligt på dagen, at bladene er tørre om aftenen.
• Kommer der hvide skimmelpletter på bladene og jordens
overflade skyldes det overvanding og træk. Ved alvorlige angreb bør man
omplante i en mere tør jord.
• Bladene misdannes og bliver klæbrige. Angreb af bladlus.
Sprøjt med et insektbekæmpelses-middel.