Knoldbegonierne findes i et utal af krydsninger, der alle er
utroligt anvendelige og meget forskellige. Vi kan glæde os over dem inde og ude
(om sommeren) og evt. selv dele knolde og få flere år til år.
Knoldbegonierne er stærkt forædlede og kan I dag fås i mange
farver med mere eller mindre fyldte blomster.
INDKØBSTIPS
Knolde bør indkøbes i marts og forspires inden udplantning
eller potning. Blomstrende planter kan indkøbes i maj og behandles som Elatior Begonie
eller udplantes i haven eller på altan og terrasse.
Livslængde: År efter år kan man have glæde af Knoldbegonie,
hvis man gemmer knoldene tørt og frostfrit.
Sæson: Vækst og blomstring er knyttet til sommerperioden.
Sværhedsgrad: Let dyrkelig, når man tager hensyn til kravet
om høj temperatur og en porøs jord.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Knoldbegonie er bløde i væksten og bliver 30-40 cm høje. De
kan være både oprette og overhængende.
Blomstring og duft
Blomsterne kommer i bladhjørnerne i sommerens varme dage.
Farvespillet er fra hvidt, gult, orange til rødt, og blomsterne kan være
enkelte eller hel- og halvfyldte, undertiden med frynsede kronblade. De dufter
ikke.
Lys og temperatur
Knoldene startes ved 20-25°C i fugtigt spagnum. Udplantning ikke før 1. juni.
Gror og blomstrer ved lang dag, mens korte dage giver vækstafslutning.
Vanding og gødning
Regelmæssig vanding er nødvendig for at forebygge meldug og
ugentlig gødning nødvendig for god knold dannelse.
Jord og omplantning
Knoldbegonie har svage rødder og kræver en luftig tørvejord.
Beskæring
De urteagtige, bløde skud fordrer ingen beskæring, men en
opbinding til en stok er ofte nødvendig for de høje typer.
Formering
Knoldbegonie kan formeres ved frøudsæd i varmt drivhus, men
almindeligst er det at indkøbe knolde eller bruge egne knolde, som formeres ved
deling inden udplantningen.
Miljø
Knoldbegonie er en god potteplante i sommertiden, der også
er egnet til blomsterkummer og fri udplantning.
Knoldbegonie planteforædlernes
mesterværk
Ingen anden blomsterplante viser så stor forskel mellem de
"vilde" ophavsarter og de sorter, der nu findes af Knoldbegonie. Ved
kombination af arter fra Sydamerikas bjergegne, hvor de vokser helt op i 4000 m
højde, er der skabt en blomstergruppe, der langt overgår de oprindelige.
Forædlingsarbejdet begyndte i 1869 i England men fulgtes hurtigt op i Belgien
og Tyskland. Krydsningerne gaven "hybridfrodighed" uden lige. D.v.s.
kraftigere vækst end forældrearterne. Der udvalgtes sorter, der kunne udnytte
Nordeuropas lange sommerdage og lavere temperaturer. Omkring Gent i Belgien,
der er hovedcentret for knoldproduktion, dyrkes på 300 ha til eksport.
De mange typer "Klassikerne" er de gamle sorter,
som stadig er populære i handelen. Det er den kraftige karminrøde "Oscar
Lamarche" og den knaldrøde, også enkeltblomstrende, "Flamboyant"
og den gule "Bertini". Ellers er de fleste med fyldte blomster, som
den gule "Frau Helene Harms", den kobberfarvede "Mme Richard
Galle" og den lakrosa "Gents Juweeltje". Alle disse skal
formeres ved deling, og er derfor dyrere end de frøformerede.
De frøformerede typer
Ved frøudsæd avles Begonier med større blomster og flere
farver end i de gamle sorter. Knoldene sælges i rene farver fra tidlig forår,
og her er der tre hovedtyper:
- Storblomstrende, kaldet "hybrida gigantea", som
findes med både enkelte, halv- og helfyldte blomster.
- Mangeblomstrede, kaldet "multiflora" har en
rigdom af mindre, oftest fyldte blomster.
- Hænge- eller ampelbegonie, kaldet "pendula",
hvis vækst er overhængende og findes med alle blomstertyper.
Dyrkning af
Knoldbegonie
Begoniaknolde sælges i frøhandelen fra februar, og det er
klogt at købe dem tidligt, idet knoldene kræver en tid for at blive rigtig
"startet". De ofte meget tørre knolde lægges 12 timer i lunkent vand,
inden de plantes i en kasse eller enkeltvis i potte i spagnumjord. En
temperatur på 20-250 °C fremmer spiringen, og i den første tid kan de godt stå
i mørke.
Knoldbegonie som potteplante
Købes en Knoldbegonie i april-maj er det resultat af
gartnernes frøudsæd i februar, og de har endnu ikke dannet nogen knold. De skal
behandles som Elatior-Begonie (der forøvrigt har Knoldbegonie som ophav), og
kan som disse blomstre sommeren igennem. Når væksten standser i oktober, kan
man tørre potten ud og gemme knolden, som man i marts planter i ny jord. Det er
særlig de nye, flotte, hængende typer, der er blevet populære. De kræver en
stor hængeskål med underskål og kræver megen vand og gødning for at blomstre
rigt.
I have,
plantebeholder eller altankasse
Knoldbegonie er varmeelskende. Derfor må man ikke plante ud
før 1. juni. For at få en hurtig blomstring skal planterne dyrkes indendørs
hele maj måned i en lys stue og gødes regelmæssigt. I plantebeholdere og
altankasser må der iblandes en god portion spagnum, for rødderne er meget
tynde, og planten tåler ikke kalk. Knoldene tages op i oktober og opbevares i
tør spagnum. Bekæmp meldug!
PLANTE DOKTOREN
Meldug er almindelig udbredt og kan helt mispryde en
plantebeholder. Denne sygdom fremmes ved tørke, hvorfor en regelmæssig vanding
er det bedste bekæmpelsesmiddel. De nye meldugmidler til Roser virker godt,
hvis der sprøjtes ved første tegn på angreb.
Bladlus bekæmpes med et mildt sprøjtemiddel.
Knoldråd. Bakterier og svampe kan angribe knoldene i jorden
eller under opbevaringen. Kassér mistænkeligt materiale og opbevar knoldene i
tør spagnum.
